onsdag den 11. marts 2015

Gave til mig selv

Ønsket om nyt kamera har længe rumsteret i mit baghoved,
men min *finansminister* har godt fat i den ene ende af min økonomi
og der dukker altid noget op, som er vigtigere, end nyt legetøj til mig
MEN
nu har jeg fundet et brugt kamera, som vist passer til mig og min pengepung.

Er jeg heldig, lander det allerede hos mig imorgen og jeg kan have det med,
når søn, svigerdatter og børnebørn skal med mig ud på Skarrildhus og spise brunch
på lørdag. Jeg er nemlig doven og klarer fødselsdags-fejringen på den måde.

Fuji Finepix S 3380,  14MB pixel, 26x optisk zoom, Fra 24-640mm zoom, 

super macro, Dansk skærmmenu, 4GB sd kort og batterier medfølger 

samt en dejlig fototaske. 

2 år gammelt og brugt meget lidt.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at lege med det.




Billederne er lånt fra sælges annonce. 

Nu vil jeg udenfor og nyde det smukke vejr og 
forsøge at pille lidt i jorden, trods bæstet der generer mig ved hver en bevægelse.
Dog er der bedring at skimte og jeg kan nu klare mig med pleje hos egen læge
og sygeplejen. Ingen tur til Holstebro og snitteri i denne omgang.

Hav en fortsat dejlig dag.

8 kommentarer:

  1. Det er da skønt med en finansminister der er til at forhandle med. ;-))
    Håber bæstet er på vej retur
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha. Ja, det er nemlig rigtigt og denne lokkede altså for meget. Nu er det så spændende, om jeg overhovedet kan finde ud af at betjene det. Bæstet trives stadig i bedste velgående, men er nu under opsyn af læge+ sygeplejen, så mon ikke den bukker under til sidst.
      Knus til dig

      Slet
  2. Lækkert med nyt Kamera - det ser ret så lækkert ud i hvert fald ;)

    Og dejligt hvis du slipper for at blive snittet i, håber bæstet overgiver sig snart ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også jeg får meget glæde ud af min nye legekammerat her, hvis jeg altså kan lære at betjene det, for der er en del flere funktioner på denne, end det lille jeg normalt bruger.
      Bæstet giver sig ikke sådan lige og jeg tror der vil gå noget tid, før den er færdig med at *ulme og spy lava*, men jeg er lykkelig for, at jeg ikke skal under kniven.

      Slet
  3. Fuji laver nogle hammergode kameraer, så jeg tror du har meget at glæde dig til.
    Skarrildhus hører til de steder, jeg ikke har fået afprøvet endnu.
    Dem er der mange af......
    Fortsat god bedring til dig. Sådan en 'kammerat' er nu svært ukammeratlig at trækkes med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber også kamera lander idag, så jeg kan vænne mig lidt til det, før turen går til Skarrildhus.
      I kommer rundt på så mange andre skønne steder Ellen, så i får helt sikkert også besøgt Skarrildhus på et tidspunkt. Det ligger ikke så lang væk fra Brande og vi kan fint nå gåtur og frokost, før drengene skal hjem og have deres middagslur,
      Ja, min nye uven forstår at gøre sig bemærket :)

      Slet
  4. Det er ikke dovent at holde fødselsdag ude. Det er at nyde, nyde at være sammen med sin familie 100 %, uden man stresser og skal varte op. Så får man meget mere ud af dagen.
    Tillykke med det nye udstyr, du skal bestemt nok lære at bruge det, jeg er ikke i tvivl :)
    God bedring til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for ønsker og tillid om, at jeg bliver dus med mit nye legetøj . Der er mange funktioner på det, men dem får jeg vist ikke brugt meget, når der nu findes en auto-indstilling ;) og tak, det går heldigvis fremad med bæstet.

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet