lørdag den 17. januar 2015

Hund og hund imellem, plus det løse

Lille hilsen fra Tullehuset med tip fra Luna til andre hunde,
men først en smule billeder af sneen vi fik idag, fra dagens tur i hundeskoven.






Home alone 

Pssssttt, siger Luna :
Hvis i andre hunde gerne vil med ud af huset HVER gang jeres ejer er det,
skal i blot lære at kravle over feks de børnegitre der kan være sat op,
for netop at holde jer ude af rum, hvor alle de spændende ting befinder sig.

I mit tilfælde køkken og stue.

Nøjj, for en fest jeg havde forleden og endnu sjovere var det at se
Mosekonens fjæs, da hun ikke anede, 
hvordan de stumper af forskelligt ting på stuegulvet var opstået,
for jeg var jo pænt lukket ude fra netop det rum.

Befandt mig også pænt ude i gangen igen, da hun kom hjem,
men ØV, hun tog mig i det en dag, da hun lod som om hun var gået,
kiggede ind af vinduet og tog mig i at kravle, vride mig selv over.


JEP, jeg kravler over de opsatte børnegitre.
Hopper ikke og
er nu med over alt, indtil Mosekoen finder ud af at lukke bedre af.

Der er købt teleskop- bruseforhængs-stænger, til at forhøje
med over børnegitrene, når Luna skal være alene hjemme.
 Så må vi se om det virker.

Håber alle har det godt derude?

Pas godt på jer selv og hinanden.

søndag den 4. januar 2015

Bagjul i skoven


Min søde veninde Pia, sagde hurtigt ja, da jeg igår ringede til hende,
for at lokke hende med i skoven idag ved Harrild hede

Efter at have pakket høkassen og kurv med lidt af hvert,
tog Luna og jeg i hundeskoven derude. Gik en times tid,
gjorde hvad vi kunne, for at hænge solen op på himlen, 
vække musene, nyde den kølige morgen mm.,
før vi skulle mødes med Pia kl 10 ved Naturcenteret derude.








Klar ved Naturcenteret, hvor vi fik en tår kaffe sammen med Pia,
 før gåtur på heden



 Klar til at dykke ned i høkassen, give det et opkog, nyde det med hjemmelavet saft
og en kop varm kaffe bagefter. 




Ihhh, det var en god tur og jeg gør det meget gerne igen.

Skulle der ændres noget næste gang, blev 2. portion risengrød mindre,
for der er nu opstået et akut behov for, at stå på ryggen i sofaen.

Fortsat god dag, ønsker Luna og jeg.

TAK Pia, fordi du er dig og med på mine impulsive ideer.

torsdag den 1. januar 2015

Når hanen galer ?


Et STORT, men forsinket Godt Nytår, skal der lyde herfra Tullehuset
til alle der læser med her på min lille, forsømte blog.


Tak for alle jeres søde kommentarer i det år, som nu er brugt.

Jeg har ikke meget på hjerte for tiden. 
Ej heller at vise frem,
da det kun er rokken der bestiller noget ; ),
daglige ture tages i hundeskove med Luna og børnebørn besøges,
når det passer ind i den lille families tidsplaner.

Børnebørn + familie, har været syge hele julen.
Frisk luft har de ikke fået noget af og kræfterne er helt væk.

Derfor ville de gerne, at Hjalte måtte lufte bedstemor igår,
da han var ved at være en smule ovenpå.

OG 
der er ikke noget jeg hellere vil, end tage på lille tur med Hjalte.

Igår kørte vi ud for at fodre dyrene på byens 4 H-gård,
lege , få lidt at drikke og en hjemmelavet muslibar,
før vi igen kørte hjem til mor, far og lillebror.


Billederne er desværre ikke ret gode,
men de viser da vores stund derude på gården fint.


 Jeg havde desværre ikke npget med til gårdens 6 katte, som tog pænt imod os,
men hundegufferne i min lomme, kunne sagtens spises af katte, fandt vi ud af.



Smiler bredt. Da hanen i hønsegården ved siden af påfuglene galede,
lagde Hjalte hovedet på skrå, kiggede på mig og sagde spørgende : Ondt i maven?
Hanen var flink til at gale for os, på sin egen specielle måde, ufuldendte måde.

På hjemturen sad vi begge og galede, som den flotte fyr.




Kan i alle have en skøn dag. Nu er kaffen klar
og inden længe smutter vi i skoven, som vi gør hver dag, Luna og jeg.


PS.
Jeg vil på kig efter et nyt kompakt camera,
men er meget i tvivl om, hvilket jeg skal vælge.
Skulle du sidde med gode tips eller evt linke til en du vil anbefale,
vil jeg blive rigtig glad.
Kompakt camera skal det være, da det skal være lille,
kunne være i jakkens inderlomme, ikke veje et meget og være
til at kunne bevæge sig frit med i naturen.
Et stort tungt kamera vil jeg aldrig få brugt og med mig rundt.