tirsdag den 18. august 2015

Små ting, der skaber tirsdags glæde


Mange ting at glæde sig over idag.

Ældste søn ringer meget tidligt, for lige at sige hej og spørge til sin mor.
Hvilket han er så sød at gøre tit, imens han kører på arbejde.

Min lille rødbladede troldhassel har sat enkelte nødder.
Smukt pakket ind i rød-brunt.

Luna titter frem bag den lille røde, krøllede hassel,
som nu er ved at skifte farve. 
Bliver først grøn, for så at iklæ sig efterårets farver.
Hun er lige blevet udsat for støvsugeren og var ikke just glad
for den behandling.

 Støvsuget hund konstaterer, at det ser lidt *sølle* ud med hindbærene iår,
men hun nipper de få i sig der er, med glæde.

Opkald til min skorstensfejer, som er så flink,
at han vil hjælpe mig med at skifte stenene i brændeovnen.
Det betyder, at jeg i denne omgang ikke behøver købe ny.

Han tager endda turen forbi, for at finde ud af,
hvilke sten der skal skaffes til min dyrebare varmekilde om vinteren.
Det fortjener han helt klart dagens rose for, 
da mine hænder bestemt ikke er skruet på til den slags.

TAK skorstensfejer 


SÅ meget at glæde sig over og være taknemlig for,
 på en helt alm mandag.

Nu vil vi tøffe udenfor med en kande te og se lidt på : 
støvsugning & vask af bil, plæneklipning
og
skulle der være mere energi :
 havearbejde & tur til postkassen med en bette gave

Hav en dejlig dag.

10 kommentarer:

  1. Stakkels Luna. :-)
    Skønne, skønne vejr! Nu er ferien startet
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha, ja, det støvsugning, var Luna bestemt ikke glad for. Jeg vil så gerne, at hun snart er færdig med at skifte pels og håbede på, at en støvsugning ville snuppe de sidste løse hår, men NEJ.... de flyver stadig nok så flot fra hende.
      Det må dog snart få en ende, da det nu er dækhårene hun smider. Hun er slet ikke den bløde, vamsede Luna lige nu. Kun stridhåret indtil underulden igen kommer, for at give hende varmen til efterår og vinter.
      Godt til dig med ferie. Må det blive en rigtig god en for dig. Det fortjener du.
      Knus

      Slet
  2. Hahahaha, stakkels Luna :) Har aldrig hørt om at støvsuge en hund, men smart tænkt ;) Og dejlige mennesker du omgiver dig med - vi har ikke skorstensfejer, men kunne konstatere den anden dag at ham der kommer her i området også er hjælpsom - vores genbo har længe haft en knækket antenne (monteret på skorstenen) og da skorstensfejeren var for at tjekke det hele inden efterår, så tog han da også lige og afmonterede det denne og løftede det hele ned i sikkerhed, dejligt for genboen der ikke selv er vild med at kravle rundt på taget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he he...hende Luna, er bestemt heller ikke glad for støvsugeren. Har kun gjort det et par gange, når jeg bliver tilpas træt af alle de løse hundehår, som ikke engang en børste tager.
      Åhhh hvor godt for jeres genbo og hurra for hjælpsomme hænder. De findes heldigvis endnu. Kan godt forstå, at din nabo ikke kan li at komme op i højden.

      Slet
  3. Har været på ferie og ikke læst på din blog men skyndte mig at komme i gang da jeg vendte retur. Læste så noget meget interessant, nemlig noget med vandmynte. Det er vandmynte som vi også har i et vandløb her hvor vi bor.Altså tak fordi du kunne give mig den information, jeg har undret mig over hvad det var for en plante som duftede så kraftigt og skønt af mynte også gav du mig svaret. Nu er mit spørgsmål så hvordan og hvor længe tørre du det i ovnen???? Jeg vil også lave dejlig the som du gør men vil lige høre dine råd, derfor spørgsmålet.
    Og som sædvanlig tak for en skøn skøn blog. Har skrevet før og elsker bare at læse om alle de interessante ting du oplever og laver.BLIV ENDELIG VED MED DET.
    Mange knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lina.
      Håber du har haft en dejlig ferie og tusind tak for ordene. Luner jo helt ud i tæerne.
      Ihh hvor skønt, at du har adgang til vandmynte og vil til at lave te.
      Jeg gjorde følgende :

      1 .Plukkede mynten med stængler
      2. Skyllede stængler + blade grundigt i flere hold koldt vand
      3. Lagde det hele til afdrypning på et klæde i solen
      4. Plukkede alle bladene og blomsterne af stænglerne
      5. Fordelte blade + blomster på bageplade med bagepapir
      6. Satte det i ovnen, som tændes på ca 90 grader.
      7. Når ovnvarmen er kommet op på 90 grader, skruer jeg ned til 50 grader.
      ( grunden til, at jeg lader ovnen komme op på 90 grader kort tid, er for at undgå jordbakterier + evt nuppe bitte små dyr, som har undgået skylningen )
      8. Kigger til bladene med jævne mellemrum, vender lidt rundt i dem og slukker ovnen, når bladene er knastørre.
      ( 1-2 timer tror jeg det tog )
      9. Lader bladene få eftervarmen med, før de tages ud. Jeg smuldrede dem en smule mellem fingrene, så de blev delt i mindre stykker.

      Første hold havde jeg revet citronskal ved ( fra Økologisk citron )


      Rigtig god fornøjelse. Glæder mig til at høre, hvordan det går,
      Mange hilsner fra Tove

      Slet
  4. Sikke nogle skønne fotos og skønne ting at glædes over :-)))) Jeg kom dog sådan til at grine over det med Luna og støvsugeren :-)))) Vi har dælmedytme også en herlig lodden herre her, der i den grad fælder så det klodser af en ting for tiden! Vi kunne støvsuge non-stop (men gør det ikke ;-)) - og han får nogle ordentlige børsteture uden for.

    Sikke en venlig skorstensfejer - han fortjener i den grad rosen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler. Luna måtte under støvsugeren, da jeg nærmest føler, børsten var slidt helt ned i denne periode. Lunas underuld bliver samlet til fremtidig garnfremstilling, men nu er det dækhår hun smider og de er for stride til garn.

      Slet
  5. Tusind tak for opskrift på vandmynte, har netop været nede ved stedet idag og ja den er god nok, det er vandmynte. Så nu skal jeg ha lavet noget the.Så dejligt at du kan give gode ideer og inspiration, tusind tusind tak for det. Imorgen går turen til vandmynte stedet også skal jeg ha prøvet lidt forskelligt af. Tak Tove og god weekend når du og Luna når så langt.
    mange knuz fra Lina

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Lina og rigtig god fornøjelse med te fremstillingen. Der er altså noget særligt over det hjemmegjorte + du ved hvad der er i.
      Smil fra Tove

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet