onsdag den 10. januar 2018

Hjælpe med at hælpe andre ?

Som de fleste ved, valgte jeg at gå i misbrugsbehandling 2004.
Det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Havde ikke pengene, men min bank troede på mig
og lånte mig fluks hele summen.

Åhhh den gode gamle *Mølle* , dets ejere og deres personale.
Det sted har en særlig plads i mit hjerte.

Desværre er det ikke alle, som har midlerne til at gennemgå
denne behandling, men Møllen har gode støtter i Møllens venner.
De samler penge ind, for at kunne give en hjælpende hånd .

Der samles donationer ind på mange måder,
men de sælger også ting de modtager
og al indtjening går ubeskåret til denne fond.

Der afholdes 2 årlige fester for at samle *gamle* klienter  og deres familie kan mødes
i ædruelighedens/gensynets tegn og for at samle penge ind til Møllens venner.

Har selv bidraget på forskellig vis, men ikke for nylig,
derfor vil jeg nu nørkle lidt af hvert, som de kan sælge videre til dette
gode formål.

Hvad det bliver, ved jeg endnu ikke, men der er en del ting i tankerne :
Strikkede klude, nussedyr, babytæpper, babyhuer, pulsvarmere, sokker
bolde, lommevenner  og meget andet hyggeligt. Især små ting er in,
da der er mange bedsteforældre, der giver deres børnebørn en skilling at handle for.
Hver ting vil blive vasket , lagt pænt sammen med manilla mærke,
hvor jeg vil skrive hvad garn det er lavet af og foreslået pris.

Klienterne får også adgang til disse ting,
for evt at kunne købe en gave til familie, når de kommer på besøg ( weekend )


I så måske ikke udsendelsen med :
Agger på møllen kan ses her

Skulle andre får lyst til at hjælpe mig, med at hjælpe andre, 
kan i sende jeres bidrag til :

Møllens venner
co. 
Behandlingcenter Møllen
Alsted skovvej  5
7160 Tørring

Det vil blive modtaget med kyshånd ved jeg, da jeg har mailet sammen med Birthe
der er et helt utroligt menneske
og jeg vil blive dybt taknemlig, hvis i evt deler budskabet på jeres blog

Ha en rigtig dejlig dag og tak til jer, der læste med
og jeg vil vise, hvad jeg får nørklet færdigt til formålet

tirsdag den 9. januar 2018

Vinder af Lunas Give away



Idag trækkes vinderen af Lunas Give away.
5 navne blev skrevet på et stykke papir, puttet i en skål
og navnet på sedlen var : Laila, som ville glæde en god vens hund

Tillykke Laila.
Vil du sende mig en mail på : Mosekonen1958@gmail.com
med Navn, adresse og oplysning om, hvor fragtmand må stille din gevinst


Luna i snevejr

Luna med ude og besøge *Skovsnogen* Kigger på kunst

Hjalte og Luna undersøger musehul

Dagen igår var svær, men det gik rigtig godt. Bedre end forventet.
Luna hylede af glæde, da min søn kom efter hende og sprang glad ind i bilen.

Hun fik alle sine ting med = en meget veludstyret dame
og min søn kunne fortælle, at hun sprang glad og tryg ud af bilen,
da hun skulle ind på internatet.
Damen der tog imod hende, fik også kun glade hilsner af Luna.
Tryg og glad var hun var hun ved stedet derude.

Huset er nu tomt og jeg tager mig selv i, at kigge ned eller rundt
efter det skønne pelsdyr, men hviler nu trygt ved tanken om,
at hun får et nyt hjem, hvor hendes behov dækkes bedre.

Tusind tak for alle jeres søde trøstende ord under dette.
I er bare fantastiske.

Hav en skøn dag derude.
Min dag står på hvile. Er udmattet mentalt

søndag den 7. januar 2018

2. step i det nye år


2. Step for mig, i dette nye år er erkendelsen af,
at jeg har brug for hjælp = bede om hjælp.

Det har jeg gjort i forbindelse med Luna.
Imorgen kl 12 henter min ældste søn hende
og bringer hende ud til internatet, som heldigvis mener,
at der også findes et godt hjem til hende.

Har pakket det meste af hendes ting, for selvfølgelig
skal hun have dem med i sit nye liv hos gode mennesker.

Luna som hvalp i skoven med Hjalte og bedstemor. 

Luna's give away ? I kan stadig nå at deltage,
da jeg trækker lod tirsdag.

Hav en skøn Søndag derude

onsdag den 3. januar 2018

Luna's give away

Vinder er trukket og der er lukket for deltagelse

Kære faste læsere.

Tak for jeres søde hilsner vdr. Luna.

Luna i hundeskov i leg med hendes gode ven.

Derfor synes hun, at jeres hund eller kat,  skal have muligheden for at prøve
at  smage det foder, hun er så vild med.
Også helt ok, hvis i vil glæde en vens kat eller hund :)

Pga portoen, er det desværre kun for Danske deltagere

4 kilo kattemad
eller 4 kilo hundemad

Skriv herunder, hvad du ønsker og der vil blive fundet en modtager 
via lodtrækning dagen efter Luna er rejst i næste uge.
(Vinder vil blive oplyst i nyt opslag.)

Dagen for hendes afrejse, er endnu ikke fastsat, men der arbejdes hen imod det
fra flere vinkler.

Hav en dejlig dag derude

OG nej, jeg får ikke noget for at omtale dette firma,
men de er bare super at handle hos og hunden gider spise deres foder,
som også giver smuk pels

mandag den 1. januar 2018

1. step i det nye år


Først vil jeg ønske alle et godt, lykkebringende nytår og
 takke jer fordi i læser med herinde.


Der skal og vil ske ændringer i mit liv fremover.
Ikke af lyst, men nødvendighed af mange personlige helbreds mæssige årsager,
som jeg ikke er klar til at fortælle om.


Min dejlige Luna er jeg nødt til at finde et nyt hjem til
og jeg håber det findes derude et sted.

I den nærmeste fremtid siger jeg farvel til hende
og hun vil blive savnet vildt meget.

Jeg har ikke været den gode hundemor for hende i et stykke tid
og  hun fortjener det bedste. Hun er en god hund,
men jeg ved også, at hun kan være svær at omplacere.
Hun har altid gået hjemme hos mig, kan ikke være alene
og er lidt en vildbasse, når der er børn, men jeg håber på,
at Brande dyreinternat finder den rette ejer. Det er de super gode til.

Minderne har jeg dog i hoved, hjerte og her på bloggen


Erkendelse af nuværende situation fik jeg endelig bedt om hjælp
og det vil tage lang tid formig, at bygge nyt fundament.

Nej, det er ikke misbrug af nogen art, men forsømmelse
af mig selv og en del selvmedlidenhed.

I dette indlæg vil jeg ikke svare på evt kommentarer,
men takke på forhånd, hvis og så fremt

God aften til jer derude

mandag den 18. december 2017

Julehilsen



Her er lidt stille, men jeg vil lige ønske alle en rigtig glædelig jul
og et godt, lykkebringende nytår.

Der følges med på alle jeres hyggelige blogge herfra,
med jeres skønne indlæg.

Tak for i år

fredag den 13. oktober 2017

Pyntekraver


Stødte på et hækle mønster,
som bare måtte prøves af og det gav mange resultater.

Pyntekraver i mange str. og kun lavet for sjov.

Dog kunne jeg godt finde på at bruge et par af dem selv.

Herunder : Baby pynte kraver hækle på nål 3 1/2 i viskose med tynd løbetråd.
De blev lidt små, men så kan de nok passe en dukke



De næste er hæklet på nål 4 i højlandsuld og en tynd løbetråd ( Kidmohair )
De råhvide herunder blev der 4 af. 1 lille, 2 mellem og en stor.

Har blot øget maskeantal på opskriften med 10 masker for hver str.

Knapper fra knappekassen



Stor = evt til mor med stor perlemorsknap
Hæklet over 90 masker på nål 4
Omkreds ca 42 cm

Pige pyntekrave. Hæklet over 70 masker nål 4.
Omkreds ca 35 cm


De røde kraver er hæklet som de sorte.
Mor, datter kraver måske :)
Jule pyntekraver ?





Beklager billedkvaliteten.

Slutter af med at ønske alle en skøn weekend

fredag den 29. september 2017

Tæppe strikket på skrå

Måtte jo prøve at strikke noget i det plantefarvede garn, som jeg har
gået og leget med de sidste par mdr.

Det er blevet til et barnetæppe/babytæppe strikket på skrå.

Vasket og klar til at komme ned i *gi' det videre kassen*
ligger dette ultra bløde tæppe nu.
Måler 110 cm x 90 cm.
Strikket på ind 4 + hæklede kanter med nål 4 1/2

Garnet jeg har plantefarvet, er dette.

Tæppeinspirationen og god vejledning, har jeg fundet hos Guri
Jeg holder meget af at strikke disse tæpper,
da det kræver ikke særlig meget af min hjerne, 
som har det med at stå af nogen gange.

Opskriften findes på Dansk her

Hvor meget tæppet vejer, kan jeg desværre ikke oplyse,
da jeg ikke har en vægt, derfor heller ikke nøjagtig garnforbrug,
men jeg vil skyde på, at der er brugt ca 4 fed garn af 100 gr.

Det grønne garn er det, jeg omtaler i dette indlæg.

Rød og orange er fra senere farvebade.
1. og 2. bad med krabrod. Et plantefarvnings materiale jeg bestemt
ikke var dus med, men gal på i begyndelsen.
 Nu holder meget af at bruge det. :) Samme farvebad har jeg brugt
op til 4 gange og det er lige spændende hver gang, når garnet tages op.

Den lille brune stribe, som har sneget sig ind,
er Blackhills højlandsgarn. Den ville bare med :)




Weekenden nærmer sig
og i ønskes alle en rigtig god en af slagsen

mandag den 25. september 2017

Strikkekurvs-oprydning og en lille prøve


Mere oprydning i strikketøjskurven.
Flere løse ender er hæftet og nye klude er nu klar til brug.

5 vaskeklude og 2 karklude, strikket på pind 3
i økologisk, fairtrade  bomuldsgarn.






Har også brudt løftet til mig selv, om ikke at starte nyt op,
før strikkekurven er tom ( FY Mosekone )

En lille hækleprøve på endnu en pynte/savle-krave er lavet.
Lidt mindre i halsen end de første og der skal denne gang bindebånd på
( tænker jeg mig ) og en kant med store musetakker


Ufærdig, men nem at tælle efter, hvis nogen skulle få lyst til at prøve

Det var ikke så meget, der var at vise frem denne gang,
men det hjælper alt sammen på den der bunke :)

Ha' en god aften

tirsdag den 19. september 2017

Oprydning i strikkekurv for ? gang

Stakken med ufoer er vendt på hovedet og det der lå nederst, 
er nu kommet øverst. 
Mange løse ender er hæftet og alle delene er nu vasket og tørret.
Lige klar til at komme videre ud på deres rejse.

Strømper til børnebørn str 33-34 ca
 Strømperne er strikket i dette garn, som jeg synes er meget lækkert.
Maskeantal kan jeg ikke huske, men ved, at der gik en nøgle garn til et par strømper.
Har valgt at strikke hele nøglen op, uden at bryde garnet, for at ramme samme farve ved start,
da jeg synes der er meget langt mellem farveskift. 
Strømper med farvespræl ? Går selv med dem sådan. Mon børnebørn også vil *SS*


Rag-sokker til børnebørn str 32 -33 og 35-36

 Ragsokkerne er strikket i dette tykke garn. Uha det er også lækkert,
men rækker ikke langt. Her er garnet heller ikke brudt, for at få mest muligt ud af garnet.


For at bruge garnresterne fra de andre ragsokker, er de her strikket ind i de hvide 
Ragsokker, også til børnebørn,. De kan nok passe dem om nogle år Str 32-33 og 35-36

Sigga og Sigurd baby trøje str 6 - 9 mdr

Sigga og Sigurd trøjen er strikket i en tråd Blackhill højlandsuld med en løbetråd
af Blackhills SilkMohair.

Det er en nem lille sag at strikke og jeg elsker,
når der skal strikkes fra oven og ned + meget få ender at hæfte
&
det bedste, efter min mening, ingen sømme.

Desværre kan jeg ikke linke til opskriften mere, da den er blevet fjernet fra
de sider, den var på,
men jeg ved, at der er en trøje lign. i strikkebogen :
Babystrik på pinde 3 af Lene Holme Samsøe

Så vidt, så godt i krigen mod de løse ender og rod i strikkekurven.

Ha en dejlig dag derude