Viser opslag med etiketten Rok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rok. Vis alle opslag

mandag den 7. september 2015

Rokken startet op

I den kommende tid, vil her blive lidt stille på bloggen.

Rokken er startet op og der gøres igen et lille indhug i
mit  store lager af uld.


Denne gang er det lammeuld fra Sånefår + uld fra Merinofår,
der skabes garn af. Begge er råuld, hvilket betyder at der er
en del lanolin i ulden = det er lidt *sejt* at arbejde i med karterne,
men det gør ikke noget, da jeg oplever det færdige garn,
som super godt, mere naturligt, utrolig varmt og lidt vandskydende.

Som det ses her, er der også stadig lidt halm i ulden :)

På onsdag fyldes min indkørsel med brænde,
der skal køres under tag med trillebør. 

Det vil tage mig nogle dage, 
men så er der også brænde nok til den kommende vinters varme
og jeg får mig noget motion.
Fyrer mest med brænde, da der kun er elradiatorer i hytten her.

Hav en skøn uge med alt det hyggelige i går og gør.

lørdag den 29. august 2015

Luna luner kolde hænder


Jeg kender en pige/dame, som døjer meget med kolde og forfrosne hænder.

Det håber jeg nu på, at Luna og jeg kan være med til at afhjælpe en smule
og jeg glæder mig til at kunne give dem videre til hende i nærmeste fremtid.

Jeg ved godt, at disse håndleds/pulsvarmere er vist rigtig tit
her på bloggen og der er strikket mange flere, som ikke er vist.

Dog synes jeg lige i skal se disse, som er strikket i håndspundet garn,
med Luna's korte, lidt forskelligfarvede underuld i + lammeuld.

På dette billede, kan man vist godt se, hvor floffy strikket er.

Skaftet har jeg strikket ekstra langt + givet den fingerløse handske
nogle ekstra omgange på håndroden også, i håb om, at min forfrosne bekendt,
kan lufte hunde mm uden at fryse om hænderne i fremtiden.


Jeg har mange håndleds/pulsvarmere selv i samme model,
men endnu ingen, der er strikket i garn med Luna's underuld.
Det skal jeg bare have, for du milde hvor er de bløde, varme og floffy. :)


Helt enkelt model uden nogen særlig pynt på, men de sidder..
synes jeg da selv.... helt vildt godt på arm og hånd.
 Pga snoningerne og ribben, *swubber* de lige ind til huden.


Til disse er der brugt 30 gram håndspundet garn
+ 8 gram medløber i form af Super Kid Mohair.


Det håndspundne garn består af :
50 % hundeunderuld fra Luna ( hendes baby underuld er det )
50 % lammeuld råuld fra Texel/Gotlænder lam.

Texel/Gotlænder fåreuld anbefales ellers ikke til
håndspundet garn, men jeg har nu haft meget glæde af
lammeuld derfra, hvis bare jeg sørger for at sortere før kartning.

Hav nu en skøn aften og jeg vender *frygtelig* tilbage imorgen,
hvor modtageren af min bette give away skal findes.

Hvor er det altså bare hyggeligt, at så mange deltager.

mandag den 8. juni 2015

1500 meter garn

Der har været lidt stille i en rum tid fra min side.
Derfor vil jeg gerne starte med at sige TAK til alle jer,
som har besøgt og kommenteret på siden her.
Har desværre ikke fået jer svaret pga lidt forskellige årsager.

Vil gøre mit bedste for at vende tilbage og igen gå på besøg
rundt i blogverden.

Rokken er....for mig.... en rigtig god ven i visse perioder
og den har givet mig mange gode timers samarbejde den seneste tid.


Godt 1500 meter tyndt, lækkert og 
meget blødt håndspundet garn er det blevet til.
Glæder mig til at strikke i det.


1. og 2. fed er angora uld med Gotlænder/texel råuld ( uvasket)
3. fed er hundeuld og ren merino uld. ( købte spindefibre )

De 500 meter er givet videre til hende, som gav mig en pose hundeuld,
som hun havde samlet fra sin Grønlandske slædehund.


Spundet sammen med ren merino, hvor der også blev leget lidt med farver
i et af fedene, som det ene fed yderst til højre. Det andet blev helt hvidt.

Når jeg sidder og karter forkellige uldtyper sammen,
(især hundeuld og angora oplever jeg som nogle genstridige samarbejdspartnere)
kommer der altid et tidspunkt, hvor jeg spørger mig selv,
hvorfor pokker bruge så meget tid på det, 
men når jeg ser og mærker det færdige resultat, gør det ikke noget,
at der er brugt mange, mange timer på det.
Jeg er klar til at prøve kræfter med et nyt hold uld :)))

Må heller ikke glemme, at jeg nyder det fuldt ud, når rokken snurrer
og alt karteriet er overstået.
Det giver en helt utrolig sindsro at *rokke* og mange kærlige tanker,
er spundet ind i de tråde, når jeg undervejs tænker på, hvad garnet evt skal bruges til.

Herover har jeg leget lidt med regnbuefarvning med lanasyn i ovn,
på et fed håndspundet garn af Angora og Gotlænder/texel.

Havde nogle rester farver til at stå og resultatet havde jeg mine tvivl om,
da farverne var faktisk for gamle, men jeg er fint tilfreds med resultatet.
Farverne er en anelse mørkere end det ses på billedet.
Garnet vil feks gøre sig godt som små striber i et strikketøj.


Lidt strik bliver det også til.
Et par puls/håndledsvarmere i håndspundet garn af :
Angora og Gotlænder/texel + ukendt fiber.
Ukendt, fordi det var en 10 grams prøve, som fulgte med et køb
på et tidspunkt. Kartet ind i ulden hist og pist.
Giver sjovt spil og jeg er ret sikker på, at ingen møder lign garn :)

Det er spundet så tyndt, at jeg måtte have en følgetråd af ren angora med,
for at kunne strikke på pinde nr 3 1/2

Ud af de ca 45 gram, bliver der til 2 hold pulsvarmere.
Lækkert at have dem klar,
til fremtidige gaver, når behov opstår.

Hav en rigtig dejlig dag.

lørdag den 30. maj 2015

Lille hilsen


2 gange i denne uge, har jeg givet efter
og tændt op i brændeovnen.
Slutningen af Maj og det er nødvendigt, for at få varmen?

Tjaaa, åbenbart og heldigvis, er der stadig brænde i skuret.



Lille Luna er i rigtig dårlig forfatning....igen.
Hun er falsk gravid og har det lidt hårdt med det.

Idag fjerner jeg alle hendes tøjdyr, da det forstærker moderfølelsen
hos hende, når de falske hvalpe slikkes og passes med stor omsorg
fra hendes side...............

Der er ikke så meget at vise frem.
I ugens løb har jeg spundet garn.
Dejlige timer er tilbragt i rokkens selskab, for at skabe garn.

Hav en rigtig dejlig weekend

lørdag den 25. april 2015

Rul, rul og rokken går


Der prøves stadig *kræfter* med, at spinde garn af Luna's meget bløde,
men også noget kortfibrede underuld.
Det er drilsk, men ikke umuligt og giver noget spændende garn.

Da Luna's underuld er i mange grå toner, opstår der også farveskift undervejs,
da jeg har valgt at tage ulden, som den kommer op af papirsposen,
uden at sortere det.

Der spindes også tyndt.
Synes jeg bruger en hulens masse tid på at karte det sammen, derfor skal der
dæme også helst komme nogle meter ud af det :)

Her er garnet efter kartning, spinding og tvinding..
Klar til videre behandling : På haspetræ, vask og afspænding.

Luna's underuld + lammeuld fra Gotlænder/Texel i rå tilstand = uvasket.
( Gotlænder/Texel uld er normalt ikke det bedste uld at spinde i. 
Nogen siger det giver tæppegarn, men jeg synes nu lammeulden går an
Især, hvis jeg lusker det blødeste fra )
De to dele kartes er blevet kartet sammen i forholdene 50/50 ca
JO, lammeulden er beskidt og fuld af lanolin, men det tager jeg med, da
der vil være lidt lanolin tilbage i det færdige garn, når det er vasket.

Vasket og hængt til tørre.

Færdig til at få banderole. 
Lækker, fluffy garn og får jeg spundet garn nok,
vil jeg strikke noget til mig selv, der ligner denne
ca 250 meter af ca 50 gram. 
Mosekonen er tilfreds ;) og rokker videre, 
da der skal mere til, end de samlede 100 gram af 500 meter til,
før der er nok til det kommende projekt.

Luna synes det er dejligt med forår og elsker min grimme ukrudtsplæne.




OG, til jer, som gerne vil spise naturen, har jeg lagt nogle links ind
på en ny side, hvor jeg selv finder god inspiration.

God weekend


tirsdag den 16. december 2014

TAK og lidt om balance


Tusind tak for alle jeres gode ønsker i forbindelse med mit knæ-uheld.

Er helt sikker på, at de har hjulpet, da jeg nu bevæger mig en del mere 
frit rundt, godt hjulpet af lægens smertestillende, oldes stok, for at holde balancen,
når der færdes i hundeskoven
og mit gamle, men stadig super gode knæbind, som jeg nu kan passe,
da hævelsen er på retur.


Her i Tullehuset støves der grundigt, da der kartes uld,
som spindes til meget tyndt garn.
Rokken kører næsten dagligt. Derfor er der ikke de helt store udsving
på krea-siden herfra.

Gotlænder uld til garn. Strikkes på pind 2, vil jeg tro.

Mit problem er stadig ( grrrr ), at få så tyndt garn tvundet rigtigt, for at det er i balance,
men
har fundet god hjælp via nettet og det virker. *SS*

Før garnet, der er ude af balance, vaskes, 
damper jeg det, til det hænger pænt i balance
og det holder, selv efter vask. Yes !

Balancen i økonomien er også skubbet en smule,
da fristelsen blev for stor ved synet af et par strikkebøger.





Ønsker frække Luna og jeg.


torsdag den 20. november 2014

Giv det videre og siden sidst

Modtager af disse 6 hækleopskrifter med lod nr 3 blev :
Viola med denne hyggelige blog.

Har din adresse, så du behøver ikke sende mail.

Nu er det vist på tide, at jeg igen giver videre.

Det funkede ikke helt efter hensigten sidste gang, derfor bliver
deltagelse meget mere enkelt denne gang.

Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen og modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvem der skal modtage en pung eller insekt 
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

For lang tid siden vandt jeg en give away.
6 printede hækleopskrifter på insekter, som også kan hækles som punge.
Med røde ører, erkender jeg, at de har ligget i en uåbnet kuvert,
siden jeg modtog de fine opskrifter. Rokkeriet har overtaget i hytten :)
( Opskrifterne er på Dansk. )

Jeg får ikke opskrifterne anvendt selv, derfor gives de videre
til en, som kan få glæde af dem.



Der er stadig meget lidt aktivetet fra min side i blogland.
Lige nu bruges en del tid på at blive dus med mine nye, brugte rok
og det hygger vi os begge med. Luna og jeg.



For at lære den nye, brugte rok at kende, 
har jeg fundet nogle købe fibre at spinde i.
Dette er BFL, som er håndmalet. Den lækreste uld...... ever
og farven kaldes tomat.
Kan desværre ikke huske hvor jeg har købt det.


Luna slår mave under min stol imens rokken synger. Det sker,
hun giver en pote med, når hun strækker sig af velvære :)

Hæng på, da jeg har fundet lidt mere i gemmerne, som skal gives videre
i den kommende tid.

Hav en dejlig dag derude.

lørdag den 15. november 2014

Og så rokker vi igen

Som tidligere nævnt, var min Hjerm-rok gået i *baglås*.
Tentrissen sad fast !!!

At leve uden en rok der funker, kan jeg ikke og søgning efter en brugt blev sat ind.

Fandt hurtigt en, som lå indenfor rimelig køreafstand og
i et pænt prisleje.

Rokken blev beset igår og kom med mig hjem.


Flot rok med skøn historie bag.
Uhhh hvor jeg elsker, når tingene har historier med sig og den kører super godt.


Rokken er lavet på bestilling til en ældre mand,
som ville spinde i angorauld fra egne kaniner, da han gik på pension.

Konen spinder ikke og valgte nu at sælge denne smuksak.

Før jeg kører derfra, spørger hun. om jeg ikke vil have en lidt
angorauld med, da hun ikke har noget at bruge det til.

Jeg tabte skuffen, da hun kom tilbage og udbrød : '' LIDT''

En mindre kasse og en kæmpe kasse dukkede op
med det fineste hvide angorauld.
( Nu er der ingen vej udenom. Må bare se at få lært at spinde i angora uld )



Den ældre mand havde passet sin rok rigtig godt.
Måske en anelse for godt.
Den trængte til en grundig rengøring og bærer stadig
tegn på grundig brug af vaseline ( det smører vi de bevægelige dele med ),
men
de små skønhedstegn på grundighed, som feks herunder,
 kan jeg sagtens leve med.


Her slutter historien ikke om rokkeriet i Tullehuset.
Den dumme tentrisse på Hjerm-rokken skulle have en chance mere.
Af skulle den, om så min søn skulle bruge vold.

Så måtte jeg jo få en ny drejet, hvis og så fremt.

Ingen grund til flere spekulationer.
Han tog den nærmest i et snuptag og jeg har nu 3 meget velkørende rokke.
( Jeg havde strammet mere og mere, da jeg liiiige havde glemt,
at alt på en rok er modsat )

Hjerm-rokken, rokken med historie og en Asford rok.
Mon ikke jeg skal til at sælge ud, for at skabe plads i mit lille bitte hus.

Under vores hyggelige besøg hos søn, svigerdatter og børnebørn,
gik Hjalte, Luna og jeg ned på Hjaltes værelse for at lege.

Sangbogen : ''De små synger'' kom frem.
Hjalte elsker at synge, danse dertil på hans egen skønne måde
 og denne pænt tonedøve bedstemor synger gerne.

Børn er heldigvis ligeglade med, om tonerne rammes,
men det blev tilsidst for meget for Luna. 
Griner bredt.

Hun gav sig pludseligt til at hyle og fortsatte hver gang jeg sang,
til stor morskab for de unge forældre, der puslede ude i køkkenet.

NÅ, nu skal vi snart i skoven og så skal den nye brugte rok 
have lov til at bestille lidt, når der hentet brænde ind.

Hav en skøn Weekend