torsdag den 6. juli 2017

Giv det videre

Først vil jeg undskylde for mit fravær på bloggen og jeres blogge.
Følger jer stadig, men overskud har der ikke været meget af.

Dog har jeg fået ryddet en smule op i mit garnlager og nogle færdige ting,
som blev hentet igår af et par friske damer.

Der strikkes og hækles til gode formål over hele landet.
Varmestuestrikke-klubber på FB og jeg valgte at give videre til
Midtjyske varmestuestrikkere. En lille FB gruppe på små 40 medlemmer.

Troede ikke der var så meget garn i mine gemmer, men pyhhh
en tung kasse fuld blev det til.
OG jeg er SÅ glad for at kunne give det videre.
&
er temmelig flov over at indrømme, at der stadig er meget garn i gemmerne.
Har det med at gå shop amok, når der handles garn på internettet 


Jeg ved, at de bliver glade for alt der gives.
Har du/i garn, strik eller hæklede ting i gemmerne, 
kan dette være en måde at give det videre på.

Tak til jer, som læser med her og jeg er glad for at følge jer,'selvom 
der ikke kommer ord på via kommentarer.
Fortsat god sommer