Det er mandag morgen.
Sidder med sind og hjerte fyldt med glædesbobler
efter en herlig weekend i selskab med barnebarnet Hjalte.
Hjalte har kun sovet ude hos andre få gange og dette var første gang,
for os begge. Jeg var lidt spændt, men også opsat på,
at han skulle have en succesoplevelse og det fik vi begge.
Hans far kom med ham hen på eftermiddagen lørdag.
Vi fik en kop kaffe sammen og far kørte.
Vi legede, gik tur i haven med Luna
osv osv.
Hjalte spurgte tit til mor og far.
En lille uro og usikkerhed kunne fornemmes hos den lille dreng,
men det var ikke mere, end jeg hurtigt kunne aflede ham.
Efter aftensmaden og luftetur med Luna i nabolaget,
blev det tid for *stilletid*, hvor Hjalte kunne falde lidt til ro.
Pakket ind i dyne, med hyggekluden og bedstemors træ-zebraer,
krøllede han sig sammen på sofaen, for at se Peter Pedal.
( Bedstemor har Netflix )
Ahhh, det var nu ikke helt tid for at sove...endnu og Hjalte
måtte op og lege et par gange, før han faldt i søvn på bedstes sofa
og kunne bæres ind i seng kl 21.45
Men så var der også helt ro på den lille mand.
Han sov til ca 7.15 og ny dag kunne begynde.
Morgenmad blev indtaget og vi kunne daffe i hundeskoven med Luna.
Ved Harrild hede er skovlegepladsen blevet sat noget så fint i stand +
tilføjet lidt nyt. Der hyggede vi os i lang tid, med leg,
Luna, kiks, puste sæbebobler og juice.
Skøn skovlegeplads og vi tager forældrene med, næste gang.
Hjem og forberede frokost til de trætte forældre,
som hentede Hjalte ved 11 tiden og ørene blev snakket af
hans mor og far. SÅ meget at fortælle og vise,
selvom vi ikke havde lavet det helt store og specielle sammen.
Ha ha ha.....det kan dog mærkes, at vi udforskede nye tiltag på
skovlegepladsen sammen.
Denne bedstemors krop knirker *lidt* idag
Ikke en eneste tåre i al den tid han var her,
Mit mål var nået.
Hjalte fik ikke meget sund mad indenbords i det døgn.
Det blev tilbudt, men han gad det ikke så meget,
men det var og er hans forældre heldigvis med på.
Bare han har det godt og er glad, er deres ord.
Tak kære Hjalte,
fordi du gør det så nemt at knus-elske dig og din lillebror.
og være jeres bedstemor.
Luna og jeg tager os en hviledag idag,
hvor vi vil gå helt egne veje, i eget tempo.
Trætte?...Hvem os?....Slet ikke ...åhh, så måske lidt da,
men det betyder intet og vi gør det gerne igen.
Hav en skøn dag derude.
Kl 16.00 opdatering :
Ekstra billede taget med tlf idag,
for at vise, hvad det var for en vridemaskine,
Hjalte fik bessemoar
med ind i..... flere gange.
Kl 16.00 opdatering :
Ekstra billede taget med tlf idag,
for at vise, hvad det var for en vridemaskine,
Hjalte fik bessemoar
med ind i..... flere gange.

