fredag den 28. november 2014

Modtagere af ''Giv det videre''


Mange tak til alle jer, som deltog i min lille *Giv det videre*.

Flot deltagelse og jeg har valgt at trække lod mellem deltagerne,
da det var alt for svært at skulle vælge mellem jer.

Modtagere står under hvert indlæg
og
jeg vil sende tingene til jer i næste uge, når der er modtaget mail fra alle,
der er udtrukket som modtager.
Får jeg ikke mail i løbet af ugen, vil tingene gå tilbage i gemmerne
og givet videre en anden god gang.

Send venligst mail med fulde navn og adressse til :
mosekonen1958@gmail.com

Her går tiden mest med at pleje helbredet.
En ondskabsfuld virus har bidt sig fast
og jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har sovet så meget,
men en tur i skoven skal vi, Luna og jeg. Luna bliver rastløs,
og ganske uudholdelig at være i stue med, hvis vi ikke lufter os :)

Hav en rigtig god weekend derude i kulden
og blæsevejret.

tirsdag den 25. november 2014

Giv det videre

Modtager af knapper og rib blev Ellen

Ellen har denne hyggelige blog.

Først vil jeg gerne sige TAK til jer,
som har valgt at dele og fortælle om mit lille *Giv det videre* projekt
på egen blog.
Det er helt fantastisk og luner helt ud i tæerne med den flotte støtte.

3. og sidste ting jeg giver videre i denne omgang er:

Knapper og pink rib til en modtager

Knapperne er ret store, men da jeg så dem, måtte jeg bare have dem
og selvfølgelig købte jeg flere end jeg får brugt,

Ugleknapperne er af træ. Bruger dem selv på feks filtede 
børne hjemmesko, som pynt foran.

De sorte knapper er mat perlemor. 

Tanken om anvendelse til dem, da jeg så dem,
gik hen imod stort, tykt sjal eller halsvarmer med knapper,
men igen. Jeg har købt for mange. Derfor gives de videre.


Ugleknapperne er henholdsvis lysebrune og lyserøde.
Beklager den dårlige billedekvalitet.

Den pink rib måler ca 90 x 38 cm + et hjørne der er taget af.
Utrolig lækker og god rib.
Mine børnebørn er drenge +  jeg syr ikke mere,
derfor gives det videre.




Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen.
Modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.
Samme tid og dag som første og 2. : Give det videre.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvad i vil bruge strygestoffet til
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

Det vil naturligvis glæde mig meget,
hvis nogen vælger at omtale mit lille *Giv det videre* projekt på
blog, men det er ikke noget krav.

Tusind tak for jeres deltagelse og skønne modtagelse
 i denne måde at give tingene videre på.

Det er helt klart noget jeg snart gør igen.

Luna tog bad i en stor mudderpøl igår og måtte pænt tage ophold i gangen
nogle timer, men da hun endelig fik lov til at komme ind i stuen, så det sådan her ud.

Hav en dejlig dag, siger Luna og jeg.
Nu vil jeg tage kampen op med noget lysegrå angora uld,
som fulgte med køb af min første rok for nogle år siden,
imens vi venter på lyset bryder frem.






søndag den 23. november 2014

Giv det videre

Modtager af strygestoffet går til Pia med lod nr 5.
Hun har denne hyggelige blog : Kreative Pips.


2. ting jeg giver videre er : 6 ark strygestof.

Hvid, lilla, lyseblå, grøn, orange og brun.

Brun og orange er der brugt en smule af, 
men 
der er stadig til rigtig mange figurer
eller hvad i nu vælger at anvende det til.

Jeg får det ikke anvendt selv, derfor gives det nu videre
til en, som kan få glæde af dem.


Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen.
Modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.
Samme tid og dag som første : Give det videre.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvad i vil bruge strygestoffet til
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

Det vil naturligvis glæde mig meget,
hvis nogen vælger at omtale mit lille *Giv det videre* projekt på
blog, men det er ikke noget krav.

Tusind tak for jeres kommentarer til forrige indlæg.
Både til jer der deltager og jer, som ikke gør.
Det luner virkeligt. TAK

Hav en dejlig Søndag

torsdag den 20. november 2014

Giv det videre og siden sidst

Modtager af disse 6 hækleopskrifter med lod nr 3 blev :
Viola med denne hyggelige blog.

Har din adresse, så du behøver ikke sende mail.

Nu er det vist på tide, at jeg igen giver videre.

Det funkede ikke helt efter hensigten sidste gang, derfor bliver
deltagelse meget mere enkelt denne gang.

Er der mere end en deltager, vil jeg udvælge en modtager mellem deltagerne
og
jeg betaler for forsendelsen og modtager vil blive fundet fredag d. 28 nov.

JA, jeg forbeholder mig retten til at vælge en modtager,
da jeg synes en kommentar som feks.: *Jeg er med*, er til den korte side.

Alt i skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar herunde.
Evt lidt om, hvem der skal modtage en pung eller insekt 
&
mail adresse, for at jeg kan kontakte modtageren.

For lang tid siden vandt jeg en give away.
6 printede hækleopskrifter på insekter, som også kan hækles som punge.
Med røde ører, erkender jeg, at de har ligget i en uåbnet kuvert,
siden jeg modtog de fine opskrifter. Rokkeriet har overtaget i hytten :)
( Opskrifterne er på Dansk. )

Jeg får ikke opskrifterne anvendt selv, derfor gives de videre
til en, som kan få glæde af dem.



Der er stadig meget lidt aktivetet fra min side i blogland.
Lige nu bruges en del tid på at blive dus med mine nye, brugte rok
og det hygger vi os begge med. Luna og jeg.


video

For at lære den nye, brugte rok at kende, 
har jeg fundet nogle købe fibre at spinde i.
Dette er BFL, som er håndmalet. Den lækreste uld...... ever
og farven kaldes tomat.
Kan desværre ikke huske hvor jeg har købt det.


Luna slår mave under min stol imens rokken synger. Det sker,
hun giver en pote med, når hun strækker sig af velvære :)

Hæng på, da jeg har fundet lidt mere i gemmerne, som skal gives videre
i den kommende tid.

Hav en dejlig dag derude.

lørdag den 15. november 2014

Og så rokker vi igen

Som tidligere nævnt, var min Hjerm-rok gået i *baglås*.
Tentrissen sad fast !!!

At leve uden en rok der funker, kan jeg ikke og søgning efter en brugt blev sat ind.

Fandt hurtigt en, som lå indenfor rimelig køreafstand og
i et pænt prisleje.

Rokken blev beset igår og kom med mig hjem.


Flot rok med skøn historie bag.
Uhhh hvor jeg elsker, når tingene har historier med sig og den kører super godt.


Rokken er lavet på bestilling til en ældre mand,
som ville spinde i angorauld fra egne kaniner, da han gik på pension.

Konen spinder ikke og valgte nu at sælge denne smuksak.

Før jeg kører derfra, spørger hun. om jeg ikke vil have en lidt
angorauld med, da hun ikke har noget at bruge det til.

Jeg tabte skuffen, da hun kom tilbage og udbrød : '' LIDT''

En mindre kasse og en kæmpe kasse dukkede op
med det fineste hvide angorauld.
( Nu er der ingen vej udenom. Må bare se at få lært at spinde i angora uld )



Den ældre mand havde passet sin rok rigtig godt.
Måske en anelse for godt.
Den trængte til en grundig rengøring og bærer stadig
tegn på grundig brug af vaseline ( det smører vi de bevægelige dele med ),
men
de små skønhedstegn på grundighed, som feks herunder,
 kan jeg sagtens leve med.


Her slutter historien ikke om rokkeriet i Tullehuset.
Den dumme tentrisse på Hjerm-rokken skulle have en chance mere.
Af skulle den, om så min søn skulle bruge vold.

Så måtte jeg jo få en ny drejet, hvis og så fremt.

Ingen grund til flere spekulationer.
Han tog den nærmest i et snuptag og jeg har nu 3 meget velkørende rokke.
( Jeg havde strammet mere og mere, da jeg liiiige havde glemt,
at alt på en rok er modsat )

Hjerm-rokken, rokken med historie og en Asford rok.
Mon ikke jeg skal til at sælge ud, for at skabe plads i mit lille bitte hus.

Under vores hyggelige besøg hos søn, svigerdatter og børnebørn,
gik Hjalte, Luna og jeg ned på Hjaltes værelse for at lege.

Sangbogen : ''De små synger'' kom frem.
Hjalte elsker at synge, danse dertil på hans egen skønne måde
 og denne pænt tonedøve bedstemor synger gerne.

Børn er heldigvis ligeglade med, om tonerne rammes,
men det blev tilsidst for meget for Luna. 
Griner bredt.

Hun gav sig pludseligt til at hyle og fortsatte hver gang jeg sang,
til stor morskab for de unge forældre, der puslede ude i køkkenet.

NÅ, nu skal vi snart i skoven og så skal den nye brugte rok 
have lov til at bestille lidt, når der hentet brænde ind.

Hav en skøn Weekend


onsdag den 12. november 2014

Hundeuld og siden sidst

Jo jo, så fik jeg prøvet at spinde i hundeuld.

Det var ikke så svært, som jeg havde forestillet mig
og garnet er færdigt til at blive sendt til giveren af ulden,
for at jeg kunne prøve kræfter med den type uld.
Der er nok garn til at der kan strikkes en hue eller et par pulsvarmere.

Om jeg vil spinde mere i hundeuld, ved jeg ikke endnu.
Det er mega blødt og lækkert, men det giver en del fnuller fra sig,
trods vask før opvinding til garnnøgle.
Synes jeg har hundehår nok i hytten og på tøjet.




Spændende bliver det idag, for min rok er igen i drillehumør.
Tentrissen har sat sig fast og jeg kan på ingen måde skrue den af.

Et sødt menneske, vi mødes med dagligt i hundeskoven
har lovet at gøre hvad han kunne, for at få den af.

Hvorfor den pludselig sidder fast, har jeg ingen forklaring på,
da jeg altid smører, når der skiftes spole.

Uha jeg håber han får den af.
Har pakket en pose med hundeguffer til deres hund, som tak for hjælpen.
Hjerm rokken er ikke nem at skaffe reservedele til.

Luna blev 1 år d. 10 nov.
Hvor blev den tid dog af. Hendes falske graviditet er nu ovre
og hun er helt sig selv igen. 


Lige for tiden er jeg ikke meget på nettet og får ikke rigtig læst med
rundt i blogland, men tager snart en runde, for at se hvad i andre går og laver.

Hav en dejlig dag

onsdag den 5. november 2014

Mon den vil lege ?

Tror jeg Luna tænkte, da hun meget næse-opmærksomt fulgte med,
da jeg pakkede pakken ud, der blev bragt med posten idag.
Legetøj blev fluks bragt og Luna var klar til leg.



Et sødt menneske fra Slædehunde klubben på FB har været 
mig behjælpelig med noget hundeuld.

Luna's underuld er lige af det korteste, for mig at spinde i
og jeg er nået dertil, at jeg er klar til at prøve kræfter med at spinde i hundeuld.



En pose med uld fra en Samojede har jeg modtaget
og jeg er igang. Kunne da ikke vente med at komme igang.


Hundeuld er noget helt andet at spinde i, end fåreuld.
Derfor har jeg i første omgang valgt at karte en smule fåreuld sammen med det,
for bedre at kunne styre tråden. ( ca 75 % hundeuld + 25 % fåreuld )

1. tråd er godt på vej og 2. tråd er der snart kartet uld sammen til.
Spændende bliver det, når det skal tvindes.



Jeg vil gøre mit aller-aller bedste, for at få en pæn tråd,
 da giver af hundeulden selvfølgelig skal
have et fed garn, der er spundet af ulden fra hendes hund,
som tak, hvis jeg formår at frembringe det.

Herunder ses en mere af Luna's reaktioner på det dejlige uld.

video

Hav en skøn aften derude


søndag den 2. november 2014

Lækre hapser og is

Så har jeg igen leget med *maden*.

Fik 2 dåser sødet kondenseret mælk af min svigerdatter.
Nogen hun havde fået og ikke ville have. 

De stod til udsmidning, hvis jeg ikke ville have dem.

Min svigerdatter kender mig for godt. *SS* Hun ved, at jeg så en udfordring i
det, for mig ukendte produkt + jeg hader at smide mad ud.
Tak du gæve kvinde, hvis du læser med :)


Jeg har aldrig før brugt det produkt, men en god mulighed for at lege med mad,
kunne jeg straks øjne. Lidt googleri og jeg vidste hvad jeg ville lave.

Fandt en opskrift på hjemmelavede müslibar her.
Det ville jeg prøve. Forberedte nødder, gryn og kerne til den halve dåse
kondenseret mælk, som bruges i opskriften, men ombestemte mig undevejs.

Kunne jo lige så godt bruge hele dåsens indhold.
Her fik resten af indholdet frit spil :
Lidt flere nødder, mandler blev smidt i hele.
Mere kokosmel, mere havregryn, tørrede figner, saftige dadler
og 50 gram groft hakket chokolade, til dejen blev sej at røre rundt i.

Var noget spændt på resultatet, da jeg aldrig har lavet dem før,
men det blev nogle skønne hapser, synes jeg selv.

Færdigbagt. ( i en form der målte 25 x 25 cm ) Ligger til afkøling før udskæring.

Udskåret blev der 39 små fine müslibar. 

Fulde af kerner og nødder. Var lidt svære at skære pænt og de blev en smule flossede i kanten,
men hva' gør det. Bare de smager godt og DET gør de. Det jeg skar fra i kanterne, er spist :) Haps, haps

Hurtig indpakning af hver bar, blev mellemlægspapir, da jeg var for doven til at gøre det virkelig pænt.

Nogen af müslibarene skal retur til min svigerdatter, søn og børnebørn,
andre skal med i hundeskoven til nogen af mine 2 benede følgesvende
sammen med medbragt kaffe en af dagene
og andre vil jeg nyde selv :)


Den 2. dåse af kondenseret mælk, lavede jeg is af,
som beskrevet her.
Tilsatte også 80 gram hakkede hasselnødder og mandler ( 40 gram af hver )
& 80 gram finthakket chokolade.

Hvordan det smager, kan jeg endnu ikke fortælle,
men jeg smagte på iscremen før frost og det smagte forbavsende godt

Nu har jeg så prøvet at bruge kondenseret mælk og det bliver ikke sidste gang.

Endnu en god dag lakker mod sin afslutning
og det er ved at være tid for dagens sidste hundeluftning.

Rigtig god nat og ny uge til jer alle

lørdag den 1. november 2014

Kald det kærlighed - Livets dessert.

Åhh, sikke en skøn dag det har været. 

Sammen med børnebørnene af 2 omgange. 

Formiddag nogle timer og igen om eftermiddagen + lidt aften.

Da jeg kommer kørende, siger Hjalte så højt, at det kan høres inde i bilen. 

HEEEEJ Bessemor !! 

( første gang han kan sige det )

Oplevelserne kom derefter, som perler på snor, gav glædesbobler i maven,

 glædes tud i øjnene over et stort tandløst smil fra Nohr og 

masser gode minder er skabt på en enkelt dag i skoven og deres hjem. 

Da jeg skulle hjem, holder Hjalte Luna i linen, imens jeg får støvler på. Hjalte siger : 

*Kom Una, farvel far, vi ses *. ( Han kan endnu ikke sige Luna ). 

Hjalte ville med Luna hjem.


Det blev til rigtig mange ude timer ialt, for Hjalte elsker at være ude.

Vi har leget mange skønne lege og  fra *ting-finder-legen* i skoven bag deres hus,

blev der hjembragt mange skønne, flotte ting til hans mor *SS* i bessemors kurv.

Kogler, grene, små pinde, store pinde, mos osv.

Gå tur med Luna.

2 Liner. 

En til Hjalte og en til Bessemor. 

( Af hensyn til Hjaltes sikkerhed : 2 liner )

Hjalte voksede mange cm, da han stolt gik forbi nogle legekammerater

fra gaden, med hund i snor og kunne sige : * Gå pæn Una, dygtig Una *


Nøjjj, hvor jeg elsker de skønne unger !!!


ÅHHH, SÅ meget at være taknemlig for,

fyldt op og træt, kalder strikketøjet + mokka.

Rigtig god weekend til jer alle.


Lidt billeder og filmklip fra dagen idag.:
Lille Nohr på snart 3 mdr. betragter betaget trætoppe på vores skovtur

Luna passer Nohr imens vi spiser lækker aftensmad

Herunder : Hjalte er kørende til skovs'
video

Herunder : Efter aftensmaden hygges der med lidt lørdags-slik
bedstemor havde med.  
Jordbærsnører, hvor vi prøver at spise dem uden at holde ved dem
med hænderne.

video


Hjemmebagte hundeguffer

Her i hytten bruges der en hel del hundeguffer i forbindelse med
forkælelse, hygge og træning.

Købe hundeguffer er fine og dem har vi brugt med glæde,
men jeg elsker jo at *lege med maden* og fik lyst til at bage nogen selv.

Forleden bagte jeg en portion, fordi der var en hel del rodfrugtemos
tilbage fra aftensmaden. ( stop spild af mad :)
De blev gode og jeg blev godt modtaget
af de andre hunde i hundeskoven = 
min lomme blev grundigt undersøgt af mange hundenæser

De blev bagt af det jeg havde og ingen noter skrevet ned.

Derfor måtte jeg da prøve igen, for at få en bette opskrift ud af det.
Igår, da det blev til en ufrivillig hjemmedag, blev der bagt guffer igen
på følgende måde.


Mosekonens hundeguffer:


5 dele vand
1 del ris
1 gulerod
1 pastinak

Koges helt møre sammen. ( 20 min. )
Overskydende vand hældes ikke fra.


Tilsættes 3 spsk olie

Ris, gulerod, pastinak og olie blendes til mos med stavblender.
( noget klistret stads blev det :)


Dette *klister* blev sat til afkøling en stund, før der blev tilsat :

1 dåse torskerogn (moses grundigt med gaffel )
2 æg
9-10 spsk grahamsmel 
( havde ikke mere rugmel, som jeg ellers ville have brugt )
12-13 spsk grove havregryn.

Det hele røres grundigt sammen.

Dejen deles i to
og fordeles ud på 2 stykker bagepapir i et tynd lag.

Forskæres i små firkanter med pizzarulle.


Bages i forvarmet ovn ved 175 grader ( varmluft ) i 15-20 min.

Tages ud af ovnen, som nu skrues ned til 125 grader.

Skæres igennem igen med pizzarullen og firkanterne skilles.


For at få mere luft imellem de endnu bløde guffer,
blev de fordelt på 3 bageplader.

Bages/tørres færdige ved de 125 grader ( stadig varmluft)
 til de er HELT tørre
og knasende. Mine måtte stå i ovnen i ca 1 timer.

Sluk for ovn og lad gufferne få alt eftervarmen med.

Ud af denne portion fik jeg 500 gram hundeguffer.


Gufferne blev prøvesmagt af Luna her til morgen.
Tror de er godkendt. 
De har vist det helt rigtige knæk og Luna eeeelsker torskerogn,
derfor blev det brugt. 
Er sikker på, at hundeguffer kan laves/bages på mange andre måder
og det er ikke sidste gang jeg gør det, kan jeg mærke.

video

Endnu en beklagelse over den ringe billedkvalitet.
Mit camera er ikke så glad for at tage billeder indendørs.

Hav en skøn weekend alle sammen.