Dette bliver sidste indlæg, hvor Luna omtales,
men vi vil gerne begge takke for jeres store opbakning og støtte.
Luna har allerede fået nyt hjem. Hvor ved jeg ikke og har heller ikke brug for det,
men fulgte hende på internatets hjemmeside.
Hendes profil var der kun få dage og jeg sendte en mail, for at høre til hende.
Glad for at hun var hurtig dømt klar til omplacering og
de skrev tilbage, at hun nu var hos et par, der begge gik hjemme
med indhegnet have og hun ville få det som blommen i et æg,
hvilket hun i høj grad fortjener, bette pelsdyr.
Hun er savnet, men nu er jeg holdt op med at tale til hende,
kigge ned, før jeg tager et skridt, for at undgå at træde på hende osv.
Taknemlig for. at der findes steder,. som
Brande dyreinternat.
Ved feks. at skulle de få en hund ind, der ikke vil spise,
bliver der lokket med frikadeller og får de en hund inde,
som er forfærdelig ked, kommer den med ind i privaten :)
Luna rejste da hun var godt 4 år.
Herunder kan hun ses lige efter jeg havde hentet hende, bare 5 uger gammel.
Hun vil stadig være at se i min header et stykke tid.
Den bliver ændret, når overskuddet og energien findes dertil.
Mit 4. step i dette nye år er,at jeg fik talt med lægen.
JA, det var et stort skridt for denne Mosekone,
men nu måtte det til og alverdens overspringshandlinger
kunne ikke bruges mere.
Bad ham om et opkald og vi fik talt sammen idag.
Aftalen er, at han ringer igen næste uge for at følge op.
Så¨må vi se, om den medicin jeg nu får, hjælper.
Håber jeg, for min ellers normale strudse-mave, der tålte alt.
er nu meget sart og ikke glad for, at der puttes noget ned i den.
Der er andre ting, der skal behandles, bearbejdes mm.,
men der tages babysteps inden for det, der står først i køen.
Laaaaaang omgang skriw,
så jeg vil blot slutte af med at ønske jer en dejlig, rolig aften
og skøn weekend, når i kommer dertil.