Viser opslag med etiketten Mad opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad opskrift. Vis alle opslag

tirsdag den 20. marts 2018

Mere leg med mad


Godmorgen.

Når nu søvnen glider ud af øjnene meget, meget tidligt, står jeg op
og giver mig til at *foodpreppe* lidt.
Dette er ikke helt real prepping, men stadig forarbejde til senere
selv-forkælelse.  Dette skal jeg hygge mig med, når jeg kommer hjem fra
min planlagte, lange gåtur. ( længste jeg har gået  efter jeg blev syg )

Vil over og kigge et sted, hvor jeg ved der står nogle
hylde-træer. Er jeg heldig, vil jeg finde mine første judasører ( svamp )
Uhmmmm, ville være skønt, hvis jeg kunne tilføje ekstra umami smag
til den miso suppe jeg *preppede* til igår. Kryds fingre for mig :)



Blomkåls snack og hjemmelavet humus





Blomkåls snack :

Del/skær et blomkål  op i små buketter

Tænd for ovn på 200 grade luft
Og dyp den i en dej lavet  af :

2 spsk m/ top kikærtemel
Krydderier tilsættes efter smag og lyst
Her er der :tørret timian, urtesalt, lidt røget paprika, hvidløgspulver og løgpulver.

Tilsæt en smule vand og pisk, pisk, pisk for at undgå klumper.
Når dejen ser jævn ud, tilsæt evt lidt mere vand til dejen ser ud til at
være tyk nok til at hæfte på blomkåls stykkerne, men ikke så tynd, at den løber.

Dyp hver blomkåls buket i dejen og læg dem på bageplade med bagepapir.
Ind i ovnen og bag i ca 20 min. Tag luft fra og skru ned til 175 grader.
Bag yderlige 20 min. 
Resultat. Sprødt udenpå og blødt inden i.

Alt jeg har brugt, er naturligvis økologisk.

Humus opskrifter kan findes overalt på nettet, men jeg følger dem aldrig.

Nu er det på tide, at jeg brygger kaffe, pakker rygsækken og 
går ud på min judasøre jagt.

Humus opskriften vil jeg tilføje senere.
Har i dag onsdag opdaget, at jeg har glemt en vigtig ting i min humus,
nemlig Tahin, så den smager slet ikke som den skal
Hav en dejlig dag i dette smukke vejr





søndag den 18. marts 2018

Genudsendelse. med opskrift


Som lovet, her kommer min version af pandebrød lavet på kikærtemel,
  jeg viste/omtalte igår og spiste med stor nydelse  og blev dejlig mæt


Og med blondekant. Ihhh så sprøde de er.


Opskrift på pandebrød med kikærtemel ala Mosekonen

60 gr kikærtemel
( Denne gang er det puttet 2 spsk havregryn i )
2 tsk af de slimede hørfrø der blev lavet igår
2 tsk rapsolie
lille drys urtesalt
Tørret timian
og lidt løgpulver
Fint revet frisk ingefær og et fed hvidløg
ca 2 1/2 dl vand.

Lidt af vandet piskes i, til dejen er tyk
Tilsæt ca 2 spsk hørfrøslim
Pisk det hele godt sammen ( undgår klumper )
før der tilsættes mere vand lidt af gangen.

Ved at bruge 2 1/4 dl vand, giver det en meget tynd dej.
Ønskes pandebrødene tykkere, holdes noget af vandet tilbage.

Lad dejen trække før stegning ( 10 - 20 min )

Put olie på panden efter eget valg og varm den op.
Har selv brugt olivenolie med hvidløg ( spray )

Hæld lidt af dejen på panden og lad den fordele sig på hele fladen.

Når dejen er fordel på hele pandent, skrues der ned for varmen til ca halv styrke,
lad brødene stege til de begynder at blive sprøde og tage farve i kanterne.

Vend brødene, men før vending, spray lidt olie på pandebrødet,
da det suger en del olie og giv dem samme stagetid på den side.
( har forsøgt at stege dem på tør pande, men det gik ikke )
Næste gang skal de bages i ovnen, sådan bare for at prøve.

Tag brødene af panden og læg dem på fedtsugende papir.

Af denne portion blev der : 5 store og en lidt mindre.

Velbekomme til jer der *tør* prøve :) :)

Nogle af dem skal nydes kolde med hytteost til eller i.
Andre vil jeg fylde med grønsager mit køleskab byder på,
da jeg ikke kan li at smide mad ud, bruges der af hvad der er, før friskt købes ind
De kan foldes som en taco og fyld efter lyst, kan puttes i.

Vil i lave kikærte fladbød uden hørfrø og slim
er her en fin opskrift, synes jeg og den skal da også afprøves.

Søde Laila fik mig til at tænke på en dame fra min barndom og ungdom, 
som gik meget op i hendes egen og andres helse.
Syre/base balancen fik hun sat godt skub i og jeg mødte hende nogle gange,
når hun var på besøg hos min vegetariske familie : Morbror, tante og sønner
Meget spændende dame

I kan læse en smule om hendes virke her.

Nu viljeg pakkes godt ind og ud i kulden.
Solen skinner lystigt, så det kolde vejr får ikke lov til at bremse mig idag.

Hav en skøn Søndag




lørdag den 17. marts 2018

Leger med maden


Da helbredet skranter, har jeg et godt stykke tid gået andre veje.
Lyttet til min krops og især maves signaler.
De signaler var som høje råb om hjælp og uanset hvad lægen gav mig af piller
og andte *sjovt*, hjalp det bare ikke.

Derfor har jeg nu gjort mig stor umage med at lytte og forstå disse signaler.
Misfortolkninger fra min side, har de været en del af, men det går den rigtige vej.
Har det bedre og det går nu  fremad med babysteps
.
Veganer eller vegetar, har jeg ingen planer om at blive, 
men der findes mange gode opskrifter på
på retter derude ( nettet ), som jeg delvist benytter. 
Det gør mig godt, kan jeg mærke

Læste et sted om pandebrød af kikærtemel, hørfrøslim og slimede hørfrø :)

Det måtte jeg bare prøve og gav mig til at *lege med maden*
og fik dette ud af det der var i skabene

Fremstille hørfrøslim, bruge kikærtemel og de slimede hørfrø.

Uhhh jeg var så spændt, at jeg glemte at skrive ned,
hvor meget jeg brugte af hvad, men de smagte SÅ godt,
at det husker jeg næste gang, for at kunne bruge opskriften igen 
&
dele her på siden, hvis nogen skulle få lyst til at prøve.

Her er de færdige kikærte pandebrød. ( Sprøde blev de sørme også )
Spist med stor velbehag sammen med hytteost, rød peber og små tomater
( igen hvad køleskabet havde at byde på)

Kunne kun spise 2, men pyt med det. Tror den sidste smager godt kold, til frokost.

Herunder ses så mit hørfrøslim og de slimede hørfrø.
Hørfrøslimen kan bruges som bindemiddel i stedet for æg
og jeg spiser en del æg Derfor byder jeg denne nye *fætter* velkommen.

Begge dele står nu i mit køleskab og det skulle kunne holde sig i en god uges tid,
men det må jo komme an på en prøve. De slimede hørfrø blev i dag brugt i
kikærte pandebrødene , sammen med timian, olie, lidt urtesalt, revet ingefær,
revet hvidløg og selvfølgelig kikærtemel.

Stegt på panden i olivenolie med hvidløg
Næste gang vil jeg forsøge at bage dem i ovnen,
da de sugede en del olie.



Hørfrøslim :

50 gram hørfrø i 5 dl vand.
Lad det koge i 5-10 min., indtil væsken bliver tyk og *lang*
Si hørfrø fra og put det i hver deres beholder.
Jeg skoldede glas og bøtte før dette.

Nu står begge dele i mit køleskab og venter på at blive brugt.
Pizza af revne grøntsager måske = 0 mel





I et pænt stykke tid, har jeg nu levet uden at spise noget med stivelse i.
Det kan ses og mærkes. Maveskindet er nu alt for stort og
igår kunne jeg hoppe i et par cowboybukser, som har været alt, alt for små,
men jeg nænnede ikke at smide dem ud, da de var mine favorit bukser.
Godt slidte og gået til igennem en del år.
Kunne slet ikke få armene ned, da jeg opdagede det.

Håber ikke i blæser helt væk derude og kan holde varmen.
Hav en skøn weekend.

søndag den 2. november 2014

Lækre hapser og is

Så har jeg igen leget med *maden*.

Fik 2 dåser sødet kondenseret mælk af min svigerdatter.
Nogen hun havde fået og ikke ville have. 

De stod til udsmidning, hvis jeg ikke ville have dem.

Min svigerdatter kender mig for godt. *SS* Hun ved, at jeg så en udfordring i
det, for mig ukendte produkt + jeg hader at smide mad ud.
Tak du gæve kvinde, hvis du læser med :)


Jeg har aldrig før brugt det produkt, men en god mulighed for at lege med mad,
kunne jeg straks øjne. Lidt googleri og jeg vidste hvad jeg ville lave.

Fandt en opskrift på hjemmelavede müslibar her.
Det ville jeg prøve. Forberedte nødder, gryn og kerne til den halve dåse
kondenseret mælk, som bruges i opskriften, men ombestemte mig undevejs.

Kunne jo lige så godt bruge hele dåsens indhold.
Her fik resten af indholdet frit spil :
Lidt flere nødder, mandler blev smidt i hele.
Mere kokosmel, mere havregryn, tørrede figner, saftige dadler
og 50 gram groft hakket chokolade, til dejen blev sej at røre rundt i.

Var noget spændt på resultatet, da jeg aldrig har lavet dem før,
men det blev nogle skønne hapser, synes jeg selv.

Færdigbagt. ( i en form der målte 25 x 25 cm ) Ligger til afkøling før udskæring.

Udskåret blev der 39 små fine müslibar. 

Fulde af kerner og nødder. Var lidt svære at skære pænt og de blev en smule flossede i kanten,
men hva' gør det. Bare de smager godt og DET gør de. Det jeg skar fra i kanterne, er spist :) Haps, haps

Hurtig indpakning af hver bar, blev mellemlægspapir, da jeg var for doven til at gøre det virkelig pænt.

Nogen af müslibarene skal retur til min svigerdatter, søn og børnebørn,
andre skal med i hundeskoven til nogen af mine 2 benede følgesvende
sammen med medbragt kaffe en af dagene
og andre vil jeg nyde selv :)


Den 2. dåse af kondenseret mælk, lavede jeg is af,
som beskrevet her.
Tilsatte også 80 gram hakkede hasselnødder og mandler ( 40 gram af hver )
& 80 gram finthakket chokolade.

Hvordan det smager, kan jeg endnu ikke fortælle,
men jeg smagte på iscremen før frost og det smagte forbavsende godt

Nu har jeg så prøvet at bruge kondenseret mælk og det bliver ikke sidste gang.

Endnu en god dag lakker mod sin afslutning
og det er ved at være tid for dagens sidste hundeluftning.

Rigtig god nat og ny uge til jer alle

mandag den 1. september 2014

Svampe frikadeller

Er blevet totalt bidt af sankeriet.
Så meget, at det nu ses alle vegne i hus og have.
Forståeligt nok, når fruen her render ude i skoven hver dag
og kommer hjem med *sager* der kræver videre behandling.

Men for hulen altså, det er bare så skønt, tilfredsstillende,
givende på mange måder til sind og sjæl
at gå derude i skovene + hente *mad* i vores gavmilde natur.

Igår trak skovene også.
Min undskyldning var, at jeg bare liiiiiige skulle ud og se efter,
om der nu var pigsvampe og tragtkantareller .

Det fandt jeg ikke, men kurven blev hurtig tung og
jeg kunne gå hjem og ordne Karl Johan svampe.

3.2 kg rensede svampe blev det denne gang


Nogen af dem ville jeg bruge til min aftensmad .
Lave rigeligt, for at kunne putte i fryseren.

En opskrift på svampefrikadeller fra nettet blev tilsat en del Rasmus Modsat
og det funkede bare så meget, at jeg er sikker på, at jeg hørte englene synge,
da jeg spiste i aftes.

Velbekomme

Opskriften fra nettet kan findes her
og
min variation her

Sådan sluttede min dag igår, set fra min have :


Der er taget hul på en ny mdr og det dufter nu så småt af efterår.
En årstid jeg holder meget af.
Rigtig god ny uge.
Hav en dejlig dag

lørdag den 30. august 2014

Tomat læder og meget andet


Der sankes stadig fra min side. Alt hvad der kan og er muligt.

Fremstilles lidt af hvert og det er ved at bugne over i skabene.

Siden sidst, er der blevet tørret flere svampe, laves saft, mere frugtlæder, 
flere æblechips og bagt knækbrød.

Dette er kun et udsnit af skabenes indhold.

Der er 12 liter saft kogt på hyldebær og æbler.

4 krukker med tørrede svampe. Har indtil nu fundet mindst 6 kg.

Frugtlæder er der 7 forskellige slags af
og æblechipsene, var der flere af. Der er smuttet en del op til Hjalte
og ned i hans mave af begge dele.

Saft + knækbrød skal de også have at bruge af, for jeg nyder det helt vildt,
når det jeg går og laver, kan bruges og glæde andre



Forsøg er gjort på at lave læder af tomater


Og det lykkedes fint. Tomat læder er et godt alternativ,
hvis man ikke må få for meget frugtsukker.
Opskrift har jeg forsøgt at strikke sammen og den kan ses her 

Det bliver spændende om jeg består testen idag.
Når Hjalte smager på noget, er der klare udmeldinger med det samme.
Ka' li' og ansigtet får de skønneste folder.
Ka' ik' li' ,  der tygges baglæns
og ansigtet får nogle folder der tydeligt siger det samme,
som hans mund.

Som sagt står den på tur med Hjalte idag
og regntøjet er pakket sammen. Hvad vi finder på undervejs, vil tiden vise,
men en ting er sikkert. Vi skal ud på den lokale 4 H gård, kigge på dyrene
og give dem mad. Jeg glæder mig til at være sammen med den glade dreng.

Kurven til mad, drikke og alt sådan noget er sat frem,
for at lidt forskelligt kan komme i den, før turen går ud i hundeskoven
med Luna, inden vi henter Hjalte kl 9.
Luna må godt lige løbe lidt krudt af sig først.

Hav en skøn, skøn dag.

tirsdag den 26. august 2014

Luna fortæller

Hmmmm.
Den stilhed på bloggen her, varede ikke længe.
Griner stort.

Luna har lyst til at fortælle om sin dag idag og det får hun naturligvis lov til. *SS*

**Nøjj, det har indtil nu været en herlig dag. 

Først tummel med mange dejlige hunde i hundeskoven.

 Dernæst med ud til Harrild hede, hvor vi deler Mosekonens madpakke 

og jeg bliver klappet af alle 

børn fra en skoleklasse, der var på undervisnings-tur derude....

Åhh ja, så var der lige den der 

svampejagt, hvor jeg hele tiden skal enten, gå pænt, sidde, vente eller noget helt 25., 

når den gamle snitter *guld*, som hun kalder det. 

Efter mange snitterier og en fyldt kurv, sluttede turen af med vand +

 kaffe + lidt godbidder og sørme.... 

der var en børnehave med mange, mange søde børn. Igen alle 

med to hænder, som gerne ville klappe og kramme. 

Træt er jeg, så jeg tager en lur imens 

Mosekonen giver sig til at rense de knapt 3 kg Karl Johan svampe 

og en lille smule brunstokkede rørsvampe hun fandt derude.


Der er andre end Mosekonen, der kan li Karl Joan svampe





Nåhhh ja, så var der også lige det der frugtlæder Mosekonen skulle have

hevet af bagepapiret i morges og pakket ind.

Hold da op, hvor hun bandede. Tror ikke hun køber billigt bagepapir mere,

når der skal laves frugtlæder.!!


Dette frugtlæder er lavet af:

Æbler fra haven = 500 gram skrællede

Vilde brombær = 300 gram

Rødbeder = 200 gram

Rosiner til at søde med = 100 gram

og

stort stykke frisk ingefær.

WAW, det smager godt, trods alle rynkerne, skal jeg lige hilse at sige fra Hjalte,

familie, hundefolk fra skoven og Mosekonen.

Hjalte skal have noget med om i dagplejen imorgen.






Her til aften var vi inviteret på aftensmad hos Hjalte og hans familie.

Fik lov til at komme med, for Mosekonen synes det er ved at være på tide,

at jeg lærer at styrer min helt op i skyerne glæde, når vi er sammen.

Lege med Hjalte uden det giver skrammer og jeg bliver bedre til det,

siger de alle sammen. 

Se lige hvor sjovt vi har det, efter aftensmaden















Åhhh, sikke en dejlig dag det har været.

Håber også i derude i blogland har nydt det helt fantastiske vejr.

God nat og sov godt, siger Luna ;)

torsdag den 21. august 2014

Kan du sige : Pandekage'r ?




I går onsdag,  d. 20 aug., på min mærkedag, var jeg igen, igen ude med sankekurven
og denne gang havde jeg heldet med mig, hvad svampe angår.
Flotte, flotte Karl Johan svampe. En kæmpe og nogen små nogen.



Uhhh, hvor naturen bare gavmild i denne tid. TAK

Nogle af svampene blev brugt til : Madpandekager med fyld.
Resten puttet i fryseren til senere brug.

Madpandekagerne blev bagt af : 
Speltmel, rugmel, grahamsmel, mælk, æg, salt,
hakket ramsløg og hakket spinat fra fryseren.
Her glemte jeg at skrive mængde ned på det jeg brugte. Beklager.



Fyld til pandekagerne : Kogte ris, stegte Karl Johan svampe og bladbeder fra haven.


14 stk af disse moppedrenge ligger nu i min fryser og jeg har
et nemt måltid i sådan en, når jeg ikke gider lave mad.

&
Idag er der igen bagt pandekager.
Denne gang knapt så sunde pga fyldet, men stadig med fuldkornsmel :

400 gr speltmel
100 gr grahamsmel
1liter kærnemælk
8 mellem store æg
1 spsk sukker
1 tsk salt

Dejen piskede jeg sammen imorges, for at den kunne stå og hvile
sig i køleskabet, til jeg kom hjem.

Af denne portion blev der 28 store pandekager.


Har leget med tanken om en *Mosekone-måde*
( for børn og barnlige sjæle )
at servere kolde pandekager på. Feks på skovture eller andre hyggelige ture,
hvor en lille hapser kan blive tiltrængt.

Det måtte testes af i formiddags, når jeg skulle i Arnborg hundeskov,
for at møde min ældre hunde-veninde til en kop kaffe .

En enkelt blev bagt
og de kom til at se sådan ud:
Smurt med tyndt lag hjemmelavet brombærmarmelade, rullet og skåret
i mundrette stykker, før de sættes på grillspyd.
1 pandekage = 2 spyd

Herunder : Indpakket og klar til at komme med.
Spyd med pandekage pakket ind i staniol og mellemlægspapir.

Har også været i skoven idag, for at finde svampe.

Heldet tilsmilede mig og der står nu en kurvfuld blandede, lækre svampe,
som gerne vil have min opmærksomhed = rengøring.

Hav en skøn aften derude


torsdag den 14. august 2014

Frugtlæder af æbler

Det er vist ikke nogen hemmelighed mere, at jeg elsker at bruge frugt og bær,
som det bugner med alle steder for tiden.

Mit lille æbletræ i haven har det ikke godt efter denne sommer
og mange af æblerne rådner på træet, før de er modne og falder ned.

Derfor var jeg ude for at plukke nogen ned forleden.
Så må jeg søde lidt, da de er pænt sure.

Nogen er blevet til æblegrød
og andre smuttet i noget frugtlæder.

Denne gang har jeg forsøgt at skrive opskriften / fremgangsmåde op,
hvis andre skulle få lyst til at prøve.

1200 gr skrællede, findelte æbler
4 spsk citronsaft
ca 1 1/2 dl vand
1 stor spsk frisk, revet ingefær
2 spsk stødt kanel
2 tsk vanilje sukker
ca 150 gr. rørsukker

Æbler, citronsaft, vand, ingefær bringes i kog.
Koger til æblerne er helt møre.
Det hele får en tur med stavblenderen til det er en tyk mos.

Vanilje sukker, kanel blandes i sukkeret
og puttes i mosen.
Det hele får et opkog, indtil sukker er smeltet.

Istedet for sukker, kan der anvendes dadler eller honning.
( hvade det bare ikke hjemme )

Ud af denne portion, kan der blive til 3 plader frugtlæder.

Mosen fordeles ud på pladen med bagepapir i et tyndt lag.


Tørres i ovnen ved svag varme . Varmluft ca 50-60 grader
Det skal tørre til mosen er blevet læderagtig.
Dette tørrede i ca 8-10 timer.
( er ikke helt sikker på tiden, da der blev slukket og tændt et par gange undervejs )

Jeg løsner også frugtlæderet undervejs og vender det,
da jeg synes der dannes lidt kondens vand under det.


Hvordan det pakkes til opbevaring, er der vist mange måder at gøre det på,
men jeg gør som vist herunder.

Klipper de yderste kanter af, da de kan være lidt hårde og stive.
Deler i 3 og igen i mindre stykker.

Ud af sådan en pladefuld her, får jeg ca 33 stykker,
som pakkes ind i mellemlægspapir der er klippet over en gang på den lange led.


Frugtlæderet rulles ind i mellemlægspapiret og der lukkes med, feks et stykke tape.
Læderet kan godt være en anelse fedtet stadig. Derfor.


Og vupti - - - en lille *cigar* klar til at putte i et opbevaringsglas.
Opbevares i køleskab og ifølge mange andre opskrifter på nettet,
kan det holde sig i meget lang tid.

Prøv det endelig, på jeres egen måde feks.
mit barnebarn Hjalte er vild med frugtlæderet. Det er hans forældre også
+ de synes det er lidt sjovt at servere for deres barselsgæster i denne tid.

Hav en dejlig dag derude.