onsdag den 5. august 2015

Vindueskigger


er jeg ikke, men et menneske med vindueskiggersyndrom.


Har længe overvejet, om det skulle bringes på bloggen,
men har nu valgt...at det skal det.

Oplevet det før for et par år siden og kom igennem.

Det har jeg også planer om at komme denne gang,
men indrømmer også gerne, at det er storslemt denne gang!

Min depri side af min sygdom, gør, at jeg kan blive min egen værste *fjende*,
hvis værktøjskassen går helt i baglås. 
Total inaktivitet sætter ind i en periode og der leves af skodmad!!

At beskrive en smerte, er helt umuligt, men kan fortælle,
at jeg nogen gange må tage mig en tudetur, når jeg har været ude at gå.

Al bevægelse er smertefuldt lige nu,
men jeg kan allerede nu ane fremgang.
Selvfølgelig måtte bedring gerne være sket igår,
men sådan hænger det ikke sammen.

 - - Om smerte fra mine drenges barneår.
2 af drengene falder og får skrammer.
Jeg tager mig af den første, som kommer til mig, men
da den anden dreng kommer frem, river han min hånd væk fra 
ham jeg er ved at pusle om og siger :
"NEJ mor, du skal hjælpe mig.
Har mest ondt.......Prøv selv og mærk, hvor ondt det gør!! - -

Dog ved jeg, at der er kun en vej for eget vedkommende
og det er fremad. : 
Gå, gå og gå....igennem smerten, sund kost og holde fast i mit rygestop.
Håber så bare på, at jeg når at samle op på det i tide,
for at undgå de evt grimme konsekvenser, 
der nogen gange kan følge med.


Har heldigvis en rigtig god læge, som hører hvad jeg siger,
nærmest føler min smerte med mig,
bakker mig op og smiler lidt skævt til mig,
når han feks siger :
Tove, du er det mest stædige menneske jeg kender!
Er lidt stolt af, han kalder mig det, da det er sagt på den positive måde.
Helt ned og bide i gulvtæppet, for igen at komme op.

Mon ikke du skulle komme herned lidt før, næste gang?

Hermed mener han tjek op på diverse vitamin mangler,
blodtryk mm, for ren behandlingsmæssigt, kan han ikke hjælpe mig.
Ingen piller kan hjælpe mod de blytunge og smertende muskler
i dette tilfælde.

Det blev en lidt tør omgang.
Tak fordi i læste med hertil og i ønskes alle en rigtig dejlig dag.


10 kommentarer:

  1. Stædig, måske :) - men jeg synes godt nok også du er sej, modig, gavmild og omsorgsfuld. Jeg sender dig kærlige tanker og en stor anerkendelse og respekt for dit mod og for den måde du arbejder med dit livs udfordringer på. Hep hep og knus :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhhh tak kære Miri. Dine ord luner.
      Smiler.... Har såmænd dage, hvor det kræver stort tilløb, for at komme ud over dørtrinnet, men kommer afsted, da jeg nu ved, det er den rigtige vej mod bedring....trods de dumme smerter.

      Slet
  2. Sender god energi din vej, du er sej og skal nok komme op igen:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haps, haps, haps.... Tak Karen...skynder mig at labbe al den gode energi i mig.

      Slet
  3. Dit rygestop får vel med tiden en gavnlig indflydelse på dine trælse ben.
    Men ØV, at du, som er så glad for natur og for at gå, netop skal døje med den lidelse. Det er bare ikke retfærdigt!!!!

    Jeg har sendt dig mange gode tanker, både når jeg læser dine skriv men bestemt også når jeg kommer til at tænke på vores tur rundt om Kvie sø. Det var en rigtig god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh kære Ellen.
      Du kan også tro, jeg nogle dage føler mig uretfærdigt behandlet, men må hurtigt ryste det af mig og bevare troen på, at det bliver bedre.
      Jo, rygestoppet skulle gøre sit til, at årene i bentøjet igen kommer til at virke og nye blive til, så lårmusklerne ikke skriger på ilt, når jeg går.
      Åhhh ja, Kvie sø, brunch, pandekager og gåtur. Vi havde en skøn dag.

      Slet
  4. Rigtig god bedring-ønsker fra mig også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Susan. Det går fremad, med bitte små skridt. Det ene ben foran det andet.

      Slet
  5. Du kommer stærkt igen, det ved jeg!
    Er fuld af beundring over du selv formår at kæmpe dig op af hullet
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh tak min ven. At nogen tror på, at jeg kan vinde dette *løb*, gør mig bare så glad. Især når jeg selv rystes en smule i den tro.
      Griner.... det er helt vildt.... gik sørme *hele* 4500 skridt igår. Stort for den gamle her, når jeg tænker tilbage på, at bare 25 skridt for få uger siden var umuligt.
      Knus til dig, kære veninde

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet