mandag den 25. maj 2015

Flere glædesbobler

Åhhh, sidder og bliver helt rørt.

For noget tid siden, strikkede jeg disse håndleds/pulsvarmere til en pige/dame,
som tak for uld fra hendes skønne Samojede hund.
De skulle selvfølgelig indeholde uld fra hendes egen hund.
50/50 hundeuld og merinould blev det til.


Idag modtog jeg en mail fra hende, hvor hun fortæller, at de pulsvarmere
nu sidder på hendes mere end 90 årige mormors hænder.
Den ældre dame kunne straks mærke, at de hjalp mod hendes gigt.

De ville gerne bestille et par mere.
Desværre strikker jeg ikke på bestilling, men det er helt sikkert,
at der skal et par mere afsted, når jeg får strikket et nyt par.

Og det er rigtigt.... Håndleds/pulsvarmere i håndspundet garn,
kan noget mod gigt-plagede hænder, som andet strik i købe uldgarn ikke kan.
Har hørt det fra andre modtagere og mærket på egne hænder.

Om det skyldes den nænsomme behandling af ulden, 
skal jeg ikke kunne sige, men jeg bliver skisme da så glad,
når andre oplever det håndspundne garns egenskaber.

Tror dog det skyldes, at meget uld jeg har mellem hænderne,
er enten renset meget forsigtigt og blidt,
eller slet ikke = garnet bliver spundet i råulden.

Håber alle har en skøn pinse og
får en dejlig mandag.

14 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig mail at få
    Stor glæde når andre får glæde af det du fremstiller
    God dag til jer. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige, som jeg kan li det, ved du og prikken over i'et var den mail.
      Knus

      Slet

  2. Glædeligt at *høre* og glædeligt *domino ~ effekt* = det ene er glæder én og hjælper en anden etc. :o)

    God dag til dig.
    Knus her fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. At give er en gratis glæde og, som du også er inde på, kan det brede sig som rige i vandet.
      Knus

      Slet
  3. Smukke, smukke pulsvarmere.
    Fantastisk når de så tilmed er med hundegarn og har sådan en god effekt. Wow!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak...Er så småt ved at være dus med at spinde i hundegarn. I dette garn, blev det sidste merino ud jeg fik af dig brugt. Har haft stor glæde af det.

      Slet
  4. Hundegarn - ej hvor spændende. Uld er godt ! Jeg kan slet ikke leve uden mine uldsokker, uld pulsvarmer og vanter , uldsjaler og når det er vinter; mine langærmede uldundertrøjer. Uld er godt :)
    Smukke pulsvarmer du strikkede og dejligt at de virkelig gør nytte og gavn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også uld, men kan desværre ikke bruge hue i det. Får klø i løbet af nul tid, men tåler det heldigvis på hænderne.
      Skønt, at du har glæde af uld Miri. Det er et skønt produkt og jeg er bare så glad for, at mine børnebørns forældre nyder strik i det håndspundne garn.

      Slet
  5. Kære mosekone
    Det er interessant det du fortæller om ulden, som du selv har håndspundet. Det er helt sikkert rigtigt det med den fine eller ikke rensning. Jeg tror også man spinder godt med kærlighed ind i det, det varmer ligeså meget:) Jeg forstår det rør dig, at dine varmere nu sidder på hænderne af gamle mormor og varmer.
    Jeg har en veninde, som bor på landet og har en hund næsten som din dejlige Luna. Og hun har også får. Hun er gammel fårehyrde. Hun bruger også ulden fra sin hund, og til mig har hun lavet sådan et flot billede. Hun har taget uld fra får og hund og blandet og brugt det som baggrund på et stykke pap (20 gange 30 cm), og ovenpå dét har hun så brugt noget rødt tush eller maling af en art - og så har hun tegnet helleristninger. Tre stk. Livstræet, en sol og et menneske. Og så glas og ramme over. Jeg elsker det billede! Og vil blot give idéen videre til dig eller en anden, der kan bruge den, måske.
    Alt det bedste til dig! Fra Laila:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laila.
      Åhhh hvor har du ret og rammer plet. Når jeg spinder, er det med stor indleven og følelse, hvilket jo også er kærlighed.
      Åhhh tak fordi du deler din historie om billedet fra din veninde og giver ideen videre. Kan godt forstå du er glad for det.
      Jeg har skaffet nåle og måtte, for at kunne nålefilte, men det ligger stadig i kassen jeg modtog det i....for 2 år siden ...Smiler flovt.
      Det samme gælder en måtte, for at kunne filte. Jeg vil så forfærdelig gerne en masse, men har endnu ikke nået at prøve det af.
      Håber det kommer.
      Tusind tak for dine input.
      Morgensmil fra Tove

      Slet
  6. Så fik jeg lidt tid til at ose rundt i blog universet... Hvor er de bare flotte, de håndledsvarmere du har strikket! Sikke en fantastisk gave! Jeg strikker selv lidt i ny og næ men da det er så lidt, bliver jeg aldrig rigtig god til det og opskrifter med fletninger mestrer jeg ikke endnu. Men jeg får altid lyst at fatte pindene igen og dygtiggøre mig, når jeg ser hvor andre får lavet af fine ting...

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld Malin, for det sene svar. Det er smuttet for mig. Tak for de pæne ord og besøget. Vi kan ikke alle det samme med vore hænder. Jeg er heller ikke super strikker, men nyder at lave lidt og noget enkelt.

      Slet
  7. Hold da op, hvor er de SKØNNE! Og sikke en vidunderlig og varmende historie - både om kærligheden og nænsomheden til håndarbejdet og materialerne; og ikke mindst den fantastiske lindring på gigtramte hænder og fingre! Det er jo ren win-win! KH Lilly

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lilly.
      Tusind tak for din søde kommentar. og du har ret. Ren win-win. Jeg får fornøjelsen af at lave garn, strikke og give en gave, som kan hjælpe en gigtplaget gammel dame. Hurra for uld fra alle dyr.
      Smil fra Tove

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet