torsdag den 21. maj 2015

Skov-have-sirup


Det er svært at la' vær'. 
Sankekurven er igen blevet luftet.

Flere steder på nettet, er jeg stødt på opskrifter til grannålesirup,
men efter at have smagt på de små friske grannåleskud flere gange, 
synes jeg nu det smagte for meget af harpiks.

Man kan også lave sirup af syrenblomster...
Har ikke prøvet at lave nogen af dem.

Derfor bestemte jeg mig for at forsøge at kombinere de to ting sammen
med lidt jordbær-rabarber fra haven.

Granskud og syrenblomster blev fundet i skoven.

Listede rundt og tog lidt hist og lidt her.
Tog mig selv i at takke og undskylde til træerne og
gjorde mig stor umage med, at det ikke kunne ses, at jeg havde været der.
Ville jo nødig, det gik ud over deres vækst.

Det hele skylles selvfølgelig grundigt, før brug.



Hvad skal barnet hedde ?
Lige nu kalder jeg den Skov-have-sirup.


Små 2 l sirup fik jeg ud af det, men det kunne godt have fået længere
indkogningstid, for at gøre den tykkere, da den
blev liiiige til den tynde side, men det gør ikke noget.
Den smager godt, kan evt fortyndes med vand og drikkes som saft.

Til frokost idag, var der en god undskyldning for pandekager.
Med kold hytteost indeni
og Skov-have-sirup til *SS*


Grannåle er sprængfyldte med A og C vitaminer.
Ingefær bruger jeg i næsten alt, da det er så godt mod mange ting
og jeg elsker smagen.

Skulle nogen få lyst til at prøve :

2 l friske grannåleskud ( rødgran er her brugt )
(pas på med forvekslingsmuligheden : taks, som er giftig )
20 gram frisk ingefær i tynde skiver
4 l vand ( anbefaler 3 l )
koges godt igennem uden låg .

Efter ca 30 min. kogetid
tilsættes 1/2 l rabarber i skiver,
som koger med i ca 15 min.

Dernæst tilsættes 1 l. syrenblomster og
2 citroner i skiver.
Koges hurtigt op og der slukkes for varmen.

Det hele køler af og trækker i køleskab ca 12 timer.

Sies igennem et klæde og væden koges igen ind,
før der tilsættes
1 kg rørsukker
og 300 gram honning

Der er naturligvis blevet brugt økologisk 
sukker, citroner, honning og ingefær.

Igen koges der ind, til tykkelsen er tilfredsstillende.

Hældes på skoldede glas/flasker.
Er man til atamon, bruges det under skoldningen.

Skulle jeg lave det igen, ville jeg trække 1 l. vand fra i starten.

Smil fra Tullehuset til alle, der kigger forbi.

6 kommentarer:

  1. Uhhm! Det ser godt ud :) og så elsker jeg at din skønne grønne hoptimist igen er med på billederne, har spottet ham før og han får mig altid til at smile :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev også lækkert Karina, selvom det er lidt tyndt. Ha ha ha, Ja, ham der hoptimisten, ville gerne med lidt igen. Han synes det blev for kedeligt, at stå til pynt hele tiden og ham skal jeg være god ved. Han er en gave fra en rigtig god veninde :)

      Slet
  2. Mums! Jeg bliver helt lækkersulten
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha Pia. Jeg håber virkelig også på, at du snart skal smage det.
      Nu er der anskaffet små bålpander, til pandekagebagning over bål, når vi skal på tur
      Knus

      Slet
  3. Jeg elsker når mad kan skabes af det der er omkring os, og at den er så smuk !
    God pinse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi to om og jeg kan bare slet ikke la vær. Ren win win er det. Mange gode timer i den Danske natur, masser af frisk luft under indsamlingen og så hyggen ved at fremstille af det fundne. Naturen er bare så gavmild.
      God pinse til dig

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet