onsdag den 30. juli 2014

Pssssstttt, vil du med ?

Aflyst !

Tak til jer, som tilmeldte jer og gav turen en chance.
Nu må vi så se, om det kan lykkes en anden gang.

For laaaang tid siden, pippede jeg lidt om at lave et Naturtræf
og nu er det nu, det skal være.

Alle der har lyst til at komme med ud, hvor der er højt til loftet,
smuk natur, skønne afmærkede stier, plads at være på
er velkommen til at deltage. Tag endelig børn, børnebørn med.
Der er masser af plads at tumle på.
Folder kan findes her

Vil dog gerne have besked om deltagelse herunder via en kommentar.
Skriv hvor mange i kommer og evt hvad i kunne tænke jer at lave derude.

Luna deltager og andre hunde i snor, er naturligvis også velkomne.
Hun vil naturligvis blive tøjret.

I må også forfærdelig gerne sprede budskabet via egen blog med link
og billedet herunder.

Sidder i med spørgsmål eller gerne vil deltage,
men ikke kan skrive jer på under kommentarer, 
må i hjertens gerne skrive til mig :
mosekonen1958@gmail.com


Det sker på Ballebæksgård ved Rørbæk sø.
Rørbækvej 5
Vester
7323 Give

Holde det enkelt, kan jeg godt li'
og regner med, at vi i fællesskab skaber dagen, som den skrider frem.

Vi tager alle mad med til os selv.

Vi mødes kl 10. Indtager den medbragte kaffe/the og madpakke/kage/bolle el.lign.

Imens der spises, hilses på osv. finder vi ud af, hvad vi gerne vil resten af dagen.

Vi kan evt gå en tur på de meget fint afmærkede stier.

En kort tur i bilen, kan også tages, for at komme over til

Er der nogen, som ikke ønsker at trave, kan der evt strikkes/hækles
eller nørkles med andet krea.
Spinderi på rok, snakke og bare være til i nuet.

OG.... så synes jeg det kunne være sjovt at spille pakkespil.
Hver deltager medbringer 3 pakker. ( foreslår til 10-20 kr pr pakke )

Der er mulighed for at grille derude under tag og 
her kunne der evt medbringes en grillbakke med lige det, 
vi selv ønsker at indtage eller endnu en madpakke, når sulten igen melder sig.

Skulle det blive meget koldt og blæsende, står udstillingshuset
til rådighed med borde og stole, vi kan trække ind i.

I samme hus er der toiletter og et køleskab til fri afbenyttelse.

Dette vil jeg sørge for er med :

Grillkul

Vand

Terninger

Lille gasblus + kedel til kogning af vand, hvis kaffe/the slipper op.

Er vejret til bål, vil der være brænde,
marshmallows + mariekiks.


Udover mad, drikkevarer, service, foreslår jeg i evt medbringer :
Puder at sidde på eller klapstol.
Fodtøj der kan klare lidt mudder og påklædning der passer til vejret.
Evt. et lunt tæppe.


Har været på tur derude og taget en masse billeder
af stedet og området.

Kom med på en kigger :




































 Jo jo.... spiselige svampe fandt jeg også lidt af. 
Har vi fået noget regn inden d. 24, vil muligheden for at samle svampe også være tilstede.
Jeg kender ikke vildt mange svampe, men måske andre gør.




 Er der nogen, som gerne vil overnatte derude : )

Lidt tidligt...vil jeg ønske alle en god weekend
og jeg vil glæde mig til at se, om nogen er med på
fælles en naturoplevelse.

Smilende hilsen fra Tullehuset


14 kommentarer:

  1. Hvor er det en god ide. Desværre bor jeg for langt væk.

    Hvor er det en dejlig og speciel natur, du viser billeder af i dit forrige indlæg. Jeg har aldrig hørt om Søby Brunkulslejre, og fulgte straks dit link til Wikipedia. Det er absolut noteret som et sted jeg må skal besøge, næste gang jeg kommer i nærheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan. Dejligt at du kunne bruge linket i forrige indlæg og du har en tur at se frem til. En lokal forfatter : Jan Svendsen, har skrevet om den tid i bogen : Det brune guld. Har desværre ikke selv læst den, da jeg har mistet evnen til at koncentrere mig, men det siges at være en god bog.

      Slet
  2. Fantastisk ide du har fået. Jeg deltager meget gerne
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh tak kære Pia. Glæder mig vildt til turen og skammer mig meget over, at jeg ikke har været derude noget før. I det hele taget har vi to ikke været på tur længe. Giver Luna skylden...smiler skævt.
      Og tak fordi du er der for mig, som min sms ven. Giver tryghed af format.
      Knus

      Slet
  3. Gentager lige Pias indlæg ovenfor.
    Og jeg (måske vi - Niki overvejer stadig om ikke det var en god idé at tage med) glæder mig/os

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh så dejligt. Glæder mig til at se dig/jer. Indrømmer også, at jeg liiiige overvejer igen, om det er en god ide at tage Luna med. Hun elsker mennesker, men er også en meget rastløs sjæl, hvilket vil gøre, at jeg må rette meget af min opmærksomhed på hende.

      Slet
  4. En super god idé. Jeg har rigtig meget på programmet i august og havde også først tænkt at jeg ikke skulle deltage. Men da jeg nu sad og lavede indlægget om blogtræffet ( kommer på søndag), kunne jeg mærke at jeg simpelthen ikke kan lade være med tage med. Så jeg vil også gerne tilmelde mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh hvor dejligt Tanja, at du finder tid til at være med. Glæder mig til at se dig og du bestemmer jo selv, hvor længe du vil blive.Tak fordi du vil dele på din blog. Du er en bette knop.

      Slet
  5. Aner ikke om jeg fik sendt den sidste, så du får lige min tilmelding her :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh hvor hyggeligt Tulle Momsemor. Glæder mig til et se dig igen og bare hygge igennem ude, hvor der er højt til loftet.

      Slet
  6. Jeg har tænkt lidt på om vi skulle lave et eller andet til et fælles grill bord. Og når jeg skriver det tænker jeg ikke på noget stort, vild eller avanceret. Bare helt nede på jorden.
    Jeg vil gerne høre hvad du tænker om det Tove, og selvfølgelig også jer andre der kommer.

    Hvis der er stemning for det vil jeg gerne med bringe nogle pølser lavet af gedekød og noget brød.

    Men hvad synes i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tanja. Jeg vender lige tilbage med svar, for jeg har tænkt lidt i samme baner, når vi ikke bliver fler'.

      Slet
    2. Hej igen, igen Tanja. Jeg har nu skrevet til deltagerne og fået svar fra de fleste... Muligheden for et afbud ligger derude. Derfor synes jeg det er bedst at holde os til det oprindelige *tiltag*, hvor alle tager med til sig selv. På den måde er der rum for afbud og impulsiv tilslutning i sidste øjeblik, uden nogen står uden mad eller med for meget mad.

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet