Viser opslag med etiketten Lidt af hvert.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lidt af hvert.. Vis alle opslag

onsdag den 7. marts 2018

Lidt af hvert


Smiler ved tanken.
Min søde svigerdatter fortæller, at Hjalte stadig bruger de
første par pulsvarmere omme i børnehaven hver dag, når han leger indendørs

Igår modtog de så det sidste hold jeg har lavet til dem.


Det var sidst på dagen og der gik vist lidt skænderi i det, før de 
kunne blive enige og Hjalte blev drillepind.
Han ville have dem allesammen for sig selv og 
gemte dem til hans mor. Han ville have dem,
men også det gik i orden deres mor kunne sende sms
med besked om, at de passer fint :)

Fødselsdag?
Den skal selvfølgelig markeres, men udsætter til vejret er i 
et bedre hjørne. Så står den på frokost i Pandekagehuset ved Kvie sø.
De har nemlig bygget et lege/tumleland, som bare må opleves.
Den tur glæder jeg mig meget til, for det er et skønt sted for 
børn, voksne og barnlige sjæle. + skøn natur

Og så er der det med mit helbred.
Der er stadig ingen svar, men vi er nu igang med at
udelukke. Flere test og jeg har en undersøgelse forude,
som jeg bare ikke ser frem til.
Kikkert undersøgelse.....uhhhh kan ikke li det, men det er en nødvendighed.
Jeg har altid kunnet spise Alt og i perioder ALT for meget,
men det er slut nu og maveskindet er blevet for stort.
Det samme er mit tøj.

Hav en rigtig dejlig og helsebringende dag.



onsdag den 7. februar 2018

Lidt af hvert


Tusind tak til alle jer, der har skrevet hilsner og sendt varme tanker.
Som i ved, luner det helt ud i tæerne :)

For første gang i lang tid, har jeg været ude og *tulle* lidt rundt
godt støttet af ny stok og kamera kom med.

Fra en temmelig grå tur i det lokale anlæg,
men dejligt var det at føle vind på kind og få lidt sne i håret.


Et kig ind under en gammel Rhododendron



 Kæmpe store og meget gamle Rhododendron. De stod der,
da jeg som barn cyklede til skole
så jeg tror de er 50 år gamle eller mere.
Snirklede og snørklede rødder + grene



Lidt strik er også gjort færdig.

Lille vest strikket i noget af mit plantefarvede garn ( dette er vist Valnød )
Opskrift fra hæftet All you knit is love
Babystrik 0-19 mdr af Sussie Haumann
Skønt hæfte med enkle og let-læselige opskrifter




Vesten her går i : Giv det videre kassen.

Hav en dejlig aften 

fredag den 15. maj 2015

Gråhåret på få timer c'',)


D. 6. Maj, fortæller og viser jeg nok så glad om
en gave jeg har bestilt til mig selv.

Nemlig dette *dyr*:


INTET tydede på, at jeg shoppede i udlandet
og jeg begyndte at undre mig over, at pakken ikke var kommet efter 4 dage.

Lang historie kogt ned i punkter og der må meget gerne grines sammen med mig :)

Skriver til firma og får svar, at det er på vej
og inden der er gået lang tid, modtager jeg da også faktura og bevis på,
at det er .......shipped??
hmmmmmm

Venter, venter og ringer da der er gået nogle dage mere.

Uha uha uha. Nummer ser meget Dansk ud, men lige pludseligt
må jeg til at banke rust af mit Engelsk, så det støver.

Stammer og hakker mig igennem samtalen og får flot besked om,
at mit kamera er på vej.

Det er det så også, for en dags tid senere, får jeg første sms besked .
Nu befinder det sig i...by i England.
og sådan fortsætter det indtil ny form for sms dukker op.

Hvor jeg vil afhente kamera eller om det skal afleveres på bopæl.

Nogle dage senere...ny sms 
Om jeg vil afhente her, der eller skrive fuldmagt på,
at de må sætte det ved bopæl et sted, hvis jeg ikke er hjemme.

Idag, kom der endelig besked om, at pakken ville blive leveret.
Idag....mellem kl 8-17.... Åhhh dejligt.

Pakke, pakke ud.... Laaang næse og øjne på stilke.
Manual var på kinesisk og en helt masse andet tilbehør,
som jeg ikke fattede en brik af at tilslutte.

Det hjalp heller ikke, da batteriet blev opladet
og kamera kunne tændes.
Alt i menu, stod dæme også på kinesisk!

MEN..
på en cd, lå der heldigvis en Dansk manual på 163 sider ;)

Efter en hel del roden rundt i den skide ( undskyld mit sprog )
 kinesiske menu på kamera,
er jeg nu "så" langt, at indstillingerne for sproget er ændret til Dansk.

Sidst, men ikke mindst... er der nu et helt nyt redigeringsprogram,
som også skal læres at bruge

Hvor lang tid der går, før jeg er dus med mit *fine* køb,
aner jeg ikke, men det kan en hulens masse,
som i rigtig, rigtig meget og ny udfordring ligger foran mig :)

Med i købet, skulle der være fulgt en taske til kamera og objekter.
Var der ikke...... 
Hvad kan jeg så lære af det!!

Undersøge noget nærmere, hvor pokker sådanne netbutikker holder til.

Derfor er jeg nu blevet mere gråhåret på få timer.

Intet indlæg uden billeder.

Her er et par skønne hunde, som Luna og jeg var i selskab med igår,
sammen med deres ejere.





Rigtig god aften til jer derude.
Nu er det benene op, strikkepinde frem, kaffe i kop
og opladning til weekend med barnebarnsbesøg

onsdag den 6. maj 2015

Lidt om teknik allergi og gave til mig selv


Sankekurven er nu sat langt væk.
Ikke fordi lysten til at samle og fremstille er væk.
Slet, slet ikke. Det rykker og trækker i mig dagligt,
men fordi der findes andre ting i min verden, som nu SKAL laves,
om jeg gider det eller ej :)

Derudover har jeg brugt meget tid på at søge, lede og finde ud af,
hvilket kamera jeg må give mig selv.
Det brugte jeg købte og bruger nu, lever ikke helt op til mine forventninger.

Dog synes jeg det er meget svært at finde det helt rette kamera
og læser jeg op på, hvad de forskellige kan, hopper kæden ofte af
og min kraftige teknik allergi sætter ind.
Et af mine krav var, at det ikke måtte være for stort.
Gider ikke rende rundt i skovene med en mursten om halsen.

Heldigvis er der hjælp at finde
og jeg fandt en gruppe på FB for amatør fotografer, 
som livligt viser deres flotte fotos frem.
De var også meget behjælpelige med svar, når jeg spurgte.

Nyt kamera er nu på vej, som jeg mener passer til mine behov
 og det kan vist en hulens masse + der er mulighed for udbygning med andre objektiver.
Nu må tiden så vise, om jeg kan få bugt med den der teknik allergi
og lære at bruge det ordentligt.

Nyt sommertøj må så vente, da jeg hellere vil have dette :
Min..... forhåbentlig.... snart bedste ven på kamera området

Her vil blive lidt stille et stykke tid,
for det er ret kedeligt for andre at læse om de kommende 
projekter og gøremål i Tullehuset.

Glad er jeg, at der endelig er ved at vise sig en smule energi på bundlinien.
Den åndsvage virus/forkølelse jeg for lang tid siden fik mig,
er endelig ved at slippe sit tag i mig.
Lidt mere søvn og hostefrie nætter bliver det nu til.

Hav en skøn dag.
*Ses* lige pludseligt.

onsdag den 1. april 2015

Påske hilsen og lidt om køre-lektioner.


Vil blot lige ønske alle en rigtig god Påske
og tak fordi i er med i vores liv på denne måde.

Her bliver der lavet så lidt som muligt nu og min fornemmelse er,
at påsken bliver lidt på samme måde.

Lidt skal vi dog, udover de daglige Tullerier.
Luna har en play-date på fredag med et par andre hunde vi har fået kontakt med
på FB via Slædehundeklubben

Tror alle kræfterne lander i de der lommeletter, der stadig er alt for små ;)
+ en nattesøvn der nu bliver konstant afbrudt af en drilsk hoste.
Jeg må åbenbart ikke ligge ned alt for længe.


Luna er nu ved at tage køre-lektioner,
altså af den slags, hvor hun skal lære at løbe ved siden af en cykel.

Hun havde første lektion i dag og hun klarede det bare så flot.

En hund, der normalt føres ved højre venstre side,
er det et stort skift, at skulle lære at gå ved højre side, lige op af et par store hjul.

Jeg valgte at gå den lille rute rundt, med hende + cykel,
for at vi kunne vænne os til det og cykle tilbage.

Men inden da, havde vi været i hundeskoven, for at hun kunne få
tilfredsstillet behov for at læse nyheder ( snuse ) og besørget.

I den tid jeg har trænet Luna, har jeg få, men korte kommandoer, der bruges jævnligt.
De kunne også bruges på cykelturen.
Pludselige, ufrivillig stop blev forhindret med feks :
Vente, ro på, ignorer, højre om, venstre om, fremad, stop.

Glæder mig vildt til at arbejde videre med det og fremtidige cykelture,
hvor turenes varighed og længde øges i roligt tempo.

Pas godt på jer selv og hinanden

søndag den 22. marts 2015

Flyvende børnebørn

Mine børnebørn skal ud og flyve  hele 3 gange denne sommer.

Nohr på godt 1/2 år og Hjalte på godt 3 1/2 år
er inviteret med deres forældre på forskellige ture og forældrene har travlt
med at forberede sig på disse ture mentalt
og med påklædning til drengene. 


I næste uge letter de mod Californien.
19 timer efter, er de fremme hos farmor og farfar, for at
være med til at fejre farfars 50 års fødselsdag.
10 dages ophold bliver det til, med få planlagte oplevelser.
Uhh jeg håber drengene bliver friske, da de lige nu er mega forkølede begge to.

Laaaaaaaang flyvetur for drenge med meget krudt i måsen
og det er mærkbart på drengenes forældre,
at de har en vis bekymring for flyveturenes forløb. 
Især den på de 19 timer.


Senere på året står den på tur til Italien,
hvor farfar igen fejrer fødselsdag ved at invitere familien i sommerhus en uge.

Igen senere, er det drengenes mormor, som inviterer på
ferietur til Tyrkiet, for at fejre hendes 60 års dag med hele familien.
Min svigerdatter har en stor familie.

Hjalte har været ude at flyve før. 2 gange, men jeg forstår forældrenes uro,
nu hvor han er ældre og der er en lillebror, som også har brug for dem
under sådan en tur.

Lidt misundeligheds tanker har jeg gjort mig og været en smule ked af,
at jeg aldrig vil få muligheden for at invitere på den slags ture
( i ved....den med finanserne )
MEN
ved nærmere eftertanke, misunder jeg dem ikke.!!!

Kan nærmest mærke trætheden og udmattelsen,
bare ved at tænke på det og jeg er nu nået frem til,
at ønske dem en problemfri, sygdomsfri og super god tur.
Bare de kommer godt hjem igen, til bedstemor,
som er med dem hele vejen i tankerne.

TAKNEMLIG er jeg derimod for,
at jeg har mulighed for at se mine børnebørn flere gange om ugen.
I små eller større tidsrum, hvor vi leger,
hygger, snakker og ikke mindst... går tur i skoven med Luna
eller tager ud på kortere ture.
Vi synger, fanger løver, bygger med lego, øver os 
i gakkede gangarter er lidt af det, vi finder på sammen c'',)

Bare lidt morgentanker fra Tullehuset,
før madpakken laves til dagens tur ud i et Naturrum :)

Dagen starter flot, med denne udsigt fra mit køkkenvindue.
Grumsede billeder, da der er brugt kraftig zoom, for at indfange øjeblikket.



Hav en skøn Søndag

torsdag den 20. november 2014

Giv det videre og siden sidst

Modtager af disse 6 hækleopskrifter med lod nr 3 blev :
Viola med denne hyggelige blog.

Har din adresse, så du behøver ikke sende mail.

Nu er det vist på tide, at jeg igen giver videre.

Det funkede ikke helt efter hensigten sidste gang, derfor bliver
deltagelse meget mere enkelt denne gang.

Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen og modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvem der skal modtage en pung eller insekt 
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

For lang tid siden vandt jeg en give away.
6 printede hækleopskrifter på insekter, som også kan hækles som punge.
Med røde ører, erkender jeg, at de har ligget i en uåbnet kuvert,
siden jeg modtog de fine opskrifter. Rokkeriet har overtaget i hytten :)
( Opskrifterne er på Dansk. )

Jeg får ikke opskrifterne anvendt selv, derfor gives de videre
til en, som kan få glæde af dem.



Der er stadig meget lidt aktivetet fra min side i blogland.
Lige nu bruges en del tid på at blive dus med mine nye, brugte rok
og det hygger vi os begge med. Luna og jeg.



For at lære den nye, brugte rok at kende, 
har jeg fundet nogle købe fibre at spinde i.
Dette er BFL, som er håndmalet. Den lækreste uld...... ever
og farven kaldes tomat.
Kan desværre ikke huske hvor jeg har købt det.


Luna slår mave under min stol imens rokken synger. Det sker,
hun giver en pote med, når hun strækker sig af velvære :)

Hæng på, da jeg har fundet lidt mere i gemmerne, som skal gives videre
i den kommende tid.

Hav en dejlig dag derude.

fredag den 24. oktober 2014

God weekend og dadelkugler

Lille hilsen fra Tullehuset med ønsket om en god weekend.

Denne himmel kørte jeg under, på vej i skoven igår.
Smuk, med smuk på, synes jeg og herlig måde at begynde dagen på.


Har traves stadig mange skridt derud af------------ af den mere sunde livsstils-sti,
med masser af frisk luft og sund mad.

Lidt til selv-forkælelse og sødt til aftens-kaffen har jeg forsøgt at lave.

Nettet vrimler med opskrifter på Raw cake og dadelkugler,
men følge en bestemt af dem, gjorde jeg ikke i går morges,
da den pludselige indskydelse fik overtaget og 
nogle dadelkugler skulle laves her og nu.

De kan tåle en lille bitte finjustering, men de smager bare godt
og af fler', når en er spist.

Havde nogen med i hundeskoven til andre hundeejere.
Hundene får hver dag godbidder. Igår skulle de tobenede også ha' :)
og de blev indtaget med smil.



Synes ikke min dadelmasse/portion var ret stor,
men der blev alligevel 68 kugler ud af det.

Problemer undervejs : Min store stærke blender havde svært ved at
klare dadlerne og jeg ejer ikke ejer ikke en foodprocesser.
Løsningen blev, at tilsætte lidt vand og det tåler massen sagtens,
kunne jeg se på resultatet.

Der er brugt ( alt sammen ca tal, da min vægt snyder lidt ) :
225 gram saftige dadler
200 gram forskellige nødder
200 gram kokosmel
1 vaniliestang
1dl vand ( kogt )
2 store spsk kokosolie
2 spsk kakao 
( massen kan godt tåle 1 spsk kakao mere )

25 gram hasselnødder og 25 gram mandler males til mel i minihakker

25 gram hasselnødder, 25 gram mandler og 
100 gram pekannødder hakkes groft i minihakker

Dadler, kokosolie, korn fra vaniliestang og vand blendes.

Put kun få dadler i af gangen og hold endelig noget af vandet tilbage
 til at begynde med. Det er sejt for blenderen, men det lykkedes.

Det hele blandes/røres sammen i en skål med 125 gram kokosmel.
Massen blev noget blød, men efter en tur i køleskabet, var den fin fast
og meget nem at trille til kugler.

Kugler formes og trilles i kokosmel ( 75 gram )

Kuglerne puttes i beholder med tætsluttende låg
og opbevares i køleskab.

Næste gang jeg skal lave dem, vil jeg undlade de grofthakkede nødder.
Ikke for min egen skyld, men for at gøre dem mere børnevenlige,
da jeg er ret sikker på, at Hjalte og hans familie gerne vil smage.

Ændrings forslag :
Flere nødder, mindre kokosmel og mere kakao.

Dog passer disse forhold min pengepung fint.
Det bliver kun kakaomængden jeg ændrer næste gang
og evt tilsætte lidt revet citronskal for at få mere syre i smagen.

Hav en rigtig god weekend
og jeg kan kun anbefale en tur i skoven.
Den er bare så smuk i sine efterårsfarver lige nu.


fredag den 12. september 2014

Siden sidst

Er der ikke sket det helt store og vilde her i Tullehuset.
Der er ikke blevet læst ret mange blogge, ej heller kommenteret.
&
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til de sidste indlæg.


Fluesvampen herunder, så vi ved Ballebæksgård sidste Søndag.
Tak for dejligt selskab Pia.
Synes den var så smuk, så smuk med sit skørt på og flotte røde hat,
som den stod der i mosset.


Lidt stilletid blev en nødvendighed, men nu er det slut med at sidde stille :)

Et læs brænde ligger nu i min indkørsel og venter på at blive kørt under tag.


Måske det bliver sidste læs, fortæller min ryg mig, som desværre
er begyndt at brokke sig mere end den plejer.

Luna er igang med sin aftensmad på plænen.
Et ben så stort, at hun knapt kan flytte rundt på det, men god tidsfordriv
og adspredelse for hende, imens jeg har gang i trillebørs-kørslen.



Måske komme Hjalte forbi og hjælper bedstemor imorgen.
Derfor er der bestilt små arbejdshandsker hjem til den lille mand.


Bestilt imorges, her
Super service, må jeg sige, da de har lovet mig, at de er her imorgen.

Et par til at få med hjem og et par til brug hos bedstemor .

Hav en god weekend i det smukke sensommervejr.