tirsdag den 8. maj 2018

Jeg er ensom


Har sagt det højt, for mig selv ud i stuen,
nu skriver jeg det med stort her også : * Jeg er ENSOM ! !*

Skriver ikke for at få medlidenhed eller gode råd ( dem har der været rigelige af : ),
men for at rette opmærksomheden på det faktum, at mange er ensomme i
det såkaldte lykkelige land Danmark.

Min ensomhed er ikke pludselig opstået, men diverse diagnoser,
 egen adfærd og diverse forsvarsmekanismerne har leget *kluddermor*
 gennem årene, har bragt mig i denne situation.

( Før 2004 *behandlede * jeg alle de voldsomme følelser med alkohol,
men den form for selvmedicinering bruger jeg ikke mere. )


Nogen gange lever jeg beskyttet i min egen lille osteklokke,
for derinde er der trygt og velkendt.
Træt, meget træt, da der bruges mange kræfter på at holde sammen på mig selv.

Sådan kan det gå, når der er en hyper sensitivitet til stede,
sammen med social angst og bipolar lidelse ( Derfor er jeg førtidspensionist )


Andre gange, når jeg lukker op og følelserne ind, kan de være så voldsomme,
at jeg forsøger at stoppe dem ned med mad.  Det naturlige filter er der ikke .
Heller ikke godt :)


For år tilbage, gik jeg en del ud blandt andre, men det var ofte med en påtaget facade,
bredt smil, et mundtøj der gik ustandseligt, for at skjule angsten og den ensomhed jeg følte,
trods de mange der var omkring mig. Derfor holdt jeg til sidst op med at tage ud blandt andre.
Selv familie festerne er skippet.
Der, blandt mennesker jeg kendte,var ensomheds følelsen tit enorm.


Blive hjemme og *pakke* mig selv ind, som en anden puppe.

Lukke af og slukke feks for tlf, når der er sendt en lille besked til en,
som ikke besvarer den besked. Vender det straks indad og mod mig selv.

Bange for, at der er skrevet et forkert ord eller jeg ikke er værd at give svar.
Derfor slukkes tlf for min egen skyld, da den ellers vil blive slidt op,
af mig der konstant tjekker.
Heller ikke sundt :)


Dog stadig med lyst og mod på at bide igennem puppen, for at tage et kig ud på verden.


Med babysteps, udspredte vinger og følehornene ude,
for at genskabe eller forsøge at opbygge nye kontakter med få mennesker.


Skulle det gøre for ondt, kan jeg jo altid kravle tilbage under min
osteklokke for en stund, men helst ikke så længe, at der sættes rødder derinde denne gang.
Kun et kort besøg, når der er behov for det :)


Der findes nu en del bevægelser i Danmark, som gør noget for de ensomme.
Har endnu ikke fundet noget der passer til mig her i nærheden. ( Har ingen bil ),
men det er helt ok, for jeg kan ikke forvente andre gøre noget på mine vegne.
Må selv handle og det kommer jeg også til.

Tak fordi du læste med helt hertil
&
lidt tidligt vil jeg ønske alle en god K. Himmelfartsdag
og weekend, når den dukker op.

(Billederne er ikke mine. De er alle lånt på nettet.)

Fortsat god aften

12 kommentarer:

  1. Du dejlige dig! Hvor er det flot at du sætter ord på
    Du er jo et skøn-herligt menneske. Derfor gør det ondt at læse hvordan du har det.
    Ved at læse din blog og følge med, er du ihvertfald på vej frem. Glæder mig til du igen er klar til ture ud i naturen
    Du er sprængfyldt af gode oplevelser. Og jeg har bilen 😊
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler bredt og tak kære Pia. Du kan også tro, at jeg går og pusler med ideer til at komme på tur med dig igen.Du var og er et skønt menneske t vlre i selskab med og du klagede aldrig. :) :) Ikke engang da jeg trak dig igennem et brombærkrat, som virkelig viste *tænder*. Når jeg er klar, giver jeg lyd. Du har bilen, jeg betaler for benzinen og tager kaffe med. Aftale ?
      Krammer til dig

      Slet
  2. Sener de beste ønsker for dagene som kommer!

    God natt! Håper du får sove!

    Klem fra Ingunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Ingunn. o tak, lidt søvn blev det til, :)
      Kram fra Tove

      Slet
  3. Angst er en udmarvende, krævende og ekstremt trættende livsledsager, der dræner livsmodet, selvværdet og suger al energi! Så er det sagt!
    Gode råd har jeg ingen af, forøvrigt kan man heller ikke bruge dem til så meget, når noget inden i en (læs, angsten) siger noget andet. Medlidenhed kan man heller ikke bruge til så meget, dog får du den fra mig alligevel, blot i en lidt anden definition, nemlig som med lidende. I perioder har jeg det, som du så fint beskriver. Jeg kender til den angst og usikkerhed, den overanalyseren, lysten og behovet for at trække sig fra verden, sensitiviteten og ikke mindst ensomheden. Følelsen af at være alene (også sammen med andre) og på en måde "forkert" i verden.

    Tak for dit indlæg, tak fordi du satte ord på. For mig lyder det som om du er på rette vej. Første lille skridt er som bekendt, erkendelsen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anja. Mange mange tak for dit smukke iput her og dele dine oplevelser med den side f os selv. Dine ord luner og jeg er stadig glad for at have sat ord på, da det er min fornemmelse, at det emne er stadig tabu belagt. Skamfuld har jeg da også følt mig over denne magtesløshed, men nu er den skubbet til side, erkendelsen til stede og jeg ved med sikkerhed, at jeg *tale*r for mange andre.
      Fortsat god dag til dig og dine kære

      Slet
  4. Du er god til at sætte ord på, hvordan du har det, Tove. Du tager det hele med, virker det som om, og du er ærlig, så alle kan forstå og spejle sig i dig. Det gør mig ondt for dig, at du har det som du har det. Jeg føler ikke medlidenhed med dig, men omsorg.
    Hvor er det godt, at du i stedet for alkoholen og maden - tager fat i din kæmpe skaberkraft og skriver om det. Du giver en gave til verden på den måde og hjælper samtidigt dig selv.
    Ofte er jo mennesker som er særligt sensitive, ekstremt kreative mennesker - som dig. Og den kraft, siges det, er den samme kraft som man kan nedbryde sig selv med ELLER vælge st skabe ud fra. Jeg kommer til at tænke på Majbritte Ulrikkeholm, som engang skrev et indlæg om det på hendes blog.
    Jeg er invalid og dermed også ensom, som vi er mange kroniske syge der er. Men ensomhed kan man også vende om og sige kan være en gave - der ligger guld inde i det der mørke. Det har i hvert fald været et vigtigt element for mig i forhold til at lære mig selv bedre at kende bedre - hvor jeg er på vej hen - hele min spirituelle udvikling. Det er nogle gange svært virkelig at mærke sig selv i hverdagens støj og hasten rundt, i vores samfund. Så bliver vi fremmede for vores følelser, for hinanden - og også ensomme.
    Jeg sender dig et stort kram, søde Tove. Jeg tænker, du er på helt rette vej - og ønsker dig god vind. Du er en skøn blogger og et skønt menneske./ Fra Laila.

    SvarSlet
  5. Jeg synes du er meget modig. Det kræver mod og overskud at sige det højt. Jeg kender ikke til de ting du tumler med, så ingen gode råd fra mig. Jeg forestiller mig det kræver meget mod at komme ud af sin puppe og træde ud i verden. Husk at rose dig selv og give dig selv et klap på skulderen for alle de gode ting du får gjort og denne fantastiske udvikling du har sat gang i.

    SvarSlet
  6. Kære Tove,
    du er et af de mennesker, jeg beundrer aller mest, fordi du er så åben og modig omkring svære tabubelagte ting. Du er hammer sej <3
    Ensomhed kender jeg til, og jeg kan se mig selv i meget af det, du her beskriver. Genkendelsen heler på en måde, så jeg er inderligt glad for, at du deler så hudløst ærligt et indlæg. Hjertelig tak <3
    Kram <3

    SvarSlet
  7. Desværre er der mange tabuemner. Jeg kender det bla. fra psykisk sygdom, da Alkan for mange år siden røg ned med flaget, hvor han var i flere år. Den bedste medicin er netop at tale om det tabubelagte, hvis man spørger mig.
    Ensomhed kender jeg ikke så meget til, men tænker somme tider, om jeg selv bliver en af dem, da jeg ikke gider socialt samvær i store grupper. Jeg trives fantastisk i eget selskab, (det betyder ikke nødvendigvis at man er ensom) jeg har arbejdspladser, hvor jeg sidder mutters alene, kun jeg er kontoransat. Kollegaerne er enten I marken eller i butikken, Når jeg 'går til noget' smutter jeg hjem, når mødet eller aktiviteten er forbi. Jeg gider ikke det der kaffe-sladder-hygge bagefter, men jeg kan falde i snak med mennesker alle vegne, om alt og ingenting. Jeg tager dog ud blandt andre for både at støtte op om initiativer eller blive klogere. Flere synes jeg er mærkelig, men det må de om. Jeg har det fint, sådan.

    Nu kom det til at handle om mig, og det kan jo ikke sammenlignes med det du slås med. Det fortæller dit indlæg alt om. Desværre ved jeg også at du, som du selv skriver, ikke er alene om at føle dig ensom. Jeg er sikker på du også kommer videre med dette. Du er en kæmper. Det har du jo bevist flere gange.

    SvarSlet
  8. Du er tøff som klarer å sette ord på hv ordan du egentlig har det. Jeg ønsker deg alt godt framover. Husk at du er verdifull som akkurat den du er!
    Stor klem fra meg

    SvarSlet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet