onsdag den 5. november 2014

Mon den vil lege ?

Tror jeg Luna tænkte, da hun meget næse-opmærksomt fulgte med,
da jeg pakkede pakken ud, der blev bragt med posten idag.
Legetøj blev fluks bragt og Luna var klar til leg.



Et sødt menneske fra Slædehunde klubben på FB har været 
mig behjælpelig med noget hundeuld.

Luna's underuld er lige af det korteste, for mig at spinde i
og jeg er nået dertil, at jeg er klar til at prøve kræfter med at spinde i hundeuld.



En pose med uld fra en Samojede har jeg modtaget
og jeg er igang. Kunne da ikke vente med at komme igang.


Hundeuld er noget helt andet at spinde i, end fåreuld.
Derfor har jeg i første omgang valgt at karte en smule fåreuld sammen med det,
for bedre at kunne styre tråden. ( ca 75 % hundeuld + 25 % fåreuld )

1. tråd er godt på vej og 2. tråd er der snart kartet uld sammen til.
Spændende bliver det, når det skal tvindes.



Jeg vil gøre mit aller-aller bedste, for at få en pæn tråd,
 da giver af hundeulden selvfølgelig skal
have et fed garn, der er spundet af ulden fra hendes hund,
som tak, hvis jeg formår at frembringe det.

Herunder ses en mere af Luna's reaktioner på det dejlige uld.

video

Hav en skøn aften derude


10 kommentarer:

  1. Spændende lyder det bestemt til at være. Held med projektet :o)
    Tænker at Luna måske lige mente at der var en bette hund oppe på bordet.
    Ha' en god aften :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal have banket noget rust af, kan jeg mærke. Har ikke spundet i lang tid, men det er sjovt og hyggeligt. Ja, Luna var sikker på, at vi havde fået en hund mere og gud hvor jeg morede mig over hende.
      Knus

      Slet
  2. Ej, en dejlig gave til Luna der ser glad ud.. Og hvor er det spændende med en pakke hundeuld, jeg kan se det er lys uld, hvis du har mod på noget mørkt hundeuld har jeg noget du gerne må overtage...
    En rigtig dejlig aften til dig og Luna fra mosen

    SvarSlet
    Svar
    1. Luna var sikker på, at vi havde fået en hund mere og snusede vældigt til ulden. Dernæst kom legetøjet frem, som hun ville tilbyde den nyankomne. Tak truemose, for tilbudet, men jeg har så meget uld til at ligge, at jeg har til nogle år. Hundeulden er kun lige til at prøvespinde i, for at finde ud af, om jeg kan.
      Smul fra 2. mose kone

      Slet
  3. Dejligt, tænker hun nok. Endelig noget til mig. :-))
    Det lyder spændende at spinde med hundehår
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var helt skørt. Hun gik helt grasat den bette Luna og jeg fik mig et godt grin.
      Knus

      Slet
  4. Sikke en fin tynd tråd du får spundet :) Luna er godt nok sjov og ikke mindst dejlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tanja. Første hold garn blev ikke helt som jeg ønskede, men øvelse må hjælpe på det og garnet kan bruges. Ja, Luna er bare SÅ sjov og underholdende på hendes måde.

      Slet
  5. Det var jo en lidt skuffende gave for Luna, mere spændende for dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha, Luna blev skuffet, men hun har egentlig haft en del ud af ulden alligevel, da hendes næse arbejder på højtryk, når jeg spinder i ulden. Nogen gange er næsen helt oppe i tråden. Lidt for tæt på og hun må dækkes af, for at jeg kan få spinde-ro :)

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet