torsdag den 16. oktober 2014

TAK og lidt om min følgesvend

TAK, for alle jeres søde, varme kommentarer til mit indlæg i går.

Det luner helt ud i tæerne.


Min  følgesvend : Før kaldet maniodepressiv, nu kaldet Bipolar lidelse,
har jeg fulgtes med i mange år.

For nogen mennesker er det nødvendigt med medicin og jeg
var i en lang periode forsøgskanin ( sådan føltes det) og fik 
mange slags piller mod dette.

Intet hjalp mig og jeg følte livet blev taget fra mig.
Levede inde i en osteklokke og var nærmest en zombi.

For godt 12 år siden, valgte jeg at smide al medicin til side
og klare tingene på min egen måde.

Det har kostet, men en pris jeg med glæde betaler,
da jeg en gang i disse år forsøgte med piller igen, da det hele føltes håbløs,
men det gør jeg ikke igen. Bliver nærmest mere syg af det.

Har fundet ud af, hvad der virker for mig, men jeg anbefaler det ikke
til nogen. Sygdommen er ikke at spøge med.!!!

Der hvor jeg halter HVER eneste gang er,
 at få godt fat 
i de ting, som er gode for mig, når alt virker mørkt, tungt
og kroppen giver alle signaler på total udmattelse.

Sund, god mad, faste spisetider,
 bliver en by i Rusland under min depri perioder
 og rugbrødsmadder køres ind. 

Trøstemad er også en grimmer, grimmer fyr,
som trækker og er ret styrende i denne periode 
= totalt usundt mad med masser af sukker, mel og fedtstof
selvom jeg udmærket godt ved, at min krop og hjerne har brug for noget helt andet,
MEN
lige pludseligt er der en flig af overskud at ane
og jeg griber fluks denne lille åbning,
for at kunne påbegynde rejsen ud af mørket.

Sund mad, motion er det der virker for mig.
Motion får jeg heldigvis hver dag. 
Takket være Luna kommer jeg udover dørtrinnet hver dag,
men mere motion gør, at jeg hurtigere finder tilbage i lyset.
Kroppens egen medicin begynder at sætte ind, hvis jeg traver endnu mere,
end turen i hundeskoven.

Jeg vælger at fortælle åbent om min sygdom, da jeg stadig oplever
en hel del tabu omkring sindslidelser.

Har accepteret, at sådan er det for mig og sådan er jeg.

Desværre er der mennesker, som kun ser de fejl min sygdom
ofte bærer med sig, 
men heldigvis er der også rigtig mange,
som formår at se forbi disse fejl og tager mig, for den jeg er.
De mennesker betyder ALT for mig.

Få eksempler på de fejl andre må tage med og acceptere hos mig :

Udtrykker mig ekstremt dårligt og mange misforståelser opstår ( kan opstå )
Kræfterne er i bund og der er så godt som intet at give af. Der må prioriteres.
Kan overhovedet ikke deltage i noget, hvor der er mange mennesker.
Min hjerne går nærmest i sort og det bliver svært at bevare koncentrationen.

Det var mest om nedturene, men der også opturene = manierne.:

Skal feks passe på med netkøb. Impulskøb er virkelig farlige at foretage.
Søvnløshed, da der er gang i hele systemet.
I det hele taget foregår det meste ude på overdrevet og 
jeg skal hele tiden være obs
på de ting jeg laver, foretager mig.

Der er ikke noget mønster i mine op, ned og mere stabile perioder.
De dukker bare lige pludseligt op.

IGEN...
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer igår og tak til jer, som læste hele
dette billedløse indlæg.
Nu kalder skoven og der skal traves.
Hav en smuk dag

18 kommentarer:

  1. Det er vigtigt, at de, der som du lider af en sindssygdom (ikke nedladende ment, men jeg ved dårligt, hvilken betegnelse man p.t. må bruge uden at det betragtes negativt) fortæller, hvordan det er. Det er også modigt. Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig vigtigt eKirsten med åbenhed, for jeg oplever desværre stadig nogen gange afstandtagen. Jeg fortæller ikke alt, men valgte at tage det i store træk. Tak for dine ord :)

      Slet
  2. Sikke et åbent og ærligt blogindlæg! Det er godt at læse, at du har fundet ud af, hvad der virker for dig. Jeg er også af den indstilling, at kroppen kan klare meget (ikke alt!) alene, bare vi giver den det rette brændstof og bruger den til det, den er skabt til: Bevægelse.

    Du virker til at være en sej kvinde!

    Hav en rigtig god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har længe haft den holdning, at det er ikke alt indenfor de sammenstrikkede løsninger fra behandler siden, der passer og mener det er SÅ vigtigt, at hver enkelt person går ind i *kampen* selv. Finder ud af hvad der virker for vedkommende. I mange år levede jeg netop efter behandleres opskrifter og var kun ulykkelig hele tiden.
      Tak for dine ord.

      Slet
  3. Godt brølt, løve!
    Fantastisk flot beskrivelse, og jeg synes du gør det SÅ godt.
    Godt, du besluttede dig for Luna!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Ellen og du kan også tro, at jeg er taknemlig for, at jeg valgte at beholde Luna efter mit dumme styrt, hvor jeg var pænt hjælpeløs i en periode, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Jeg lærte at bruge hundeskovene til begges store glæde.

      Slet
  4. Du er en knag til at sætte ord på
    Kæmpekram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Pia. Jeg fik lige pludseligt lyst til det, da jeg jo har været åben om tidligere misbrug. Slå hul og få mere åbenhed. Plus vise, at tingene kan lade sig gøre uden piller.
      Kram til dig

      Slet
  5. Hep hep! Dejligt du er åben omkring det, hvis bare flere var det... selv har jeg vist ikke skrevet så meget om min angst og depression på bloggen ud over nogle sidebemærkninger, men jeg har valgt at være hudløs ærlig når jeg møder nye mennesker som ved studiestart, praktikstart mv. for det første hjælper det mig selv hver gang jeg fortæller om det og samtidig er det med til at nedbryde tabuet. Til nu har de fleste accepteret situationen, dem der ikke har kunnet det savner jeg ikke ;)
    Her er kuren også sund mad og masser af træning samt tid og tålmodighed fra min skønne familie, både når jeg er nede men også generelt da min hukommelse og mit overblik er som en si, særligt efter min seneste omgang for et par år siden som har været det værste jeg har været igennem, havde ikke været her i dag hvis det ikke havde været for mand og børn :)
    Tak for at du er med til at nedbryde tabuet omkring sindslidelser ♡♡♡♡

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh søde Karina. Jeg har læst lidt om din angst og depression. Er selv af den holdning, at sygdoms snak ikke skal fylde på en blog, men valgte alligevel at skrive om det, for at vise den side af mit liv også. Vi er mange, som har fået en sindslidelse med os.
      Det er flot du fortæller om din på skolen og praktiksteder. Rigtig dejligt, at det er blevet modtaget positivt, hvilket det heldigvis gør mange stader nu og med åbenhed, viser vi jo bare : Vi er mennesker.
      Jeg bliver især glad, når jeg læser du har din families støtte 100 %, for det er en sejtrækker at gå alene med.
      Kram fra Tove

      Slet
    2. Ja det er i den grad en sejtrækker at gå rundt med, jeg er klart igennem det værste og jeg er stærkere nu end nok nogensinde før, mest af alt fordi jeg har fået et enormt kendskab til mig selv og har lært at sige fra, men det er og bliver en daglig kamp imod angsten og derved også depression idet angsten meget gerne hiver mig imod afgrunden hvis ikke jeg hiver mig op hele tiden, jeg skal hele tiden være to skridt foran angsten for at være beredt. Det er hårdt og det slider, både på mig selv og familien. .. men ja, de bakker op, igen og igen :) og at opleve at børnene allerede nu er langt mere sikre og med langt større selvtillid end mig som barn er en sejr ud over alle grænser, den store er sårbar men åbenhed er vejen frem og han vokser mentalt hele tiden :)

      Slet
    3. Det er nemlig en sejtrækker Karina og jeg synes det er så synd, når unge mennesker, som du selv skal have det at kæmpe med og den buhsebag, der hele tiden skal trækkes op i, kan ofte blive noget tyndlsidt. Godt du har dit netværk

      Slet
  6. Hvor er det flot, at du fortæller åbent om din sygdom, det ville være fantastisk, hvis vi kunne blive fri for de forbandede tabuer og fordomme. Held og lykke fremover
    Hilsen Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen. Din og andres kommentarer berør mig dybt. Får sørme hel tud i øjnene.
      Godmorgensmil fra Tove til jer alle

      Slet
  7. Flot at du tør åbne, det har jeg ikke helt haft mod til endnu. Udover et par enkelte bemærkninger ind imellem. Men det er da sådan en som dig som skubber lidt til mine tanker om måske at skulle turde prøve engang.
    Mange knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tanja. Har godt set, du nævner det nogen gange, men det er jo op til en selv, hvad der skal skrives om på en blog og føler du dig ikke tryg ved det, skal du ikke, Tryghed først og fremmest

      Slet
  8. Respekt fra mig at du kan klare tilværelsen uden medicin, godt du har Luna den skal jo ud hver dag. jeg kender til sygdommen på anden hånd men der skal medicin til og det er jo rart der er noget der hjælper i dette tilfælde. Håber at det letter for dig inden vinter. kærlig hilsen Laura.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laura. Dejligt, at medicin er til og kan hjælpe Det er også mere sjældent end normalt, at gøre som jeg, men jeg var nødt til gøre forsøget, da medicin gjorde mig mere skør, end jeg er og heldigvis funker det for mig.

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet