Viser opslag med etiketten Fra får til garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fra får til garn. Vis alle opslag

mandag den 7. september 2015

Rokken startet op

I den kommende tid, vil her blive lidt stille på bloggen.

Rokken er startet op og der gøres igen et lille indhug i
mit  store lager af uld.


Denne gang er det lammeuld fra Sånefår + uld fra Merinofår,
der skabes garn af. Begge er råuld, hvilket betyder at der er
en del lanolin i ulden = det er lidt *sejt* at arbejde i med karterne,
men det gør ikke noget, da jeg oplever det færdige garn,
som super godt, mere naturligt, utrolig varmt og lidt vandskydende.

Som det ses her, er der også stadig lidt halm i ulden :)

På onsdag fyldes min indkørsel med brænde,
der skal køres under tag med trillebør. 

Det vil tage mig nogle dage, 
men så er der også brænde nok til den kommende vinters varme
og jeg får mig noget motion.
Fyrer mest med brænde, da der kun er elradiatorer i hytten her.

Hav en skøn uge med alt det hyggelige i går og gør.

tirsdag den 11. august 2015

Barnevest i håndspundet garn

Lidt får jeg strikket og endnu en barnevest er smuttet af pindene.

Garn der er spundet med hundeuld i, kan jeg endnu ikke
få helt pænt og jævnt, men er blevet enig med mig selv om,
at det gør ikke spor, at det ser hjemmegjort ud.

Ligger nu til tørre og bliver klar til aflevering snart.
Lun, blød vest til Hjalte på 3 år, når det bliver efterår.
Træknapperne er et genbrugsfund.


Mønsteret har jeg fra strikkebogen : 
Strikketøj med striber af Sisse Chytræus.

Garnet er håndspundet af : 
25 % hundeuld ( Grøndlandsk slædebamse )
25 % Merino ( Købte spindefibre )
og 50 % lammeuld fra Gotlænder/Texel får.

Følgetråd : Blackhill Alpaca superfine.

Striberne der er i vesten, opstår på denne måde undervejs,
da jeg har leget med at karte ulden sammen med forskellige farver ind imellem, 
før det blev spundet.

Var lidt spændt på, om min svigerdatter kunne li de striber,
men hun er bare så nem at gøre glad,
 når det gælder hjemmestrik til drengene.


Hav en skøn dag i solen

mandag den 8. juni 2015

1500 meter garn

Der har været lidt stille i en rum tid fra min side.
Derfor vil jeg gerne starte med at sige TAK til alle jer,
som har besøgt og kommenteret på siden her.
Har desværre ikke fået jer svaret pga lidt forskellige årsager.

Vil gøre mit bedste for at vende tilbage og igen gå på besøg
rundt i blogverden.

Rokken er....for mig.... en rigtig god ven i visse perioder
og den har givet mig mange gode timers samarbejde den seneste tid.


Godt 1500 meter tyndt, lækkert og 
meget blødt håndspundet garn er det blevet til.
Glæder mig til at strikke i det.


1. og 2. fed er angora uld med Gotlænder/texel råuld ( uvasket)
3. fed er hundeuld og ren merino uld. ( købte spindefibre )

De 500 meter er givet videre til hende, som gav mig en pose hundeuld,
som hun havde samlet fra sin Grønlandske slædehund.


Spundet sammen med ren merino, hvor der også blev leget lidt med farver
i et af fedene, som det ene fed yderst til højre. Det andet blev helt hvidt.

Når jeg sidder og karter forkellige uldtyper sammen,
(især hundeuld og angora oplever jeg som nogle genstridige samarbejdspartnere)
kommer der altid et tidspunkt, hvor jeg spørger mig selv,
hvorfor pokker bruge så meget tid på det, 
men når jeg ser og mærker det færdige resultat, gør det ikke noget,
at der er brugt mange, mange timer på det.
Jeg er klar til at prøve kræfter med et nyt hold uld :)))

Må heller ikke glemme, at jeg nyder det fuldt ud, når rokken snurrer
og alt karteriet er overstået.
Det giver en helt utrolig sindsro at *rokke* og mange kærlige tanker,
er spundet ind i de tråde, når jeg undervejs tænker på, hvad garnet evt skal bruges til.

Herover har jeg leget lidt med regnbuefarvning med lanasyn i ovn,
på et fed håndspundet garn af Angora og Gotlænder/texel.

Havde nogle rester farver til at stå og resultatet havde jeg mine tvivl om,
da farverne var faktisk for gamle, men jeg er fint tilfreds med resultatet.
Farverne er en anelse mørkere end det ses på billedet.
Garnet vil feks gøre sig godt som små striber i et strikketøj.


Lidt strik bliver det også til.
Et par puls/håndledsvarmere i håndspundet garn af :
Angora og Gotlænder/texel + ukendt fiber.
Ukendt, fordi det var en 10 grams prøve, som fulgte med et køb
på et tidspunkt. Kartet ind i ulden hist og pist.
Giver sjovt spil og jeg er ret sikker på, at ingen møder lign garn :)

Det er spundet så tyndt, at jeg måtte have en følgetråd af ren angora med,
for at kunne strikke på pinde nr 3 1/2

Ud af de ca 45 gram, bliver der til 2 hold pulsvarmere.
Lækkert at have dem klar,
til fremtidige gaver, når behov opstår.

Hav en rigtig dejlig dag.

onsdag den 18. februar 2015

Siden sidst

Lille hilsen fra Tullehuset, hvor *stilheden* for tiden råder.

Resultatet af alt for høj flyvning er sat ind, men jeg kender heldigvis min egen sygdom
og ved, at jeg på et tidspunkt kommer op igen.

Der er ikke blevet blogget eller læst ret mange blogge.
Sove, sove, sove, er min hobby lige for tiden, men lidt får jeg da lavet
og
lidt af det kan ses herunder.

Har hæklet hagesmækker i bomuldsgarn.
De farverige er rester af alm bomuldsgarn. Dejligt at få brugt nogen af dem
og hagesmækkerne er lavet godt store, for at kunne bruges som spisesmække til
lidt større børn.

Mønster på hagesmækken har jeg i hovedet. 
Givet til mig af min bedstemor, 
da jeg selv fik børn.  (Oldes hagesmække)
Hvor var det hyggeligt at arbejde side om side med hende.






Denne hagesmække er hæklet i recycle cotten fra Garnudsalg
i farverne oliven og grøn. Der var en mere, men den har Nohr fået.

Der strikkes små baby sokker i håndspundet garn.
Disse er strikket i håndspundet Swarsbles med løbetråd af alpaca.
(De farvede nister i strømperne er silke, som jeg har farvet og kartet ind i ulden.)


Herunder: 
Barnetæppe er undervejs med kæmpe firkanter i recycle cotten.
Farverne : oliven, grøn og syrlig
Ved ikke hvorfor firkanten vrider sig, men håber det retter sig efter vask og presning.

Den recycle bomuldsgarn, for den er bare super lækker og har min varmeste anbefaling.

Endnu et barnetæppe i små firkanter hæklet af højlandsuld
med løbetråd af superfine alpaca. Også garner fra Garnudsalg.

Pulsvarmere i håndspundet garn af Gotlænder får med løbetråd af Silk Mohair

Flere babysokker i håndspundet garn. Gotlænder med løbetråd af Silk Mohiar.

Sokker, strømper, der er strikket i håndspundet garn, er ikke stærke.
Derfor laver jeg kun små babysokker, som eks kan bruges, når baby
sover i barnevogn, ligger på gulvet og leger, eller udenover sparkedragtens fødder.

Uld er godt og slet ikke så varmt, som nogen tror.
Læs evt her

Jeg strikker stadig små sokker af det håndspundne garn med lidt variation
og str. forskel. Et par er givet som  *bare-fordi-gave* og de andre smutter ned i gemmerne,
for at blive brugt til gaver på et tidspunkt.


Luna's sidste børstning i denne omgang efter massiv pelstab.
Dette er dækhår og kan derfor ikke bruges til at spinde af, men dejligt er det,
at være fri for hundehår overalt......for en stund




Håber alle har det godt og begynder at nyde de lysere dage.
Hilsner fra Luna og Mosekonen

torsdag den 4. december 2014

Tålmodighed på prøve og det løse

Tålmodigheden sættes på prøve af lyst og nysgerrighed.

Efter købet af min *nye* brugte rok og det medfølgende angorauld,
måtte forsøg jo gøres, om jeg kunne lære at spinde i det levende og meget glatte uld.

3 forsøg er gjort og der er sker fremskridt :)
Om håndspundet angoragarn kan blive 100 % jævn, ved jeg ikke,
men jeg har besluttet mig for, at det er helt ok, at der er lidt ujævnheder
og
hold da op, hvor er det blødt og jummi.

Herunder ses resultaterne af 2. og 3 forsøg på at spinde i ren angora ud.



Det grå er 2. forsøg og det hvide 3. forsøg.

1. Forsøg i håndspundet angora befinder sig nu i et strikket pandebånd
og tørklæde i meget, meget enkelt strik. Ikke kønt, men
funker efter hensigten, når jeg færdes ude i skovene i kulden.

Den hvide tråd i strikket, er også angora, men den kan jeg ikke tage æren for.
Det befandt sig på en af spolerne, spundet af tidligere ejer og fulgte med mit køb.




Ud over at have spundet angora på min *nye* rok,
er der også spundet andet uld, for at lære min rok at kende.

Bla garn af købefibre, som her under :

Sidste forsøg er lammeuld fra Texel/Gotlænder får 
og angorauld kartet sammen. 50/50 ca
og her ses det før vask og efter vask.



Nu er der gang i Gotlænder uld .
Jeg elsker det uld og garn deraf, men også her sættes tålmodigheden på prøve.



Gotlænder uld er ikke det nemmeste at karte....... synes jeg
og for at lette processen, gives den tesede uld en tur af flickkarten,
før det lægges på karterne og kartes grundigt igennem.



Ren magi er det næsten.
Den ellers filtrede og noget hårde uld bliver blød og fluffy
under kartningen og de skønne lange fibre er nu forvandlet
til lækre spindefibre.


Her slap tålmodigheden så op for Luna.
Hun ville ikke fotograferes under hendes daglige børstetur.
En nødvendighed, hvis hun ikke skal gå rundt og ligne en hund i opløsning.
Uhh, hvor hun fælder og den afbørstede uld gemmes til senere spinderier.

Men hjælpe med at køre brænde ind.?
Det vil hun gerne :)


Hav en skøn aften derude og
herlig julemåned med jeres kære.




torsdag den 20. november 2014

Giv det videre og siden sidst

Modtager af disse 6 hækleopskrifter med lod nr 3 blev :
Viola med denne hyggelige blog.

Har din adresse, så du behøver ikke sende mail.

Nu er det vist på tide, at jeg igen giver videre.

Det funkede ikke helt efter hensigten sidste gang, derfor bliver
deltagelse meget mere enkelt denne gang.

Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen og modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvem der skal modtage en pung eller insekt 
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

For lang tid siden vandt jeg en give away.
6 printede hækleopskrifter på insekter, som også kan hækles som punge.
Med røde ører, erkender jeg, at de har ligget i en uåbnet kuvert,
siden jeg modtog de fine opskrifter. Rokkeriet har overtaget i hytten :)
( Opskrifterne er på Dansk. )

Jeg får ikke opskrifterne anvendt selv, derfor gives de videre
til en, som kan få glæde af dem.



Der er stadig meget lidt aktivetet fra min side i blogland.
Lige nu bruges en del tid på at blive dus med mine nye, brugte rok
og det hygger vi os begge med. Luna og jeg.



For at lære den nye, brugte rok at kende, 
har jeg fundet nogle købe fibre at spinde i.
Dette er BFL, som er håndmalet. Den lækreste uld...... ever
og farven kaldes tomat.
Kan desværre ikke huske hvor jeg har købt det.


Luna slår mave under min stol imens rokken synger. Det sker,
hun giver en pote med, når hun strækker sig af velvære :)

Hæng på, da jeg har fundet lidt mere i gemmerne, som skal gives videre
i den kommende tid.

Hav en dejlig dag derude.

tirsdag den 16. september 2014

En *bare-fordi-gave*

De sidste par dage, har jeg strikket puls/håndledsvarmere i
håndspundet garn.
Der var lige nok til 2 par ud af et fed på 60 gram

Ekstra løbetråd er strikket med 
Tyndt uldgarn med en smule angora i, som gør dem ekstra bløde

Det er snart ved at være så køligt, at de kan bruges.

Sådan for hyggens skyld, pakkede jeg det ene par ind,
bragte dem op til Hjalte, så han kunne give sin dagplejemor 
en lille
*bare-fordi-hilsen*.

Fra Hjalte til hende med lidt hjælp fra bedstemor.

Ifølge Hjaltes mor, var drengen pavestolt over at kunne give hende pakken.
Indholdet overraskede i den grad og vakte glæde. 
De gør, at fingrene stadig er fri til at knappe
små knapper med eller fæstne dimser på barnevognens udstyr :)

Dagplejemødrene gør det godt, synes jeg. 
Derfor fik hun denne lille
hilsen.


Det andet par ryger i gave-kassen, da det altid er rart at kunne
glæde med en hjemmegjort gave.

Hav en fortsat dejlig dag

tirsdag den 5. august 2014

Uld, natur og sundt slik

Her i hytten vil strikketøjet ikke rigtigt glide.
Har ellers fundet den skønneste lille trøje i et gammelt strikkehæfte,
som jeg er gået igang med....eller rettere, forsøge på at strikke,
men min ringe koncentrationsevne gør,
at jeg nu er igang med 6. forsøg.

Om det vil lykkes, må tiden vise.

Der er blevet spundet mere garn.
Et par gode fed med pæn lang løbelængde
og den ene portion er blevet regnbuefarvet
i ovnen med Lanasynfarver.
Havde nogle rester af farver til at stå,
som trængte til at blive brugt og resultatet er jeg pænt tilfreds med.

Garnet er vist noget af det tyndeste jeg har spundet til dags dato
og lækkert er det sørme også blevet.

Ulden fik jeg for noget tid siden. Det var i en ringe forfatning,
men med tålmodighed og kærlighed til uld, så går det alligevel godt.



Igår var Luna og jeg på tur med sankekurven ude ved Søby.

Der blev plukket :
Vilde brombær, hyben, Mirabeller og Rønnebær.

Jeg ville prøve at lave Frugt læder
og her ses resultatet af de vilde brombær,
som jeg kogte sammen med nogle donut ferskener, 1 banan og et par daler.


  Ganske umuligt at skære i med en kniv, men en saks klarer det som en mis
og ja, jeg lod de små kerne blive i med vilje. Alt skal bruges.
Især når jeg lignede en, som havde været oppe og slås med en kat, for at få fat i de vilde brombær
 Brombær frugtlæder klippet i mindre strimler,  rullet ind i madpapir
og lukket med et lille stykke tape ( En anden gang vil jeg nok lukke med farvet tape )

Nu står de små lækker bidder i et lufttæt glas i køleskabet og
der skulle de kunne holde sig læææænge, har jeg kunnet google mig frem til.

En anden frugtlæder jeg har lavet af :
Hyben, Rønnebær, Mirabeller, æbler fra haven og
2 bananer, måtte sødes ekstra med et par skefulde sukker, for den var godt nok sur.

Jeg kan ikke vise billede af den, da den står og tørrer stadig.

En 3. frugtlæder står i ovnen til voksne, tror jeg det bliver:

Lavet af æbler, jordbærrabarber, bolsje rødbeder fra haven, masser af ingefær, 
saften fra en lime, 12 dadler og 2 spsk jordbærsirup med chili.

Den sidste er jeg spændt på.

Selvfølgelig kan det ikke betale sig at lave den slags.
Et stort strømforbrug, men det er altså bare SÅ sjovt
og jeg er meget spændt på, om Hjalte kan li' bedste's sunde slik,
for de skal have Brombær læderet, hvis de kan li det.

Hav en skøn aften og tusind tak for alle jeres søde kommentarer til
forrige indlæg om Hjaltes lillebror og regndansen :)))

onsdag den 23. juli 2014

Sigga og Sigurd

Dette lille sæt har ligget og ventet på færdiggørelse.

Kunne ikke helt bestemme mig for, hvilke knapper jeg skulle vælge,
men valget er nu taget og Hjaltes lillebror, som snart kommer til verden,
kan få et lille lunt sæt at kravle i, til efterår.

Det er strikket i håndspundet garn og følgetråd i Blackhill Silk Mohair.

Håndspundet af uld fra Rygja får + lidt merino uld.

Trøjen/jakken er strikket ud i et stykke...oppe fra og ned.
Ingen sømme overhovedet.
Sigga og Sigurd hedder modellen og den har jeg fundet her.


De små sko har jeg lavet før og opskriften kan findes her.



Det lille påsyede hjerte betyder :
Lavet med hjertet og må komme hjem til mor/svigermor, når vask er tiltrængt.


Hav en skøn aften