Viser opslag med etiketten Strikkeforsøg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikkeforsøg. Vis alle opslag

onsdag den 4. april 2018

Mosekonens bud på ammehue/pathat opskrift


Her er min måde at strikke den lille ammehue/pathat med rulle kanter.

Bær over med mig, da jeg er en klovn til at skrive opskrifter ned,
men jeg håber nogen kan bruge den og vende tilbage med respons.

Det vil helt sikkert gøre mig glad uanset om den er god eller dårlig.
Det er aldrig for sent at lære, Derfor synes jeg al respons er god respons.
( konstruktiv kritik ja tak )







Pinde : 49 cm rundpind med korte pinde str 3 og strømpepinde str 3
Strikket i ret/glat strik hele huen igennem

Farver og garn er naturligvis det i selv føler for. Jeg får ikke noget for at sætte link ind,
men synes også garnet fortjener opmærksomhed, da jeg er vild med det.
Er blødt og lækkert. Også efter vask

Str : 0-3 mdr og ( ca ) 3 - 6 mdr.

Forkortelser : 
m = masker
indt. = Indtagning, 
2 sm = 2 sammen , 
omg = omgang 
* til * ( fra stjerne til stjerne = gentag omg rundt
0 indt omg rundt = ingen indtag omgangen rundt

Slå 98 m , 105 m op på rundpind  med farve 003 eller fordelt på strømpepinde.

Strik 9 1/2 cm - 10 1/2 cm ret ( glat strikning ) lige op.og begynd indtagning. Gælder begge Str.

  1. Strik :  *5 m.+ 2  sm *
  2. Strik : 0 indt. omg rundt.
  3. Strik : *4 m. + 2  sm *
  4. Skift til strømpepinde ( lille tip, efter indt, strik 1 m, før ny strømpepind )
  5. Strik : 0 indt. omg rundt.
  6. Skift garn farve til 027
  7. Strik: *3 m.+2 sm*
  8. Strik : 0 indt. omg rundt.
  9. Strik : *2 m. + 2 sm *
  10. Strik : 0 indt. omg rundt.
  11. Strik : *1 m. + 2 sm *
  12. Strik : 0 indt. omg rundt.
  13. Strik: *2 sm *
  14. Strik : 0 indt. omg rundt.
  15. Strik : 2 sammen igen, hvis der stadig er for mange masker til at strikke tutten
  16. Endte op med 6 m og 8 m i tut på de forskellige huer.
  17. Strik 3 omg på tutten og luk af.




Tusind tak fordi i er der ude.
I gav mig mod til at skrive + dele denne strikkeopskrift.

Nu har jeg ikke nogen særlig måde at måle huernes str på = Hovedomkreds,
men jeg fandt frem til str ved at puste en ballon op inden i huerne til huen sad tæt
på ballonen. Slog knude på ballonerne og målte ballons omkreds
Det virkede bedre for mig, end måle huernes indvendige mål. 
Det blev så levende og ustyrligt, synes jeg :)

Jep,  Rasmus modsat, det er mig *SS*

Rigtig god fornøjes med strikkeriet.



tirsdag den 2. maj 2017

Prøve-strik, prøveklud

Ville lige forsøge mig med perler i strik, men var for doven til at
trække en masse perler på snor og have dem *på slæb* gennem hele strikketøjet.

Her er der lavet lille forsøg med  strik af falske snoninger, i uldgarn, 
pinde nr 3 1/2, Grønlænderperler og hæklenål nr 1.00.


Perlen er sat på tråden undervejs med hæklenålen
og jeg er tilfreds med resultatet.
( Perle på hæklenål, slå om tråd hæklenål 
( omslag i den falske snoning )og træk igennem )
 Dette forsøg gemmes i baghovedet,
da der desværre stadig er en del ufærdigt strik i min strikkekurv, som kalder





Hav en skøn dag og uge