Idag er der lavet lidt sirup.
Denne gang af tyttebær, som er plukket på den Jyske hede,
jordbær, ingefær og lidt citron timian.
jordbær, ingefær og lidt citron timian.
Planen var, at der skulle vilde hindbær i, men tørken har gjort,
at der ikke var flere på *mit plukkested*.
Købe-hindbær, var ikke at finde i frysedisken,
derfor blev det jordbær.
Ikke dårligt puds, de omstændigheder spillede mig.
Det blev en lækker sirup, synes jeg da selv.
Til denne portion er der brugt :
250 gr frosne økologiske jordbær
400 gr tyttebær
35 gr frisk ingefær
Bladene fra 1 pæn lille tot citron timian
500 gr økologisk rørsukker.
Tyttebær, jordbær, ingefær i fine skiver, timian og vand
bringes i kog. Koger for lavt blus i ca 10-15 min.
Det hele får en tur med stavblender, før det sies gennem en finmasket si.
Det hele hældes tilbage i gryden, bringes i kog igen med 500 gr sukker.
Koger lidt ind og skummes, før det hældes på rensede og skoldede flasker.
Denne sirup blev en anelse tynd og
kunne måske godt have taget 100 gr sukker mere,
men jeg kan godt li den, som den er.
Smagen og duften af *hede* er der og jeg føler næsten,
jeg er derude igen.
Her er det på skyr m/blåbær, som blev min dessert i aften.
Leger lidt med gendyrkning.
Her er det basilikum, som jeg har nippet nogle skud af,
fået til at sætte små rødder i vand, før udplantning.
Når de er kommet godt i vækst, nipper jeg topskudene af,
for at bruge dem i mad og de kan lystigt brede sig.
En basilikum plante og en koriander plante,
er nu blevet til mange og stortrives i min gamle sorte gryde.
Rigtig god aften i stuerne.


