Endnu et barndomsminde fra denne Mosekone.
Jeg er som sagt født og opvokset på landet.
Lille landbrug med jordbrug
og dyrehold af grise + malkekøer, som mine forældre drev med stor flid.
Min gode far og en af hans landmands bekendte fik på et tidspunkt
den *super gode ide*, at de ville forsøge sig som pelsavlere.
Nu var mink ikke lige dyr der faldt i min fars smag.
Bla pga stanken .
Derfor blev der indkøbt Chinchilla'er + alt hvad det krævede,
for at kunne have disse dyr.
50 dyr, mener jeg det var og de skulle jo alle have et bur.
( Billedet er lånt på nettet )
For at de kunne vedlige holde deres pels, skulle de have mulighed for at
sandbade i noget helt specielt sand.
Hold nu op, hvor var de kære og nemme at passe.
Skulle de forkæles, måtte vi børn give dem en rosin.
Den spiste de, på samme måde, som et egern holder ved en nød.
Unger fødte de også. Bestanden voksede.
Så mange dyr, var og blev ikke kæledyr, men vi børn
betragtede dem som sådan og havde stor glæde af at passe dem
og kæle for dem. Et meget smukt dyr, set med mine øjne.
Tiden kom, hvor min søde far skulle igang med at pelse.
Han havde alt udstyr til det og gik ud i det gamle store roehus,
som han havde fået sat i stand + lagt varme ind i, for dyrenes trivsel.
Der gik ikke ret lang tid, før han kom ind igen.
Skulle have kaffe.
Vi kunne se noget pinte ham og vi lod ham sidde i fred.
NEJ !!, sagde han pludseligt meget højt.
DET kan jeg bare ikke.
3 dyr havde han fået pelset og så var han færdig med pelsdyr !!
Hvad den korte affære med Chinchilla'er kostede ham,
blev der aldrig talt om. Ej heller det faktum,
at han ikke kunne gennemføre pelsningen, da det i hans verden var et nederlag.
En dag var det gamle roehus ryddet.
Ikke et dyr tilbage, selvom vi børn gerne havde beholdt
et par stykker som kæledyr. De var helt utroligt bløde,
søde og nemme at håndtere.
Når jeg tænker tilbage på den tid, får jeg stadig ondt af min *lille far*,
som erkendte, at han måtte opgive et projekt, hvilket han ellers aldrig gjorde.
Hmmmm. Må vist slutte nu.
Bliver jo helt Chinchilla skruk.
Hav en rigtig dejlig dag .
Jeg har aldrig haft en i hænderne. Men den ser blød ud
SvarSletRigtig god dag
Knus
De er bare så kære og jeg ser dem stadig ikke som et dyr der skal pelses, men som et kæledyr. Derfor blev jeg skruk for en stund, men jeg er ikke sikker på, at Luna vil tage godt imod en. :)
SletStakkels din far!
SvarSletJeg har forlængst erkendt at jeg ikke kan slå ihjel. Ikke engang en høne til suppegryden kan jeg præstere. Men jeg var også bybarn...
Det var hårdt for ham, min far der ofte kunne det hele, set med mine børneøjne. Grise, køer og fjerkræ blev slagtet til husbehov, men jeg tror heller ikke jeg kunne slå en høne ihjel, selvom jeg elsker dem i suppegryden
SletJeg kom sådan til at tænke på *hvad fatter gør ... *
SvarSletSkal man leve af kræet, så tænker jeg man gør det man skal.
Er det ikke en nødvendighed, så er der jo andre måder man kan klare sig på.
En sjov sag, den pelsede fætter der.
Ha' en god aften.
Det er nemlig rigtigt GRL. Alt i sådan et lille landbrug skulle helst kaste noget af sig. Derfor fik vi børn aldrig lov til at få en hest, trods megen plagen og tiggen. Den æder os ud af huset = 0 profit, kun udgifter og det ville han ikke, selvom han selv holdt meget af heste og havde arbejdet med raceheste i sin ungdom.
SletJa, de Chinchillae'er er nemlig sjove og skønne.
Vi havde ikke pelsdyr, men fjerkræ og når de måtte lade livet til mortens aften og jul,slagtede far dem altid når vi var i skole.Et år kom ræven først det var jo træls for det var jo mors jule opsparing, men vi fik nu jule gaver alligevel.Jule middagen var duer det da heller ikke så ringe endda. Barndommens jul er dejlige minder da var der noget der hed halvhellige dage, hvor far var lidt mere inde, og vi spillede spil det var før fjernsynet kom ind i billedet.nu må jeg tilbage til virkeligheden og til at gå til ro.venlig hilsen Laura.
SvarSletTak fordi du deler et skønt barndomsminde Laura. Julen vr også en tid, hvor der blev skruet ned for tempoet. Min mor holdt hårdt på, at Søndage og helligdage blev rolige dage. Åh ja, spil i masse vis. Så hyggeligt.
Slet