fredag den 21. august 2015

Mærkedag markeres i skønt selskab

I går, d. 20 August, kunne jeg markere mit 11 år, som ædru og clean.

Det er en helt særlig dag for mig, hvor taknemligheden forstærkes mange gange,
for den hjælp jeg langt om længe fandt på behandlingscenter Møllen.
Lånte pengene til behandling og 
det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.
Trang og savn har jeg ikke haft siden. 
Ikke engang, når livet viser tænder.

Dagen skal altid markeres på en eller anden måde.

I år, blev det i skønt selskab med min veninde Pia der har ferie,
barnebarnet Hjalte, som fik en fridag fra børnehaven, 
for at være sammen med os og selvfølgelig Luna.

Meget optaget af dyrene.






Lego togbane er lykken, imens der ventes på pandekager.

Udsigt fra Pandekagehuset. Stadig lidt gråt i vejret

Turen gik til Kvie sø, hvor vi mødtes kl 10.30.
Gik lidt omkring, for at kigge på omgivelserne,
før vi fik os en pandekage i Pandekagehuset.

Bagefter blev der hygget igennem på en skøn plet ved søen.

Vi soppede, legede, spiste kiks, drak medbragt kaffe og sodavand.


Luna har jo svømmehud mellem tæerne. Tror jeg fik det i løbet af dagen,
for *bellemor* var med ude hver gang :)

Hyggesludder med Pia

En vingummi smutter også let ned


Hjalte laver en *pyt-med-det*...bedste forstod ikke helt første gang,
men anden gang faldt ti-øren. Pyt med, at tøjet bliver vådt. Hjalte holdt ellers fast på
at beholde tøjet på i et pænt stykke tid, men det blev for fristende at dyppe sig til sidst,
Han sagde pyt med det og satte sig i vandet :)



Hjaltes badetøj fandt jeg først i hans taske, da vi skulle hjem og det gik jo også fint uden.





Tiden gik så hurtigt, at vi først var hjemme sidst på eftermiddagen.

Slut med at bade og vi gør klar til at få tøj på, for at køre hjem.
Hjaltes mor blev noget overrasket over, at vi havde badet så meget, så længe
og forældrene fik en meget træt, men tilpas dreng hjem.

Pjusket, træt, men meget glad bedstemor og Hjalte har pajsket med vand for sidste gang, den dag.

Åhhh en skøn, skøn dag det var.

Tusind tak for en skøn dag Pia og Hjalte.
Endnu et herligt minde at tage med, som fylder mig med glædesbobler.

Særlig stor TAK til dig Pia, for at være den store hjælp du var
igennem hele dagen. Du er en knop.

Kender i ikke Kvie sø og Pandekagehuset,
vil jeg varmt anbefale det.

Pandekagerne smager skønt, service i top, herlig legeplads
og søen er virkelig børnevenlig.
Vandet er så lavt, at man trygt kan lade børn lege i det.

video

Hav en skøn dag og weekend, når i kommer dertil.

Her står den på lidt havearbejde + udflugt med sankekurven.
Vil ud og kigge efter svampe og tyttebær.

22 kommentarer:

  1. Hvilken skøn dag sammen havde :) Det er så vigtigt at fejre vores sejre - godt du holder den tradition, for det jubilæum er virklig noget at fejre :) Tillykke ! Og rigtig god Fredag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Miri og tak skal du have.
      Min mærkedag og fejring af den dag, er mere vigtig for mig, end alle andre mærkedage. Det var SÅ stort, at misbruget slap sit tag i mig. Havde udtømt alle andre tilbud der var at få, af dem der var gratis i kommune og amt.

      Slet
  2. Stor tak til jer for jeg kunne være med
    Mærkedagen er i sig selv speciel. Når den kan fejres i så skønt et vejr er det ekstra godt
    Jeg har ikke selv børnebørn endnu. Der glæder jeg mig så meget til.
    Hjalte er godt nok nem. Slet ikke bange for mig som han mødte første gang. Snakkede fra første sekund
    Tak for en god dag alle tre
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Pia.
      Det var bare så dejligt at se jer sammen. Hjalte og dig.
      Han er, som du selv siger, en nem dreng og går lige ind i folk med *træsko på*.
      Skøn, skøn dag du var med til at skabe, på min helt særlige mærkedag.
      Knus

      Slet
  3. Så koselig å lese en tidlig morgenstund. Gratulerer med 11 år, og lykke til i samme spor! Hjalte er en skjønn gutt som du får mye glede av.

    God fredag fra Ingunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Ingunn.
      At fortsætte på denne vej, er ikke noget svært valg. Der er alt for meget at tabe, som du nok kan se.
      Samvær med børnebørn, er ikke noget jeg vil undvære. Dage som disse er guld værd
      Smil fra Tove

      Slet
  4. Hjalte var FÆRDIG, på trods af en lille lur i bilen på vej hjem, sov han igen kl. 20 ���� Tak fordi du bare er verdens bedste bedstemor. ❤ Han vil MEGET gerne med jer tre tøser på tur igen, han har nydt hvert sekund. Jeg vil altså med næste gang�� knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Nåhhh lille mand da. Var ellers noget nervøs for, at ville holde jer oppe, som han plejer at gøre, når søvnen overmander ham om eftermiddagen. Gjorde ellers hvad jeg kunne på vej hjem, for at holde ham vågen med snak, men nej...der var ikke noget at gøre, han faldt hen og det gjorde Luna også. Hende, som ALDRIG sover i bilen.
      De havde også leget uafbrudt i mange timer. Stor, stor dag blev det, med mange små skønne oplevelser af de helt nære.
      Selvfølgelig skal du, Nohr og min søn med næste gang.
      Kvie sø er bare super for famlier med små børn.
      Trækvogn til oppakning er bestilt til næste udflugt, så vi ikke skal slæbe eller gå flere gange.
      Knus til jer alle

      Slet
  5. Sikke en dejlig dag, I har haft og den dejlig måde at fejre mærkedagen! Det er skisme godt gået!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange Tak Anita.
      11 år syner af mange år, men det føles heldigvis ikke sådan. Tiden er bare smuttet afsted.
      Jeg er bare klar til endnu en tur til Kvie sø, for det var en super dag.

      Slet
  6. Flot mærkedag og dejligt at du fejrede den. Vejret har jo været skønt så det er bare med at nyde varmen mens den er her. Skal i gang med vandmynte som jeg netop lige har plukket. Plukkede også cikorier og har en enkelt morgenfrue som ryger med i forsøget.
    Rigtig god weekend.
    Mange knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange Tak Lina. Og du har helt ret. Det er bare med at nyde det fine vejr.
      Held og lykke med te fremstillingen og tak for plantenavnet cikorie, som jeg ikke kendte. Har set planten rigtig tit, men kendte ikke navnet. Nu ved jeg meget mere om den. Sjovt, at roden feks kan bruges til at lave kaffe-erstatning af, som man også kan med mælkebøtten. Blomsterne skal jeg helt sikkert ud og plukke nogen af til at putte i min te.
      Hyg dig med det hele.
      Smil fra Tove

      Slet
  7. Hej igen Tove. Theen er lavet og den er blevet rigtig god. Hele huset duftede af vandmynte, mens det tørrede i ovnen. Jeg tørrede morgenfrue, gederams og cikorie blomster og puttede i, samt nogle små tørrede ananas tern og tranebær som var på tilbud i netto. Imorgen skal jeg igen ud og samle vandmynte. Nu da jeg ved hvad det er for en plante er det bare med at komme i gang og få samlet mens tid er. Så er der hjemmelavet the til de mørke dage og minder og en skøn sensommer. Cikorie og gederams blomsterne holder jo farven så fint når man tørre dem, så dem skal jeg ha samlet en masse af imorgen.
    Super dejligt at du har så mange skønne ideer. jeg elsker din blog og følger den tæt. Så tak fordi du gider og har lyst til at dele alt det spndende du og Luna oplever.
    mange knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Lina.

      Ejj hvor skønt, at du er igang med at lave din egen the.
      Det er rigtigt, at blomsterkronblade holder farven flot. Du kan bruge alle slags blomsterkronblade, så længe de bare er spiselige.
      Jeg vil prøve med rødkløver også, sammen med flere morgenfruer.
      Desværre er der ikke meget vandmynte, der hvor jeg fandt mit og jeg vil ikke høste helt tilbage. De skal jo helst have mulighed for at kunne brede sig og komme igen til næste år.
      Naturen er bare så gavmild og især her i sidste del af sommeren og fremefter i et stykke tid.
      Hyben kan du feks også bruge. Ha ha ha....jeg kunne blive ved. Stopper nu.
      Vil dog lige nævne, at du sagtens kan tørre dine fund i solen, nu hvor den er så flink i disse dage.
      Hav en dejlig dag med sankekurven.
      Morgensmil fra Tove

      Slet
    2. OG.... du skal have en kæmpe tak for dine kommentarer Lina. Det betyder mere, end du aner, at du lige dukkede op.
      Gik med stærke overvejelser om at stoppe med at blogge. Tak fordi du mindende mig om, hvorfor jeg gør det.

      Slet
  8. Stort tillykke med den store dag - så flot gået ;)

    Og hvilken fantastisk dag I har haft - ser så skønt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Karina. Sådanne dage, er guld værd og jeg gør det gerne igen. Håber lidt på, at vi får mere sommervejr, så vi kan nå en tur mere, da Hjaltes lillebror, mor og far gerne vil med.

      Slet
  9. Dejlige billeder. Meget stort tillykke med årsdagen. Fantastisk at du har kæmpet og vundet!
    KH Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth og mange tak skal du have. Det er altid skønt, at få et klap på skulderen. Især fra en ny læser. Det luner helt ud i tæerne.
      Smil fra Tove

      Slet
  10. Kære Tove,

    STORT omend forsinket tillykke herfra - hold nu lige op; sikke en lang og sej kamp det må have været, men RESPEKT I LÆSSEVIS - og hvor er det bare vidunderligt at høre, at du er kommet ud på den anden side - stærkere, sejere og med en livsglæde og -kvalitet, der bare er i top! :-)))

    Skønt at du fik fejret dagen og dig selv og dit fantastiske resultat med mennesker, der gør livet værd at leve <3 Mange kram til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh tak kære Lilly.
      Det er altid dejligt med en hilsen, uanset hvornår den lander.
      Den dato betyder rigtig meget for mig og skal bare fejres på en eller anden måde.
      Vi havde en helt fantastisk dag.......lige sådan en, der nemt kan gøres om.
      Tak for dine smil gennem dine kommentarer.
      Knus fra Tove

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet