Barndomsminder har jeg rigtig, rigtig mange og skønne af.
En af dem dukkede op på lystavlen forleden,
da jeg kørte hjem fra hundeskoven.
I det område har *vi* nemlig en bondemand, som dyrker
alverdens økologiske grøntsager på markerne rundt omkring.
Bondemand er ikke det rigtige ord, for han har nærmest en hel industri bygget op derude,
men
på nogle marker derude, så jeg de havde taget løg op og
der stadig lå en hel del på marken, som ikke var kommet med.
Det bragte barndomsminder frem om kartofler og kartoffeloptagning.
Når vi havde taget kartofler op, gav min far altid andre lov til at samle
de kartofler op, som stadig lå på jorden.
Ofte fordi de var for små og var smuttet igennem båndene på optageren.
For nogen var de små kartofler guld værd
og de gik op og ned af markerne med deres spande,
for at få det hele med.
Nogen af kartoflerne blev gemt til deres eget brug, men de mindste
solgt videre, da de var gode til brunede kartofler.
God ide kære far og super tiltag allerede den gang mod
STOP SPILD AF MAD.
Med hensyn til løgmarken, er jeg ret spændt,
da jeg har tilladt mig at skrive til gårdejeren og spurgt,
om jeg må samle en spand løg på marken til eget brug,
hvor de har høstet løg. Kan jo kun få et nej
eller intet svar pga travlhed
I mit hoved er det jo spild af mad, at de bliver pløjet ned
og tanken om, at andre, der har tid/lyst til at samle,
fremover evt kan få gavn af de afgrøder,
som ligger efter høst på landmændenes marker,
tiltaler mig enormt.
Og det skærer i mit lille medfødte landmandshjerte, at mange bæravlere feks opgiver at
bringe høsten i hus, fordi de ikke får deres betaling for afgrøderne
MEN, det krævede lidt mod at spørge, må jeg indrømme. C'',)
Ny uge ligger forude
og i ønskes alle en god en af slagsen.
Lillesøsters dåb. Med bla. fald i håret og ny pudset måne |