onsdag den 30. september 2015

Sidste dag i sept.


Lidt billeder fra dagen idag.

Godmorgen måne

Naturens juledekoration

Solen leger i den begyndende efterårsløv

Smuk morgen udsigt et sted på Harrild hede

Sol og skyggeside med fin gangbro imellem.
Et billede der taler til mig på flere måder

Den gamle bænk er klædt på til pauser

Sure Luna....hun har lige fået klippet negle/kløer

Afslappet Luna er med, lige i centrum af brændekørselsbanen

Slut, prut, finale. Brænde under tag

Jeg elsker synet af stablet brænde og duften af træet i skuret

Tak for en skøn sept. mdr og velkommen til okt,
som jeg også glæder mig til at opleve.

Hav en dejlig aften

mandag den 28. september 2015

Siden sidst

Lille bitte hilsen fra Tullehuset, hvor tingene har det med at gå i stå
nogle dage, men lidt billeder fra de sidste par dage, er der at dele.

Morgenstund med ild i brændeovn

Natlig besøgsven

Græsplænen er gennemhullet, fordi det lille pinddyr søger mad, før den går i hi

Hjalte, Luna og bedstes stok på tur i hundeskoven

Samler kogler til mor og far

Børnearbejde....... Hjalte er en gut, som elsker at bruge sine kræfter
og her ser Luna pænt til

Hjalte på besøg idag, da lillebror er syg og far hjemme hos dem begge.
Lille afbræk på dagen for Hjalte hos bedstemor, som altid bliver glad for
samvær med de små krudtugler

Brændestakken er stadig ikke gået under tag, desværre,
men sådan kan det også gå nogen gange.

Hav en dejlig ny uge derude.

torsdag den 17. september 2015

Dagens tur i hundeskov

Hver dag ( næsten ), tager Luna og jeg i hundeskov.

Luna er en hund, der kræver rigtig meget motion og 
jeg kan desværre ikke gå hende træt pga mine dumme ben.
Derfor er dette bare en skøn, udbytterig løsning for os begge.

Idag gik turen til den lille, men skønne hundeskov i Arnborg,
hvor vi har fået et par gode venner.

Arnborg hundeskov er bare så flot og velholdt.
Opstod ved, at kommunen købte grund til formålet,
hvis brugere selv stod for etablering og vedligehold.
Det gør de bare så flot, den gruppe, som har påtaget sig den opgave.

Der er mange skønne hundeskove i hele landet.
Har du/i brug for at finde en i dit nærområde, 
kan det ske på denne hjemmeside

Luna har en ven for livet i Blackie.
Den nu 8 år gamle, smukke Labrador,  har mødtes med Luna,
fra hun var ca 3 mdr gammel og de har et skønt hundevenskab.

Skøn sidegevinst for mig er, at Blackies ejer Margit,
er et helt utroligt sødt menneske, som der samtales hyggeligt med,
imens de to hundebasser leger.

Kom med på vores tur i dag via disse billeder og videoklip :
( hunde i leg, er ikke nemme at fange på foto, derfor lidt rystelser )

Kommer han snart, ham Blackie?
 Juu-huuu, så kom min gode ven og Søde Margit
video

Fint lille læskur, er der også bygget, hvor Margit og jeg ofte har nydt en kop kaffe med hjemmebagt bolle til,
imens hundene leger lystigt med hinanden og andre hunde, hvis der skulle komme flere

OG så tumles der

Drillepind Luna har fundet ud af, at Blackie ikke går på bordene, men han er tålmodig
og er bare SÅ klar til mere leg, når det passer hende at komme ned igen.

Mere hundetummel på den kærlige måde
video

Vi takker for skøn times selskab og nu sover Luna allerede.
Giver en helt fantastisk hundetræthed, at mødes med andre hunde
og pleje af behagelig adfærd over for disse.

Hav en skøn dag derude

tirsdag den 15. september 2015

Skovens guld og møde med Store Stygge ulv

*Bør gøre*, skal have gjort,
blev pakket grundigt sammen i morges, efter mit første indlæg.
Kaffekande, kurv, kamera, hund puttet i bilen og
vi drog afsted på svampejagt.

Fryd for øje og gane

Har i et godt stykke tid, gået omkring *mine* 
svampesteder med sankekurven uden held,
MEN
idag var naturen igen gavmild i det smukke vejr.

Skovbunds-guld...MUMS

Nogen ordentlige moppedrenge, men desværre lidt for gamle

Dog blev det noget af en motionstur/kravletur
og jeg sidder nu i meget grønt tøj, efter at have
banet mig vej over/omkring alle de ny væltede træer.
( Ekspedienten i Fakta nikkede forstående, 
da jeg var inde og købe vaskepulver på hjemturen )

Det tog en evighed, at komme omkring derude,
men skal på den igen imorgen, hvis det ikke står ned i stænger.
Sætter dog ikke næsen op efter at finde lige så mange kilo, som sidste år,
men for pokker, hvor er det lækkert at have, at kunne putte i maden
resten af året. Har stadig en smule tilbage fra sidste år. ( tørrer dem )


Det var gået ud over mange skønne svampe, men jeg forstår godt,
at skovene nogen gange må udtyndes....sååååååå.


Store stygge ulv, som gjorde Luna noget betænksom
og meget gøende.
Om det skal være en ulveskræmmer eller joke,
at ulvehovedet her, står inde midt i skoven,
har jeg ingen forklaring på, men sjov er den, synes jeg.

Var bakket tilbage, men skulle liiiige kigge igen på ulvedyret

Senere igår, fik jeg svar på, hvilken funktion, ulvedyret her har, 
fra en lokalgruppe på FB, 
Det er en goecach, sat op af de lokale geocachere

Har ikke vejet mit fund endnu og det tyndede også lidt ud i svampene,
inden jeg landede herhjemme. 
Mødte en bekendt, som gerne ville smage Karl Johan svampe
og det skulle hun da have chancen for.
Tror hun står og steger dem nu, til sig selv og ægtemand.


Tabte min kniv på sidste del af turen og måtte tage svamp + stok med hjem.
Roddelen vil blive smidt et sted i haven. Måske er jeg heldig, at det vil virke i år
og give vækst næste år i plænen :)
Hav en fortsat smuk dag, på denne flotte efterårsdag.

Glædesbobler

God herlig morgen

Lille bitte hilsen fra Tullehuset.

Igår blev der kogt stor portion kyllingesuppe fra bunden af.
Uhhh jeg elsker suppe og alle former for slowfood.

Halvdelen blev bragt op til min søn, svigerdatter og børnebørn,
så de havde nem mad i aftes.
Min svigerdatter er begyndt at arbejde igen.
Nyt job efter flere års barsel, giver uvilkårligt nogle forskydninger
i den lille families hverdag og for hendes vedkommende..... 
træthed, da der er meget nyt der skal læres.

Fik tilsendt sms med billede, hvor Hjalte hjælper far med at varme suppen.

Min søn fortæller også, at de har nem mad igen i aften.
Lykken er, at kunne hjælpe andre uopfordret.
Det gør mig glad
og smilet kom endnu mere frem. da jeg modtog lille videoklip
fra Hjalte, som tager sig på maven, siger tak for mad bedstemor.
Det smagte skøøønt 

Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg vil lave mad til dem og bringe derom,
når det modtages med sådan en glæde. Laver alligevel ret store portioner,
når der *leges* med maden i køkkenet.

Hav en dejlig dag derude.
Nu er det nu, at morgensummeriet ophæves 
og der skal tulles videre med små, hyggelige gøremål.

torsdag den 10. september 2015

Gave fra Norge

Ihhh altså..
I skal lige se, hvad der er landet i min postkasse,
selvom jeg havde *lovet* stilhed* på bloggen en stund :)


Det er Ingunn, med bloggen Bundingen, som har postet gode,
tykke hjemmestrikkede sokker til mig.
Ingunn er en tryllekunstner med strikkepinde, efter min mening
og kender du ikke hendes blog, kan jeg varmt anbefale et besøg.

Jeg kender ikke strikketeknikken, men går stærkt ud fra,
at det er Norsk mønster og teknik. 
DET ER BARE FLOT.
Tusind tak Ingunn, jeg har aldrig ejet så flotte støvlesokker
og jeg får helt sikkert glade fødder, når det bliver koldt på turene i skoven.


Vise ord fulgte med på et kort, der helt sikkert skal huskes

Brænde er landet i min indkørsel igår.
6 kassemeter.
Mine led + ryg driller og der blev ikke kørt det mindste under tag igår,
men idag skal der altså gøres et indhug i stakken, da det ikke går
ind i brændeskuret af sig selv.
Dagen er opstartet med smertestillende,
så skal det nok gå. :)


Hyg jer derude i det skønne vejr.

mandag den 7. september 2015

Rokken startet op

I den kommende tid, vil her blive lidt stille på bloggen.

Rokken er startet op og der gøres igen et lille indhug i
mit  store lager af uld.


Denne gang er det lammeuld fra Sånefår + uld fra Merinofår,
der skabes garn af. Begge er råuld, hvilket betyder at der er
en del lanolin i ulden = det er lidt *sejt* at arbejde i med karterne,
men det gør ikke noget, da jeg oplever det færdige garn,
som super godt, mere naturligt, utrolig varmt og lidt vandskydende.

Som det ses her, er der også stadig lidt halm i ulden :)

På onsdag fyldes min indkørsel med brænde,
der skal køres under tag med trillebør. 

Det vil tage mig nogle dage, 
men så er der også brænde nok til den kommende vinters varme
og jeg får mig noget motion.
Fyrer mest med brænde, da der kun er elradiatorer i hytten her.

Hav en skøn uge med alt det hyggelige i går og gør.

torsdag den 3. september 2015

Lidt af hvert


Nu er det snart 2 mdr. siden, at jeg stoppede med at ryge
og effekten heraf, kan så småt anes visse steder.
Plus, der renses mærkbart ud i systemet.
Feks er tobakshosten tiltaget, men det er vist lige efter bogen
og der er kun flere lyspunkter forude i følge denne artikel.


Rygestop fra d. 8. juli 05
Grunden til, at jeg stoppede, var bla sygdommen vindueskiggersyndrom,
som bestemt ikke forbedres af slidgigt nogle steder i den godt brugte krop jeg har.

Bentøjet vil stadig ikke det jeg vil, men det går langsomt fremad
og jeg kan nu gå det jeg vil, hvis det blot foregår langsomt
med mange indlagte pauser.

MEN....går jeg langt en dag 5 km ca. ( det som var en kort tur før i tiden ),
kræver det en hviledag dagen efter.
Sådan er det også med alt andet jeg foretager mig ....endnu
Eksempler :
Klippe min store græsplæne = hviledag
Legedag med børnebørn = hviledag
Gøre rent = hviledag
osv osv, 
men jeg har nu lært at acceptere, at sådan er det
og 
kan glædes over det jeg kan, istedet for at bruge energi på tanker over
alt det jeg ikke kan.



De kommende dage, står i børnebørnenes tegn.
Hjaltes børnehave holder bedstemødredag i morgen
og han kommer på weekendbesøg med overnatning fra Lørdag til Søndag.
Nohr drager ud til mormor for at blive passet i samme periode.

Håber inderligt på opholdsvejr = helst tørvejr eller blot små byger
da Hjalte helt klart er udedreng og tiden går bedst,
når vi finder på noget at gøre sammen udenfor.

Vi skal helt sikkert i skoven en tur med Luna
( i snor nu, da hun er lige kommet i løbetid )
og der plan/ønske om at der skal laves bålplads i haven,
for at vi kan hygge os med at lave det + bålmad.

Hvis ikke det lykkes, finder vi på noget andet.
Feks er det altid sjovt at lege Tingfindere i skoven.

Hav en skøn dag med det i nu går og gør.


tirsdag den 1. september 2015

Hjemmebagte kiks

Idag har jeg prøvet noget nyt igen.

Denne gang skulle der prøves kræfter med at bage kiks selv.

Det første hold, blev der samlet rønnebær til, imens Luna luftede mig.
Rønnebær er fulde af gode vitaminer, derfor skulle dette prøves.

Mini æbler :), ligner de flotte rønnebær

Dejen styrede mig og ikke omvendt.
De små kiks blev ikke stukket ud, men nærmest formet enkeltvis.



For at gøre den bagning fuldendt, fik 2. pladefuld lige nogle min. for meget i ovnen
og det hold rønnebærkiks blev føde for skraldespanden,
men de smager godt og jeg nyyyyyder det ekstra meget,
når naturens overflod kan samles og bruges.

Opskrift og inspiration på rønnebærkiks er fundet her.
Kender i ikke siden, kan jeg varmt anbefale, at tage et kig indenfor
og tage en rundtur.

Næste hold kiks blev havregrynskiks.

Denne gang gik det bedre og jeg fik mange små kiks ud af
en dobbelt portion dej.
Opskrift og inspiration er fundet på denne herlige blog/hjemmeside.


De smager også rigtig godt.
Er spændt på, om det også er noget for mine børnebørns smagsløg.

Beklager de elendige billeder.
Lyset var ikke med mig i dag.

Hav en smuk aften

Dankort på ferie

Rigtig mange i blogland, deltager i : To-do September.

Det gør jeg ikke, men glæder mig meget til at følge med fra sidelinien.

Har derimod sat mig for, at min september skal være Dankort frit.

Mit Dankort har været rigtig *flittig* i den senere tid
og trænger helt sikkert til en lang ferie ! ! !

Der er købt for meget ind af fristelser.
Ting og sager, hvor pludseligt behov opstod, men
sagtens kunne undværes. Både på nettet og i det virkelige liv.

Trænger dit/jeres Dankort også til ferie, er i mere end velkommen til
at være med. Lån gerne billedet, hvis og så fremt.
Billedet er lånt på nettet og påsat skrift af undertegnede.

I første omgang bliver det September mdr., den holder ferie,
men den må dog godt lige komme i brug, når bilen skal have nyt saftevand
at køre på, da det er eneste måde at tanke på her i byen.

Derfor hæves et beløb på 1800.00 kr idag, som SKAL strække hele mdr ud
til alle udgifter der sådan opstår i løbet af en måned.
( Mad, gaver, dampende røg, spise ude, forkælelse af børnebørn osv osv )

Hav en skøn dag