torsdag den 30. april 2015

Ovnbagt grøn æggekage

Skvalderkål, brændenælde og løvstikke,
var der med hjem fra dagens gåtur ude ved Brunkulslejrerne.
Løvstikken er nok et levn, fra den tid, der boede mennesker derude.

Det og meget andet, blev brugt i en ovenbagt æggekage.

Inspiration til det, har jeg fundet her.



Til denne æggekage, er der brugt :

Stor håndfuld brændenælde toppe
Stor håndfuld helt lysegrønne skvalderkål
10 blade løvstikke
10 blade ramsløg
Stor håndfuld purløg
1/2 rød peberfrugt
10 gram tørrede Karl Johan svampe
5 æg
2 spsk mel
2 spsk frisk revet parmesan ost
knapt 1 dl vædske

Karl Johan svampene overhældes med kogende vand, for at trække.
( Svampene blev samlet sidste efterår)
De vilde urter skylles grundigt.

Brændenælde, skvalderkål og løvstikke blev blanceret i ca 1 min.
Væden klemt/vredet godt ud af dem, før de blev hakket fint med kniv.

Purløg, ramsløgsblade, peberfrugt hakkes også fint.

Æg og væde fra svampene + lidt mælk piskes sammen med mel.

Til sidst rørs det hele sammen og hældes i et ovnfast fad.
Bager i oven ved 180 grader i 30 min.

Før æggekagen bages i ovnen

Herunder er den færdige grønne æggekage serveret med hytteost,
tilsat lidt frisk purløg og rødpeber på groft rugbrød.


Velbekomme. Det smagte godt, skal jeg hilse og sige,
men sådan en æggekage kan jo laves med meget andet godt i.

 Lidt billeder fra dagens tur, slipper i ikke for :)

Skvalderkålen er så fin lige nu

Fine lysegrønne skud af skvalderkål

OG sørme, en løvstikke. Et levn fra fortiden, hvor folk boede og
arbejdede ude ved Brunkulslejrene. Uha de havde et barsk liv.
Fik lavet mig en gravestok og lille aflægger kom med hjem

Kaffen var med og Luna mener bestemt, at de borde er sat op for hende.
Skal altid op og ligge på dem.

Spejlninger i en af de mange kulsøer.

Min gamle heks, som hænger udenfor er ved at blive skaldet.
Et mejsepar synes hendes stride hår er fint til redebygning.



Der hænger ellers et net af hønsetråd i haven, som jeg jævnligt
putter uld i, for at de kan bruge det. Velbesøgt er det af andre fugle :)


Det var endnu en laaaang omgang
og jeg vil slutte af med at ønske alle en rigtig dejlig weekend, 
når den kommer.

onsdag den 29. april 2015

Gyldne dråber


Som lovet.... en fortsættelse om, hvad der kom ud af gårsdagens tur
med sankekurven.

Denne gang om alle de mælkebøtteblomster, der blev plukket.
Vil du gerne vide mere om mælkebøtten,
er der lidt historie og beskrivelser om den her 


Alle mælkebøtteblomsterne fik sig en rystetur,
for at fjerne små insekter.
Bagefter blev alt det grønne klippet af 
( så godt, som det kunne lade sig gøre)

Alle kronbladene blev omdannet til smukke gule dråber
i form af:

Mælkebøttesirup ala Mosekonen
og
Mælkebøttesaft ala Mosekonen.
Rasmus modsat er altid med, når der rodes i dette køkken, 
men
der er et hav af gode opskrifter på nettet, hvis i gerne vil lave det
uden tilsætning af Rasmus Modsat c'',)

Mælkebøtten er en kraftfuld plante og har så meget godt at byde på,
som vores krop har godt af.
Den skulle være god mod gigt, er vandrivende og udrensende.

Det jeg har lavet, smager tilmed godt.
Der er en del sukker i, men det skal jo ikke indtages i spandevis
og på en gang det hele. 
Derimod til forkælelse og nydelse.


Mælkebøttesirup ala Mosekonen :

ca 60 mælkebøttehoveder
1 stilk rabarber
1 l. birkesaft ( tappet tidligere i år )
saft fra 1 økologisk citron
2 cm frisk, fint snittet ingefær.

Bringes i kog og koger ca 10 min.
Det sies igennem et klæde, vejes
og bringes i kog igen med samme antal gram rørsukker,
som vædsken vejer.
Her var der 750 gram væde + 750 gram rørsukker.

Det hele koges ind, til det begynder at tykne.

Hældes på skoldede ( evt atamon skyllede ) flasker.
Ud af denne portion, fik jeg ca 7 dl gyldne, tykke dråber

Den er meget, meget sød, men nøj hvor smager det godt.
Dog vil jeg putte saften fra 2 citroner i næste gang, 
da det mangler en smule syre.
Er afprøvet på is igår og skal prøves på pandekager i aften.



Mælkebøttesaft ala Mosekonen :

ca 250 mælkebøtteblomster
2 økologiske cironer i skiver
4 cm frisk ingefær i skiver

overhældes med 2 1/2 l kogende birkesaft.

Køler af og trækker i mindst 12 timer i køleskab.


Sies gennem et klæde.
Vædsken koges op med 
ca 300 gram økologogisk honning +
300 gram rørsukker.

Dette lod jeg også stå og koge en smule ind,
da smagen ikke helt var kraftig nok, efter min smag.

2 l saft blev der ud af den portion.
Fortyndes 1-3 eller 1-4, alt efter smag

Smager mildt, dejligt af mælkebøtte og svagt af honning.

De 2 forskellige gyldne dråber på flasker herunder.
Solskin på flaske.
En lille portion sirup er smuttet ud af døren og om til børnebørnene.


Hvorfor så bruge birkesaft istedet for vand?
For at prøve det af og så er birkesaft jo sundt,
modvirker birkepollen allergi, fyldt med vitaminer og mineraler.


TAK for alle jeres søde kommentarer til andre indlæg.
Det får jeg ikke sagt, er jeg bange for,
men hvert et ord læses og jeg forsøger altid på at svare.

Pote-dask fra Luna og kæmpe smil Tove


tirsdag den 28. april 2015

En hel dag i vilde urters tegn

En lang og skøn dag er ved at tage sin afslutning.

Dagen begyndte med, at jeg lod støv, være støv
og pakkede lidt sammen til en længere tur i skoven
med Luna og sankekurven.

Planen var, at få smagt på og 
lavet noget af mindst 3 forskellige slags ukrudt / vilde urter,
jeg ikke havde prøvet før.

Gederamsen har jeg aldrig spis før
og
de 2 andre ting,  jeg heller ikke har smagt før,
 blev lavet af mælkebøtte blomsterne,
vil blive vist imorgen.

Efter godt 4 timers søgen, var vi hjemme igen med en kurv med :

Gederams / fattigmands asparges
Brændenælder
&
masser af mælkebøtte blomster.


Kort sagt, så har jeg rykket hovedet af mindst 300 idag.

Lidt billeder blev der også taget undervejs...
bare sådan for sjov og hyggens skyld.

Graver lige ned til kineserne imens du plukker brændenælder

Smukke er de, anemonerne




Gederamsen...lige til at trække op af jorden

Meget velkendt fætter. Har dem i hobevis på plænen.
Det dur bare ikke at plukke dem derude, hvor Luna også sætter sig, for at lade vandet :)

Åhh, så tørstig

Aftensmaden bestod af nybagte, grove gulerodsboller
med masser af brændenælder i,
røget skinke på rugbrød og smørdampede gederams til.

Herunder, lidt flere billeder...sådan bare for sjov

Denne birk, ser nærmest ud, som om den går oven på jorden




På forsøgsbasis lige nu, som header, da vi ofte sidder sådan sammen.
Luna lige foran mig og vi nyder udsigten .)

Hvad der er kommet ud af mælkebøtte blomsterne,
viser og fortæller jeg om imorgen.

Åhh, hvor har det været en dejlig dag.
En masse glædesbobler bobler stadig, men nu er jeg også træt.

På *gensyn* imorgen.



mandag den 27. april 2015

Ommer

Hmmm..... 
Den der med at blive græskardyrker i år, er enten udsat til næste år
eller en total ommer.

Nattefrosten tog alle mine planter og jeg fik lært noget...igen.

Havde hørt, det ville give frostvejr, men tænkte :
*Ahh, det går nok, for de står jo alle i potter langs hus-muren*,
men det gik ikke....sukker hun dybt.




Skal, skal ikke bestille nye frø....... 

Hyg og hejs derude

søndag den 26. april 2015

Lille, spontan, skøn udflugt

Noget af det bedste jeg ved er, at være ude i skoven
og det er vi dagligt, Luna og jeg.

Endnu bedre er det, hvis oplevelsen kan deles med andre
og idag ringede min søn, for at spørge, om jeg evt kunne tage Hjalte med?
Mor sov, far passede lillebror og Hjalte trængte til at komme ud.

Om jeg kunne!
Det skal der ikke spørges om 2 gange.
En pakke kiks, juice, kaffe blev smidt i en kurv,
Hjalte blev hentet og vi fik en dejlig stund sammen.

Uhhh, hvor jeg bare elsker mine børnebørn og 
tilbringe tid sammen med dem.
Hjalte er nu så stor, at han fortæller en masse
og lille Nohr stikker mig altid et stort, genkendende smil,
når jeg kommer.

Først en runde i hundeskoven bag ved Fasterholt,
hvor vi bla studerede skovsnegle, kiggede efter egern i træerne,
hoppede over de væltede træer og Luna gravede efter mus.

Disse 2 billeder er taget med min mobiltlf,
derfor den meget dårlige billedkvalitet,
men når vi er ude, 
sender vi gerne billeder hjem til far,
for at vise hvad vi laver :)

Hjalte synes det var sjovt at kildre sneglene med et græsstrå,
for at se dem trække følehornene til sig og rulle sig sammen.


Bagefter kiks, juice og kaffe ved en af de smukke kulsøer 

Jeg har dyb respekt for de søer og området. 
Færdes derude med stor forsigtighed og respekt.

 Bænken var våd. Derfor de to grimme poser at sidde på.

Nu er hverken Hjalte eller Luna gode til at stå/sidde stille,
men jeg tror stemningen nemt kan fornemmes på billederne.

Vi fik sørme også noget med hjem.
Krible krable..... Indtil nu har jeg fundet 6 af disse banditter,
som tager sig nogle gåture i Lunas pels.

Denne er på str.med et knappenålshoved.



Hav en skøn dag

lørdag den 25. april 2015

Rul, rul og rokken går


Der prøves stadig *kræfter* med, at spinde garn af Luna's meget bløde,
men også noget kortfibrede underuld.
Det er drilsk, men ikke umuligt og giver noget spændende garn.

Da Luna's underuld er i mange grå toner, opstår der også farveskift undervejs,
da jeg har valgt at tage ulden, som den kommer op af papirsposen,
uden at sortere det.

Der spindes også tyndt.
Synes jeg bruger en hulens masse tid på at karte det sammen, derfor skal der
dæme også helst komme nogle meter ud af det :)

Her er garnet efter kartning, spinding og tvinding..
Klar til videre behandling : På haspetræ, vask og afspænding.

Luna's underuld + lammeuld fra Gotlænder/Texel i rå tilstand = uvasket.
( Gotlænder/Texel uld er normalt ikke det bedste uld at spinde i. 
Nogen siger det giver tæppegarn, men jeg synes nu lammeulden går an
Især, hvis jeg lusker det blødeste fra )
De to dele kartes er blevet kartet sammen i forholdene 50/50 ca
JO, lammeulden er beskidt og fuld af lanolin, men det tager jeg med, da
der vil være lidt lanolin tilbage i det færdige garn, når det er vasket.

Vasket og hængt til tørre.

Færdig til at få banderole. 
Lækker, fluffy garn og får jeg spundet garn nok,
vil jeg strikke noget til mig selv, der ligner denne
ca 250 meter af ca 50 gram. 
Mosekonen er tilfreds ;) og rokker videre, 
da der skal mere til, end de samlede 100 gram af 500 meter til,
før der er nok til det kommende projekt.

Luna synes det er dejligt med forår og elsker min grimme ukrudtsplæne.




OG, til jer, som gerne vil spise naturen, har jeg lagt nogle links ind
på en ny side, hvor jeg selv finder god inspiration.

God weekend


fredag den 24. april 2015

Grønt er godt

Da jeg stødte på denne hyggelige
og meget inspirerende blog igår, må det have sat sine spor i mig.

Dagen begyndte med en te, lavet på friske brændenælder + frisk ingefær.


Lysten til mere krudtmad ville ikke slippe mig
Der blev samlet
lidt sammen af ukrudtet i haven + fundet det frem,
der var at gøre med i køleskabet, til en slags forårs-frokost-suppe.
Meget hverdagsagtig suppe, men hva gør det, når bare det er sundt,
velsmagende og mættende. 
Heldigvis er der mer' og jeg slipper for at lave aftensmad.

Friske ramsløgs blade og topskud fra brændenælde fra haven

Udover det godt skyllede, finthakkede ukrudt, er der : 
2 gulerødder
1 halv broccoli ( også stokken )
revet frisk ingefær
1 håndfuld fuldkornspasta
1 pakke hamborgryg skåret i små tern
ca 1 l vand
lidt hjemmelavet urtesalt
og 1 hønse bullion terning

Klar, parat, start....spis.

Det smagte skønt.
og imens jeg har siddet her og skrevet, er solen begyndt at kigge frem.
Herligt!
Vi smutter i haven, Luna og jeg.
Hav en dejlig dag

onsdag den 22. april 2015

Nye klær' til bloggen.

Mit lille fristed her, har fået ændret udseende.

Header er kun en prøve og der vil komme nyt billede/nye billeder på,
når jeg får taget nogen, der fortæller lidt mere om, hvem jeg er.

Hvad synes i om det nye look, jeg har forsøgt give bloggen :) ?

 Et par *skud*, taget bare for sjov med øje for lys der leger
og hygger sig med planterne.

Hav en dejlig aften i det flotte forårsvejr

tirsdag den 21. april 2015

Spaghetti dyrker ?

At dyrke lidt i køkkenhaven, synes jeg er skønt,
men det ikke foregår via nogen plantegning, tanke eller behov.

Det jeg putter i jorden, er lystbetonet, efterfulgt af nysgerrighed.

I år skal jeg åbenbart være græskardyrker,
da der allerede står flotte Hokkiado græskar og vokser i mit vindue.

D. 14 april fik jeg nogle Spaghetti græskar frø hjem.
De titter flot op af jorden og om nogle dage,
er de sikkert klar til at blive pottet om.


Om det skal lykkes at dyrke dem, er en hel anden sag,
da de vist har lidt høje krav til jordforhold og pasning,
men sjovt bliver det da, hvis heldet er med mig, at dyrke sin egen *spaghetti*.
Tror også barnebarnet Hjalte på 2 1/2  år, vil synes det er sjovt.

Hvis det lykkes, ser maden sådan ud:

Billeder lånt på nettet


Sammen med bestillingen af de Spaghetti græskar,
fulgte der også nogle frø til pyntegræskar, som jeg regner med skal
såes direkte på stedet.

Min lille køkkenhave er på den måde allerede anvendt,
men jeg håber dog på, at der bliver plads til nogle rækker persille.


Idag skal vi igen i haven.
Fik skabt nyt bed igår, til et figentræ og mini kiwier.
Jorden skal forbedres og et rionet sættes op, som jeg møjsommeligt
fik delt i to med en sløv nedstryger.

Glæder mig vildt til at se figentræet få fat og
beærer mig med frugter.
Figentræet er en sort, der skulle kunne tåle at stå på friland.

Hav en dejlig dag derude.

Lidt skud fra gårsdagen tur i hundeskoven.