mandag den 31. august 2015

Pragtfuld Søndag


Ihhh, det blev en skøn, skøn søndag i det flotte vejr.

Dagen startede med tur i hundekov og smut forbi skovlegepladsen,
hvor der blev medbragt lidt drikkevarer og spiseligt,
da Hjalte gerne ville med. 

Hyggen fortsatte, da vi kom tilbage til Hjaltes bopæl,
hvor vi gik på *ting-finder-tur* med Far, lillebror og Luna
i skoven bag deres hus.
( Ting-finder udtryk lånt af Pippi Langstrømpe )

Bedstemors sankekurv er altid med p sådanne *ting-finder-ture*.
Denne gang var det flotte kogler, pinde og vilde blåbær vi fandt.

Dette fik jeg desværre ikke taget billeder af,
men hyggen og samværet fortsatte senere på dagen,
hvor bålstedet i deres have blev samlingspunktet.

Nem mad ala bedstemor blev fremstillet ved og over bål.

Jeg ved ikke hva det skal kaldes, derfor har jeg nu døbt dem :
*klap-sammen-tortilla*
Skøn måde at lave sjov mad på, hvor alt kan bruges fra køleskabet af rester.
Min svigerdatter fik også taget lidt billeder fra vores *bål-event*,
derfor kommer billederne i lidt tilfældig rækkefølge.


Små hapser til drengene er lavet og serveret

En fyldt tortilla, før den klappes sammen og puttes på panden,
Den smagte bare godt. God sammensætning af min svigerdatter 

Nohr er pavestolt over egen bedrift : Kan stå helt selv på parasolfod, uden at holde ved.
Den bette fyr er nu over alt og går en smule.

Hjalte laver dessert i form af sandkage


Luna står klar til at *støvsuge*



Klar, parat, spis

Lidt hot er det ved bålstedet :)
Dejlig ny uge ligger foran os
og i ønskes alle en herlig en af slagsen

søndag den 30. august 2015

Modtager af give away er :


Tusind tak til jer, som deltog i lodtrækningen om
disse puls/håndledsvarmere til en herre.


Lodtrækningen foregik på den gode gammeldags måde :




Tillykke til Anja med den skønne blog Zoomsnoren.

Vil du skrive til mig Anja .............på mail :
Mosekonen1958@gmail.com
med fulde navn og adresse oplysninger, så jeg kan poste dem til dig.

Hav en fortsat dejlig dag.

lørdag den 29. august 2015

Luna luner kolde hænder


Jeg kender en pige/dame, som døjer meget med kolde og forfrosne hænder.

Det håber jeg nu på, at Luna og jeg kan være med til at afhjælpe en smule
og jeg glæder mig til at kunne give dem videre til hende i nærmeste fremtid.

Jeg ved godt, at disse håndleds/pulsvarmere er vist rigtig tit
her på bloggen og der er strikket mange flere, som ikke er vist.

Dog synes jeg lige i skal se disse, som er strikket i håndspundet garn,
med Luna's korte, lidt forskelligfarvede underuld i + lammeuld.

På dette billede, kan man vist godt se, hvor floffy strikket er.

Skaftet har jeg strikket ekstra langt + givet den fingerløse handske
nogle ekstra omgange på håndroden også, i håb om, at min forfrosne bekendt,
kan lufte hunde mm uden at fryse om hænderne i fremtiden.


Jeg har mange håndleds/pulsvarmere selv i samme model,
men endnu ingen, der er strikket i garn med Luna's underuld.
Det skal jeg bare have, for du milde hvor er de bløde, varme og floffy. :)


Helt enkelt model uden nogen særlig pynt på, men de sidder..
synes jeg da selv.... helt vildt godt på arm og hånd.
 Pga snoningerne og ribben, *swubber* de lige ind til huden.


Til disse er der brugt 30 gram håndspundet garn
+ 8 gram medløber i form af Super Kid Mohair.


Det håndspundne garn består af :
50 % hundeunderuld fra Luna ( hendes baby underuld er det )
50 % lammeuld råuld fra Texel/Gotlænder lam.

Texel/Gotlænder fåreuld anbefales ellers ikke til
håndspundet garn, men jeg har nu haft meget glæde af
lammeuld derfra, hvis bare jeg sørger for at sortere før kartning.

Hav nu en skøn aften og jeg vender *frygtelig* tilbage imorgen,
hvor modtageren af min bette give away skal findes.

Hvor er det altså bare hyggeligt, at så mange deltager.

tirsdag den 25. august 2015

Give away

Modtager er fundet og der er lukket for deltagelse.

Lille hurtig give away til en af mine skønne faste læsere, 
som de evt kan give videre.

Glæd en mand/herre i dit liv med et par velsiddende, fingerløse vanter,
strikket i håndspundet garn af  uld fra Gotlænder får og 
en medløber tråd i rent uld.

De ser lidt store ud på min hånd, men der var ik' lige en mand i nærheden :)
og de passer ikke Luna ;)

For at deltage, skal du blot skrive herunder,
hvem du vil give de fingerløse vanter til og evt hvorfor.
Husk at skrive e-mail adr., hvis du ikke selv har en blog.

Læser du kun med via Facebook, kan det også lade sig gøre at deltage,
ved at skrive en kommentar under opslag på FB af dette indlæg.

Navnene vil blive noteret og 
vinde blive fundet via lodtrækning
Søndag d. 30 Aug. sidst på dagen.

Er selv storbruger af denne form for vanter/håndleds/pulsvarmere,
da de er rigtig gode mod mine gigtplagede hænder,
giver fri bevægelse for mine pilfingrer, når der feks sankes i naturen,
skrives på pc udendørs, til brug, når Luna luftes og mm.

Skal lige huske at nævne, fra en god ven jeg har,
som også har fået sådan et par :
De er mega gode at have på under jagt eller lystfiskeri.

Opslaget på selvfølgelig gerne deles, men det er ikke noget krav.

Hav en skøn dag derude.

mandag den 24. august 2015

Sirup og lidt gendyrk


Idag er der lavet lidt sirup.

Denne gang af tyttebær, som er plukket på den Jyske hede,
jordbær, ingefær og lidt citron timian.

Planen var, at der skulle vilde hindbær i, men tørken har gjort,
at der ikke var flere på *mit plukkested*.

Købe-hindbær, var ikke at finde i frysedisken,
derfor blev det jordbær.
Ikke dårligt puds, de omstændigheder spillede mig.

Det blev en lækker sirup, synes jeg da selv.


Til denne portion er der brugt :
250 gr frosne økologiske jordbær
400 gr tyttebær
35 gr frisk ingefær
Bladene fra 1 pæn lille tot citron timian
500 gr økologisk rørsukker.

Tyttebær, jordbær, ingefær i fine skiver, timian og vand
bringes i kog. Koger for lavt blus i ca 10-15 min.

Det hele får en tur med stavblender, før det sies gennem en finmasket si.

Det hele hældes tilbage i gryden, bringes i kog igen med 500 gr sukker.
Koger lidt ind og skummes, før det hældes på rensede og skoldede flasker.

Denne sirup blev en anelse tynd og 
kunne måske godt have taget 100 gr sukker mere, 
men jeg kan godt li den, som den er.
Smagen og duften af *hede* er der og jeg føler næsten,
jeg er derude igen.

Her er det på skyr m/blåbær, som blev min dessert i aften.

Leger lidt med gendyrkning.

Her er det basilikum, som jeg har nippet nogle skud af,
fået til at sætte små rødder i vand, før udplantning.
Når de er kommet godt i vækst, nipper jeg topskudene af,
for at bruge dem i mad og de kan lystigt brede sig.


En basilikum plante og en koriander plante,
er nu blevet til mange og stortrives i min gamle sorte gryde.


Rigtig god aften i stuerne.

søndag den 23. august 2015

Kludemor


Da der er meget plastik i de klude,
jeg normalt bruger, har det længe været planen,
at de skulle udskiftes med andre, der er mere miljøvenlige

Foreløbig er det blevet til 5 stk hæklede klude.
Og, der skal helst flere til med tiden.

Zig-zag mønster i stangmasker.
Måler ca 30 x 30 cm.
Garnforbrug i en : ca 45 gram
Helt bevidst valg, da jeg ikke kan fordrage tykke klude.
Der er heller ikke nogen pyntekant, da det er til eget brug.
Her behøver de ikke være pyntede. Kun effektive,



Hæklet på nål 3 i Blackhills Recycle Cotten,
som jeg havde i gemmerne. 
Synes det er super godt om ideen, at garnet er fremstillet i genbrugsånden.

Undervejs, er der puttet lidt kulør ind i dem, 
som der føltes for. 
Rasmus Modsat er altid med i det jeg gør
og her skulle det så være sådan.

Hav en skøn Søndag.


fredag den 21. august 2015

Mærkedag markeres i skønt selskab

I går, d. 20 August, kunne jeg markere mit 11 år, som ædru og clean.

Det er en helt særlig dag for mig, hvor taknemligheden forstærkes mange gange,
for den hjælp jeg langt om længe fandt på behandlingscenter Møllen.
Lånte pengene til behandling og 
det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.
Trang og savn har jeg ikke haft siden. 
Ikke engang, når livet viser tænder.

Dagen skal altid markeres på en eller anden måde.

I år, blev det i skønt selskab med min veninde Pia der har ferie,
barnebarnet Hjalte, som fik en fridag fra børnehaven, 
for at være sammen med os og selvfølgelig Luna.

Meget optaget af dyrene.






Lego togbane er lykken, imens der ventes på pandekager.

Udsigt fra Pandekagehuset. Stadig lidt gråt i vejret

Turen gik til Kvie sø, hvor vi mødtes kl 10.30.
Gik lidt omkring, for at kigge på omgivelserne,
før vi fik os en pandekage i Pandekagehuset.

Bagefter blev der hygget igennem på en skøn plet ved søen.

Vi soppede, legede, spiste kiks, drak medbragt kaffe og sodavand.


Luna har jo svømmehud mellem tæerne. Tror jeg fik det i løbet af dagen,
for *bellemor* var med ude hver gang :)

Hyggesludder med Pia

En vingummi smutter også let ned


Hjalte laver en *pyt-med-det*...bedste forstod ikke helt første gang,
men anden gang faldt ti-øren. Pyt med, at tøjet bliver vådt. Hjalte holdt ellers fast på
at beholde tøjet på i et pænt stykke tid, men det blev for fristende at dyppe sig til sidst,
Han sagde pyt med det og satte sig i vandet :)



Hjaltes badetøj fandt jeg først i hans taske, da vi skulle hjem og det gik jo også fint uden.





Tiden gik så hurtigt, at vi først var hjemme sidst på eftermiddagen.

Slut med at bade og vi gør klar til at få tøj på, for at køre hjem.
Hjaltes mor blev noget overrasket over, at vi havde badet så meget, så længe
og forældrene fik en meget træt, men tilpas dreng hjem.

Pjusket, træt, men meget glad bedstemor og Hjalte har pajsket med vand for sidste gang, den dag.

Åhhh en skøn, skøn dag det var.

Tusind tak for en skøn dag Pia og Hjalte.
Endnu et herligt minde at tage med, som fylder mig med glædesbobler.

Særlig stor TAK til dig Pia, for at være den store hjælp du var
igennem hele dagen. Du er en knop.

Kender i ikke Kvie sø og Pandekagehuset,
vil jeg varmt anbefale det.

Pandekagerne smager skønt, service i top, herlig legeplads
og søen er virkelig børnevenlig.
Vandet er så lavt, at man trygt kan lade børn lege i det.

video

Hav en skøn dag og weekend, når i kommer dertil.

Her står den på lidt havearbejde + udflugt med sankekurven.
Vil ud og kigge efter svampe og tyttebær.

tirsdag den 18. august 2015

Små ting, der skaber tirsdags glæde


Mange ting at glæde sig over idag.

Ældste søn ringer meget tidligt, for lige at sige hej og spørge til sin mor.
Hvilket han er så sød at gøre tit, imens han kører på arbejde.

Min lille rødbladede troldhassel har sat enkelte nødder.
Smukt pakket ind i rød-brunt.

Luna titter frem bag den lille røde, krøllede hassel,
som nu er ved at skifte farve. 
Bliver først grøn, for så at iklæ sig efterårets farver.
Hun er lige blevet udsat for støvsugeren og var ikke just glad
for den behandling.

 Støvsuget hund konstaterer, at det ser lidt *sølle* ud med hindbærene iår,
men hun nipper de få i sig der er, med glæde.

Opkald til min skorstensfejer, som er så flink,
at han vil hjælpe mig med at skifte stenene i brændeovnen.
Det betyder, at jeg i denne omgang ikke behøver købe ny.

Han tager endda turen forbi, for at finde ud af,
hvilke sten der skal skaffes til min dyrebare varmekilde om vinteren.
Det fortjener han helt klart dagens rose for, 
da mine hænder bestemt ikke er skruet på til den slags.

TAK skorstensfejer 


SÅ meget at glæde sig over og være taknemlig for,
 på en helt alm mandag.

Nu vil vi tøffe udenfor med en kande te og se lidt på : 
støvsugning & vask af bil, plæneklipning
og
skulle der være mere energi :
 havearbejde & tur til postkassen med en bette gave

Hav en dejlig dag.

mandag den 17. august 2015

Frustrationerne

Har det med at dukke op ret tit,
når jeg ikke ka', det jeg plejer og ka' ku'.

Nogle øjeblikke, får det lov til at fylde for meget, synes jeg
og det har jeg nu tænkt mig at ændre på !!


Billedet er lånt på FB

Ikke mere småbrokkeri, pivseri og dybe suk over,
at nogle ting tager laaaaang tid for mig.
Ikke flere vredes udbrud over ting jeg ikke ka' mer'
og slut med lysten til at skrige, når afmagten + afmatningen
kræver hvile for krop og sjæl,
men meget mere accept, taknemlighed og glæde over, 
at jeg stadig ka' en del, trods alt.

Bare en lille reminder til mig selv,
som jeg fik lyst til at dele med jer andre.

Hav en skøn Mandag.
Må den blive fyldt med glædesbobler.

fredag den 14. august 2015

Te eksperiment

Forleden fandt jeg vandmynte et sted i naturen.
Prøvede det i te og det smagte af mer'.

Idag bliver der leget med lidt af hvert,
for at samle en te, der forhåbentlig smager godt.

Gederams fra skoven og morgenfrue fra haven.
Mest kronblade, men også få blade.
Tørret i ovn

Lidt tørrede frugter ( melon, ananas, mango ) og stjerneanis.
Fordi det var der i gemmerne.

Vandtmynte + dets blomster, klar til en tur i ovnen

Lakridsrod indkøbt, fordi jeg elsker smagen af lakrids

Økologiske citroner, der rives og tørres sammen med
vandmynten.

En kop te af ovennævnte *prøvekøres* i skrivende stund
og det kan sagtens drikkes....uhmmmm.

Hav en dejlig weekend.

Min weekend kommer til at stå i børnebørnenes tegn
og jeg glææææder mig til at være sammen med dem.